Investeringsdomstolen skal erstatte det forslag om Invester-State Dispute Settlement (ISDS), hvor tvister mellem stater og udenlandske virksomheder, der føler sig diskrimineret af den nationale lovgivning, afgøres ved en voldgift. Netop forslaget om en ISDS-mekanisme er et centralt stridspunkt i de aktuelle frihandelsforhandlinger mellem EU og USA, da både Europa-Parlamentet og flere medlemslande har udtrykt bekymring.

Med forslaget lægges blandt andet op til, at domstolen vil blive bemandet med offentligt udpegede dommere. I ISDS-systemet var det parterne selv, der udpeger dommerne. Kommissionen lægger også op til mere gennemsigtighed og offentlig indsigt i selve afgørelsesprocessen, end det der kendes fra ISDS-systemet.

Derudover vil Kommissionen indskærpe, at investeringsbeskyttelse ikke betyder, at staterne fratages retten til at skærpe reguleringen inden for eksempelvis miljø-, forbruger- eller arbejdstagerbeskyttelse. Det er kun i tilfælde, hvor lovgivningen diskriminere udenlandske virksomheder, at investeringsdomstolen skal kunne dømme regeringer til at betale erstatning til virksomhederne.

Dansk Metal: Kritikere må være tilfredse
I et indlæg bragt på Netavisen Pio mandag 21/9 skriver Mette Hansen og Jens Boe fra Dansk Metal, at ”Nu har EU-Kommissionen fremlagt et helt nyt forslag på baggrund af både debat, kritik og offentlige høring. Man må derfor formode, at så må mange af de kritikere som eksempelvis Poul Nyrup Rasmussen, Cevea og en lang række NGO’ere nu sandsynligvis være tilfredse eller i det mindste kunne anerkende Europa-Kommissionens politiske skifte”.

Netop Ceveas direktør Kristian Weise har tidligere kritiseret ISDS-mekanismen, og i sidste uge arrangerede tænketanken en konference om ISDS på Christiansborg. Netavisen Pio har derfor kontaktet Ceveas direktør, Kristian Weise, for at høre hans reaktion på Kommissionens nye forslag:

”Det er helt klart et skridt i den rigtige retning, at Kommissionen nu anerkender, at der var store problemer med den oprindelige ISDS-mekanisme. Med det nye forslag lægges der op til, at det er faste dommere som vælges uafhængigt, og at der bliver mere åbenhed om hele processen. Det er en klar forbedring i forhold til det, der tidligere var på bordet”.

Cevea-direktøren understreger dog samtidig, at den nye model ikke gør op med det, han ser som den helt store udfordring ved ISDS:

”Der er stadig det helt grundlæggende problem, at store multinationale selskaber kan springe de nationale domstole over. Danske virksomheder skal gå til de danske domstole, hvis de føler sig diskrimineret af lovgivningen, mens udenlandske virksomheder selv kan vælge, om de vil gå gennem de nationale domstole eller de vil gå til den internationale investeringsdomstol. Det er udtryk for det, jeg vil kalde en ’institutionel særbehandling’ af udenlandske selskaber”.

Menneskerettighedsdomstol kan danne forbillede
Kristian Weise mener, på linje med blandt andre tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at det kun skal være en muligt at få sagen bragt for en internationale domstol, når den først har været prøvet ved de nationale domstole. En sådan model kendes blandt andet fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

”I Europa og USA har vi gode og uafhængige domstole, som godt kan håndhæve de her aftaler. Jeg forstår ikke, hvorfor man nu vil til at bruge en masse ressourcer på at opbygge et parallelt retssystem, der kun skal gælde store multinationale selskaber. I en tid, hvor regeringer i hele Europa har fokus på at holde budgetterne, var der jo også andre og mere oplagte ting, vi kunne bruge pengene på.”

Der er endnu lang vej, før Kommissionens forslag om en international investeringsdomstol kan blive til virkelighed. I første omgang skal forslaget drøftes blandt EU’s medlemsstater og i Europa-Parlamentet. Hvis der her er opbakning til forslaget, vil det indgå i Kommissionens kommende forhandlinger med USA om en frihandelsaftale.