På baggrund af samme års flygtningekrise, hvor billeder af store menneskestrømme, der kom gående langs danske motorveje, prydede avisforsiderne i valgkampens slutspurt, tabte rød blok magten.

Det skyldtes i høj grad, at Dansk Folkeparti fik et suverænt valg og med 37 mandater blev det største borgerlige parti og det næststørste parti i Folketinget.

Måske mest beskæmmende for centrum-venstre blev det snart klart, at mange af de nye DF-vælgere kom fra den arbejderklasse, som i over et århundrede havde dannet fundamentet for rød blok og i særdeleshed Socialdemokratiets styrke.

I Socialdemokratiet har man reageret ved under Mette Frederiksens ledelse at bevæge sig markant til højre på udlændingepolitikken for at imødekomme arbejdervælgernes bekymringer.

Men heller ikke denne strategi er uden faldgruber, peger et nyligt studie fra tænketanken Cevea på.

Selvom Socialdemokratiet kan vinde nogle arbejdervælgere hjem fra Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti med en stram udlændingepolitik, risikerer man nemlig at skubbe de mere værdiliberale langtuddannede vælgere fra sig.

Derfor forsøger studiets forfattere at komme nærmere, præcis hvor stram udlændingepolitikken skal være, hvis socialdemokrater i videst omfang muligt vil tækkes både den mere udlændingeskeptiske arbejderklasse og den nye middelklasse, hvor de fleste har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Økonomi - ikke kultur

For at besvare dette spørgsmål har studiet beskrevet en fiktiv indvandrer ved navn Sofia for et repræsentativt udsnit af danske vælgere.

Over for nogle af deltagerne i studiet bliver Sofia beskrevet som en indvandrer fra USA, og over for en anden gruppe af deltagerne bliver hun beskrevet som værende fra Mellemøsten.

Der er altså en hel del danskere, for hvem det gør en forskel, om en indvandrer kommer fra USA eller Mellemøsten

Derudover varierer beskrivelsen af Sofia også, hvad angår hendes beskæftigelsesstatus og danskfærdigheder.

Efter at have læst beskrivelsen af Sofia skal deltagerne tage stilling til, om de ønsker flere indvandrere som Sofia i Danmark.

Ved at lade de tre egenskaber - national oprindelse, beskæftigelsesstatus og danskfærdigheder - variere tilfældigt i de beskrivelser, deltagerne præsenteres for, kan man sammenligne svarene over de forskellige beskrivelser af Sofia. Dermed kan man se, om det er oprindelsesland, beskæftigelsesstatus eller sprogkundskaber, der betyder mest for vælgernes holdninger til indvandring.

Forskernes resultater sender et klart signal - og slår fast, at indvandreres bidrag til samfundet betyder langt mere for danskerne, end hvilket land en indvandrer kommer fra.

Arbejde er vigtigst

Konkret finder forskerne, at 11 procentpoint flere af vælgerne ser positivt på Sofia, hvis hun kommer fra USA, end hvis hun kommer fra Mellemøsten - også selvom beskrivelsen af hende er helt enslydende, hvad angår alt andet end oprindelsesland.

Der er altså en hel del danskere, for hvem det gør en forskel, om en indvandrer kommer fra USA eller Mellemøsten.

Men effekten blegner i forhold til, hvor stor en forskel det gør, om Sofia er i arbejde, og om hun kan tale dansk.

Når Sofia beskrives som rengøringsdame, er danskerne hele 40 procentpoint mere tilbøjelige til at se positivt på hende, end når hun beskrives som ledig. Når hun betegnes som sygeplejerske, kommer effekten helt op på 48 procentpoint.

Derfor, konkluderer studiets forfattere, behøver det måske ikke at være så svært at samle et bredt centrum-venstre-flertal

Tilsvarende er vælgerne også betydeligt mere åbne over for at modtage flere indvandrere som Sofia, når de får at vide, at hun kan dansk.

Det, skriver forskerne, skyldes formentlig mere, at danskkundskaber ses som en forudsætning for at arbejde og deltage i det danske samfund, end at vælgerne er som sådan ubekvemme ved, at der bliver talt andre sprog end dansk.

Stort flertal

Overordnet gælder det, at et klart flertal - også i den ellers udlændingeskeptiske arbejderklasse - er villig til at tage imod flere indvandrere uanset oprindelsesland, hvis der er tale om indvandrere, der bidrager til samfundet ved at være i arbejde.

Derfor, konkluderer studiets forfattere, behøver det måske ikke at være så svært at samle et bredt centrum-venstre-flertal - selv når det kommer til udlændingepolitikken, som ellers ofte har drevet en kile ind mellem venstrefløjens strammere og slappere.

Frem for at forsøge at matche de højrepopulistiske partiers krav om drastiske reduktioner i indvandringen, kan centrum-venstre nemlig sikre sig vælgergunst ved at satse på social og økonomisk integration.

Og derved forene den traditionelle arbejderklasse og den langtuddannede nye middelklasse bag en udlændingepolitik, som et stort flertal af befolkningen kan se sig selv i.