Chauffør fyret pr. sms dagen efter voldsom lastbilulykke: “Jeg var rystet”

Chauffør fyret pr. sms dagen efter voldsom lastbilulykke: “Jeg var rystet”

Først fik Thomas Hess en venlig hilsen fra sit firma med ønsket om god bedring, mens han lå på hospitalets intensivafdeling. Dagen efter fik Thomas en anderledes kontant melding fra sin arbejdsgiver 

Rigshospitalet
Billedtekst
Rigshospitalet
Foto: Region Hovedstaden

Container-chauffør Thomas Hess brækkede sit ben og slog sin ryg så voldsomt, at han forrige mandag stod foran flere operationer på Rigshospitalets intensivafdeling.

Ulykken skete mens Thomas Hess kørte en lastbil for sin arbejdsgiver, Byens Container, i Hvidovre.

Først modtog Thomas en venlig hilsen fra kollegaer og arbejdsgiveren, hvor man ønskede Thomas Hess rigtig god bedring og held og lykke med de forestående operationer. Der fulgte en fin buket blomster med den opmuntrende hilsen.

“Jeg var rystet”

Men glæden varede kort, skriver dagbladet B.T., for dagen efter sendte Byens Container Thomas Hess en fyreseddel pr. sms.

Det fremgik også af sms’en, at fyringen var med omgående virkning.

Læs også:Smidt ud efter 43 år: Slagteri må til lommerne efter fyring af mangeårig tillidsmand

“Jeg var og er rystet. Der er gået knap 24 timer, og så opsiger man mig, mens jeg ligger på hospitalet og ikke kan bevæge mig. Det er moralsk anstødeligt, og jeg kan kun forestille mig, at de ikke vil betale mig sygepenge,” siger Thomas Hess til B.T.

Mens jeg ligger på hospitalet og ikke kan bevæge mig

Thomas Hess og hans familie kontaktede fagforeningen, som kunne bekræfte, at fyringen efter kontrakten er lovlig.

3F: Fyring uden varsel kan være lovlig

Forhandlingssekretær hos 3F Transport, Frank Boye, bekræfter over for Netavisen Pio, at fyringen uden opsigelsesvarsel under visse omstændigheder kan være lovlig. Boye understreger, at han ikke kender den konkrete sag:

“Byens Container har tilsluttet sig ATL-overenskomsten (Transport- og logistik-overenskomsten, red.). Den siger, at man som timelønsansat kan opsiges uden varsel med mindre man har arbejdet ni måneder for virksomheden. Det samme gælder, hvis man arbejder som chauffør-afløser.”

Læs også:Slagteri hyrer nye folk, men Peter Uno, der fik sparket efter 43 år, skal ikke regne med noget

Han oplyser, at 3F efter overenskomsten først kan nedlægge påstand om usaglig fyring efter ni måneders anciennitet.

Frank Boye mener til gengæld, at det er moralsk anstødeligt at arbejdsgiveren farer frem med en fyring dagen efter en voldsom bilulykke:

Jeg finder en sådan fremfærd moralsk anstødelig

“Jeg synes, det er problematisk at fyre en ansat dagen efter en ulykke. Jeg finder en sådan fremfærd moralsk anstødelig. Det helt uanset, om en arbejdsgiver har ret til at afskedige efter overenskomsten,” siger Frank Boye. 

Byens Container: Vi følger rådgivningen fra DI

Netavisen Pio har spurgt direktør hos Byens Container, Michael Jørgensen, om hvorfor Byens Container har fyret Thomas Hess dagen efter, at han kommer alvorligt til skade under arbejdskørsel. Og om den hårde fremfærd er normal kutyme hos Byens Container.

Michael Jørgensen skriver i et mailsvar, at han  ikke må ikke udtale sig om personsager, "så derfor kan jeg ikke kommentere på den konkrete sag".

Jørgensen understreger dog samtidig, at Byens Container følger rådgivning fra Dansk Industri (DI): 

Vi altid følger den rådgivning vi får fra vores arbejdsgiverorganisation DI

"Helt generelt kan jeg dog sige, at vi altid følger den rådgivning vi får fra vores arbejdsgiverorganisation DI, som vi ligeledes har rådført os med i denne sag, inden opsigelsen af den omtalte medarbejder."

"Den rådgivning stoler vi på er korrekt ift. både lovgivning og overenskomst. Hvis en medarbejder ikke mener dette kan han – eller hun - jo altid rejse en sag via sin fagforening, og så har man jo aftalt et system der vil afklare dette."

Opdateret kl. 17 med kommentarer fra Byens Container

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 18.03.2025 - 17:15

https://m5-gruppen.dk/esg/

"Social
Vi anderkender, at vores medarbejdere udgør hjertet af vores organisation. Derfor er vores tilgang til Socialt Ansvar (S) dybt forankret i vores strategi, der skal sikre trivsel for alle ansatte. Vi vil skabe et arbejdsmiljø, der ikke blot fremmer faglig udvikling, men også støtter vores medarbejderes fysiske og mentale sundhed.

Vi investerer aktivt i vores medarbejderes velfærd ved at tilbyde en række goder, herunder fri adgang til fitnessfaciliteter og en udvidet sundhedsforsikring. Vi har igangsat et større projekt vi kalder "Projekt glade medarbejdere", hvor vi i løbet af i år vil afprøve nye initiativer, der har til formål at styrke vores medarbejderes trivsel.

Vi ved, at vi på dette parameter adskiller os i branchen, og vi ser det som en af vores største styrker.

Vores tilgang til Socialt Ansvar går ud over at opfylde lovmæssige krav; det handler for os om at skabe et positivt og støttende arbejdsmiljø. Vi er overbeviste om, at tilfredse medarbejdere er grundlaget for vores succes som virksomhed, og vi fortsætter med at arbejde aktivt for at styrke vores medarbejderes trivsel."

Tjaaa,

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.