Annonce

Chefjurist advarede meget direkte Inger Støjberg

Afdelingschef talte daværende udlændingeminister Inger Støjberg lodret imod - men få timer senere blev ulovlig instruks alligevel udsendt
Inger Støjbergs (V) egen chefjurist i Udlændinge- og Integrationsministeriet, Lykke Sørensen, sagde klart fra over for Støjbergs planer om at udsende en instruks om generel adskillelse af unge asyl-par.

Det forklarer den tidligere afdelingschef og chefjurist i Udlændinge- og Integrationsministeriet under mandagens møde i Instrukskommissionen.

Kommissionen skal forsøge at opklare, om daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bevidst overhørte advarsler om, at man ikke generelt kunne adskille yngre, gifte asylpar.

Advarslen faldt ifølge chefjuristen på ét afgørende møde i ministeriet 10. februar 2016. Mødet blev afholdt få timer inden instruksen blev udsendt samme dag om eftermiddagen. Eller rettere: Der blev aldrig udsendt en egentlig instruks, men alene en pressemeddelelse. Dermed kom pressemeddelelsen reelt til at fungere som en instruks, og det er i sig selv højst usædvanligt.

Lykke Sørensen deltog på mødet 10. februar. Hun husker mødet som ganske usædvanligt, fordi hun under mødet var nødt til at gå op mod sin egen minister:

“Jeg var påvirket. Det er ikke hver dag, at en afdelingschef skal sidde og sige til ministeren, at ‘du kan sige og skrive, hvad du vil, men danske myndigheder skal overholde reglerne’," siger Lykke Sørensen om mødet, ifølge flere medier.

“Det er ligegyldigt hvad du siger”

Hun havde en klar holdning om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning

“Hun (Inger Støjberg, red.) havde en klar holdning om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning, og hun havde svært ved at acceptere, at den ikke kunne være undtagelsesfri. Jeg sagde: “Det er ligegyldigt, hvad du siger, den kan ikke være undtagelsesfri”,” sagde Lykke Sørensen mandag videre i vidneskranken ifølge Ritzau.

Støjberg har tidligere hævdet, at hun mundtligt har sagt til embedsværket, at de skulle tage individuelle hensyn. Hidtil har ingen vidner bekræftet Støjbergs påstand.

Støjberg: “Den risiko løber jeg gerne”

I torsdags blev en hidtil ukendt, intern mail fra Udlændingestyrelsen fremlagt i Instrukskommissionen, ifølge flere medier. Den har karakter af at være et referat.

Mailen bekræfter, at daværende afdelingschef i ministeriet, Lykke Sørensen, på mødet advarede Inger Støjberg om, at generel adskillelse af unge asyl-par kunne være ulovlig.

"Der er meget stor risiko for brud på børnekonventionen, eksempelvis hvis vi hindrer en 15-årig i at bo sammen med en 24-årig ægtefælle, med hvem hun har et barn," hedder det i mødereferatet, som fortsætter:

"Det oplyste Lykke på koncerndirektionsmødet på baggrund af vurdering fra Justitsministeriet, og Støjberg skulle have udbrudt, højlydt: Den risiko tager jeg gerne!"

Støjberg skulle have udbrudt, højlydt: Den risiko tager jeg gerne

Søren Pinds belastende tweet

I torsdags udsendte tidligere justitsminister og Inger Støjbergs partifælle, Søren Pind, et tweet, der i den grad belaster Inger Støjberg. Både politisk - og moralsk.

"For mit eget vedkommende kan jeg blot sige, at beskeden dengang fra Justitsministeriet var klokkeklar: Man kunne ikke bare generelt skille mand og kone ad - hvert enkelt tilfælde skulle vurderes konkret. Andet manglende også bare. Og den besked tilgik også integrationsministeriet," skriver Søren Pind torsdag eftermiddag i et tweet.

placeholder

 

Fredag var tidligere direktør i Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, i vidneskranken.

Han understregedei følge flere medier, at ingen gav Udlændingestyrelsen besked om, at vurdere de unge asyl-par individuelt - og blandt andet tage hensyn til eventuelle fælles børn. Ingen forklarede styrelsen, at man skulle administrere på anden måde end hvad der stod i pressemeddelelsen fra ministeriet, forklarede Grunnet.

Opdateret 16-01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Fakta: Inger Støjberg afhøres søndag og mandag

  • Instrukskommissionen blev nedsat i januar i år under den nuværende socialdemokratiske regering med støtte fra støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten.
  • Kommissionen skal blandt andet “undersøge og redegøre for bl.a., om myndighedernes administration og håndtering af sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig, herunder i tilfælde, hvor parret havde et eller flere fælles børn, er sket i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper og Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om barnets rettigheder.”
  • Folketingets Ombudsmand konstaterede i 2017, at Støjbergs instruks var ulovlig og “særdeles kritisabel”.
  • På søndag og mandag skal Inger Støjberg afgive forklaring i sagen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Thomas Thomas og Thomas...
Siger ordet Magtfulkommenhed jer noget... Det er synonymt med Inger Støjberg !!!

Dummernik... det var jo dig der sammen med Jonni forsvarede fortet i Greve... men Inger Støjberg er færdig i Dansk Politik, Det er sådan et sted du er fuldstændig uvidende om...
Der kommer en Rigsretssag... en slags ny Tamilsag, og så næstformanden fra bondepartiet. ikke underligt .. Hun skal i Fængsel, måske samme sted som dig !!!
Lagkagehuset .. 100 millioner i skat .. Hahahaha Idiot !!!

Som sagt, han er Nacissist der trækker debatten ned på et plan hvor debatten ikke høre hjemme.Men sådan er en Narcissist ser kun sig selv skriver om sig selv og det er alle os ander der er,,,ja det ved i jo det tager for langt tid at skulle skrive alt hvad han har beskyldt alle for....

Og for at komme Narcissisten i forkøbet
...Hitler,Gøbel,Mosillini,som skulle klappe i hænderne over nogle politiker,er ikke at føre en debat, og nu at skrive om man skulle være en gamel gris,,,Narcissist=pyskopat

Hvis der, som loven foreskrev, blev udført en individuel sagsbehandling, vil denne sandsynligvis afdække om den unge pige ønskede at fortsætte med ægteskabet. En vældig fornuftig lov, men ikke efter Inger Støjberg,s mening. V må se sig om efter en ny næstformand og v politiker.

Annonce