Når man skal vurdere finanslovens effekt på økonomien, så bruger man ofte de såkaldte finanseffekter.

Det er en stiliseret beregning af, hvor meget højere eller lavere BNP vil være som følge af finanspolitikken. En positiv finanseffekt puster altså til BNP, mens en negativ finanseffekt trækker fra.

Nogle økonomer er bekymrede for en positiv finanseffekt, men det skyldes egentlig ikke effekten på BNP. Det er jo generelt ikke et problem, hvis finanspolitikken gør BNP større.

Bekymringen skyldes den formodede effekt, finanspolitikken vil have på løn- og prisniveauet.

Løn/prisspiral

Tanken er som følger: 

Hvis det offentlige sender penge ud i samfundet, så vil det have en effekt på efterspørgslen, for eksempel efter arbejdskraft.

Hvis udbuddet ikke følger med, vil det have en effekt på lønningerne. Når lønningerne stiger, stiger virksomhedernes produktionsomkostninger, og derefter stiger priserne.

Det kan sende økonomien ud i en løn/prisspiral, som ofte ender i krise.

I praksis er chancen for, at finansloven skubber os ud i en løn/prisspiral og efterfølgende krise altså forsvindende lille

Mens tankegangen er korrekt, så er der noget med størrelsesordenen, vi lige skal have på plads.

Vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har nemlig tidligere vist, hvis man øger den offentlige beskæftigelse med 20.000 personer, vil det kun øge inflationen med 0,1 procentpoint.

Det er meget, meget lidt, og i finansloven er det langt mindre end 20.000 personer, der lægges op til at øge med.

I praksis er chancen for, at finansloven skubber os ud i en løn/prisspiral og efterfølgende krise altså forsvindende lille.

Det skal her bemærkes, at der trods det brandvarme arbejdsmarked ikke er skyggen af tegn på, at en løn/prisspiral er på vej.

Det er som udgangspunkt en stor finanseffekt

Den endelige finanseffekt fra finansloven er endnu ikke opgjort, men foreløbig er vurderingen, at finanseffekten bliver 0,5 procent.

Det er som udgangspunkt en stor finanseffekt. Men som jeg har beskrevet, vil det med al sandsynlighed ikke sætte gang i en løn/prisspiral.

Forsvarsindkøb i udlandet

Derudover er det vigtigt, hvad pengene skal bruges på. I udspillet til finansloven tilbage i august angav Finansministeriet, at en stor del af pengene skulle bruges på forsvar.

Samtidig tog de forbehold for, at udgifter til forsvaret i beregningen var behandlet som alt andet offentligt forbrug på trods af, at det i praksis nok ville have en mindre ekspansiv effekt.

En del af forsvarsindkøbene finder nemlig sted i udlandet, og dermed øger de ikke dansk BNP.

Ofte vil man gerne bruge finanspolitikken til at stabilisere økonomien, hvilket er et fornuftigt formål

Finanseffekten bliver altså formentlig i praksis mindre end de 0,5 procent.

Ofte vil man gerne bruge finanspolitikken til at stabilisere økonomien, hvilket er et fornuftigt formål. Det ville trække i retning af, at man skulle stramme finanspolitikken en del i forhold til det nu aftalte.

Men det er ikke det eneste formål med finanspolitikken – langt fra.

De offentlige finanser bugner

I virkelighedens Danmark står vi med flere og flere ældre, som jeg – og partierne bag finansloven – synes, at der skal afsættes penge til.

Det betyder en positiv finanseffekt – ligesom oprustningen af forsvaret gør.

Højere skatter ville i øvrigt lægge en dæmper på det private forbrug

Man kunne godt vælge at sætte skatterne op for at sikre en finanseffekt, der i hvert fald var nul. Men de offentlige finanser bugner, så det vil være penge, vi så bare skal bruge senere.

Højere skatter ville i øvrigt lægge en dæmper på det private forbrug, men det er ikke det, der driver væksten i øjeblikket.

Alt i alt er finansloven altså fuldt forsvarlig og ansvarlig.