Annonce

Chokmåling for Sofie Carsten Nielsen: Radikale står til halvering

De Radikale tager et ordentligt dyk i ny meningsmåling. Venstre står til størst tilbagegang.
Den nye politiske leder hos De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, står foran noget af et genopbygningsarbejde når det handler om vælgernes tillid til hendes parti, efter sagerne, der førte til den tidlige leder Morten Østergaards afgang.

De radikale ville nemlig kun få opbakning fra 4,6 procent af vælgerne, mod 8,6 procent til valget. Næsten en halvering af stemmerne.

Det vil betyde, at den radikale folketingsgruppe står til at blive skåret ned fra 16 mandater til otte.

Det viser den nyeste meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau.

placeholder

Det er ikke kun De Radikale som bløder vælgere. Ser man på tab af mandater, så er det især Venstre som er den helt store taber.

Partiet, der fik 23,4 procent af stemmerne ved valget, står til blot 18,5 procent af stemmerne og det vil betyde et tab på hele 10 mandater.

S går to procentpoint frem

Men hvor der er nogen som taber, så oplever andre partier fremgang.

Socialdemokratiet går igen frem, og lander i denne uge på 32,5 procent af stemmerne. Dermed er partiet igen meget tæt på opbakning fra hver tredje af landets vælgere, som man har haft under det meste af coronakrisen.

Det er en fremgang på 2,0 procentpoint siden sidste uge. Dermed ligger socialdemokraterne fortsat til en solid fremgang på 6,6 procent og 10 mandater i forhold til valget.

I blå blok kan både De Konservative og Nye Borgerlige, der de seneste uger er rykket kraftigt fremad i målingerne, begge notere sig en mindre tilbagegang på 0,4 procentpoint i forhold til sidste uges måling, men begge partier ligger stadig solidt over valgresultatet.

Nye Borgerlige står til at vinde 6 mandater og De Konservative til at vinde 5.

Kristendemokraterne, der i sidste uge kom op over spærregrænsen for første gang, siden de blev opstillingsberettiget, fortsætter også fremgangen.

Isabella Arendt og hendes partifæller går frem til 2,8 procent og det vil give partiet fem mandater - et mere end Liberal Alliance.

Rød blok vinder et enkelt mandat

Ser man på de to blokke, så er der fortsat rødt flertal på nu 95 mandater til statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes støttepartier, mens Jakob Ellemann-Jensens (V) statsministerkandidatur, hvis man regner Kristendemokraterne med, har opbakning fra 80 mandater.

Det er en forbedring, i forhold til sidste uges måling, på et enkelt mandat til rød side. Ved valget i 2019 fik rød blok - inklusiv Alternativet - 96 mandater, mens blå blok fik 79.

Voxmeters meningsmåling baserer sig på telefoninterviews med 1.028 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

Den maksimale usikkerhed på det enkelte parti er maksimalt +/- 2,8 procent.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

De blå vinder ikke på deres måde at føre oppositions politik på i disse tider. Mink og død, Ellemann reagerede fornuftigt først for så at vende. ØV. Jarlov og DF og NB, burde lytte mere til SSI og WHO. Regeringen kunne ikke vælge andet og tiden er knap, så tag dog for F... at vise samfundssind og bak op.

Det er MF/ regeringen køre solo og lytter ikke,til eksperterne !! Det er så alvorligt, at udenlandske forskere ikke fatter, hvad den Danske regering har gang i !!!