Choktal: Europas økonomi sendt til tælling

Den europæiske økonomi er tilbage i recession efter den cypriotiske gældskrise og den hårde økonomiske sparekurs.
Den hårde økonomiske medicin med nedskæringer og sparerunder går ikke blot udover grækere og spaniere, men også tyskere og svenskere.

I den seneste måned har været turbulent for EU, der har kæmpet sig igennem den kaotiske cypriotiske gældskrise. Forleden publicerede Eurostat så arbejdsløshedstallene for eurozonen, der for første gang siden euroen blev introduceret i 1999 nåede 12 pct. I februar måned sluttede 33.000 tusinde sig til de i forvejen lange køer af arbejdsløse. I de syvogtyve medlemslande er der hele 26 millioner arbejdsløse. Ungdomsarbejdsløsheden er på hele 23,5 pct. og mange frygter en ’tabt generation’ af unge.

I Spanien og Grækenland har arbejdsløsheden i efterhånden lang tid været høj. I dag er hver fjerde arbejdsløshed med en ledighed på over 26 pct.

Selvom Cyperns arbejdsløshed i februar lå et stykke under de græske tilstande, forventes det, at arbejdsløsheden vil eksplodere de kommende måneder i takt med at økonomien skrumper. Det forventes, at Cyperns samlede velstand målt ved bruttonationalproduktet vil skrumpe med 10 pct. i 2013. Dette skyldes primært, at de store indskydere i Cyperns to store banker har lidt store tab i forbindelse med den seneste redningspakke.

Til trods for den stigende arbejdsløshed og faldende inflation har den europæiske centralbank, ECB, hidtil nægtet at løsne pengepolitikken og pumpe flere penge ud i samfundet. Denne politik har den amerikanske centralbank ellers ført med en vis succes

Selvom Tyskland har en relativ lav arbejdsløshed på 5,4 pct., skrumpede også den tyske produktionssektor i februar måned. Det demonstrerer, at de svage økonomier trækker selv de stærke med ned. Den hårde økonomiske medicin med nedskæringer og sparerunder går ikke blot udover grækere og spaniere, men også tyskere og svenskere. Før den cypriotiske krise var den europæiske gældskrise ved at aftage. Men nu er EU igen inde i en nedadgående spiral, hvor økonomien skrumper og arbejdsløsheden vokser.

Til trods for den stigende arbejdsløshed og faldende inflation har den europæiske centralbank, ECB, hidtil nægtet at løsne pengepolitikken og pumpe flere penge ud i samfundet. Denne politik har den amerikanske centralbank ellers ført med en vis succes siden krisen satte ind. Den amerikanske arbejdsløshed er på 7,7 pct. og dermed et langt stykke under den europæiske.

Europæiske politikere synes at være overraskede over, at denne sparepolitik har ført til en ’dobbelt-dyk recession’, men det burde de ikke være. Det er præcis, hvad grundlæggende makroøkonomiske teorier ville have forudsagt.

Men ECB med Mario Draghi i spidsen nægter tilsyneladende at bekæmpe krisen med de midler, som de ellers har til rådighed.

Dette møder hård kritik fra den amerikanske økonom Paul Krugman. På sin blog på avisen New York Times skriver han:

Hvad der foregår i Europa er, at periferi-landene (Spanien, Portugal, Irlander m.fl., red) blevet tvunget til at føre en ekstrem sparepolitik, men dette er ikke blevet modsvaret af landene i ’kernen’ af Europa (Tyskland, Holland m.fl., red). Derimod har disse lande også ført en sparepolitik, om end ikke så brutal en af slagsen. Det samlede resultat er en voldsom finanspolitisk stramning (..) selvom den private efterspørgsel forbliver meget svag – men uden at dette modsvares af en løsere pengepolitik”.

Resultatet af denne politik mener nobelpristageren Krugman er forudsigeligt:

Europæiske politikere synes at være overraskede over, at denne politik har ført til en ’dobbelt-dyk recession’, men det burde de ikke være. Det er præcis, hvad grundlæggende makroøkonomiske teorier ville have forudsagt”.


Kommentarer fra Facebook

Annonce