Manu Sareen præsenteres onsdag aften som en af tolv S-kandidater
Manu Sareen præsenteres onsdag aften som en af pt. 17 S-kandidater til kommunalvalget på Frederiksberg, erfarer Netavisen Pio.
I kølvandet på den virtuelle præsentation bliver det op til medlemmerne af Socialdemokratiet på Frederiksberg at prioritere blandt de opstillede 17 kandidater.
Manu Sareen blev i 2011 medlem af Folketinget for de radikale, og blev straks efter udnævnt til minister. Manu Sareen var derfør medlem af den københavnske borgerrepræsentation for de radikale i 2002 - 2011. I flere år var han formand for den radikale gruppe.
Ved folketingsvalget i 2015 blev Sareen slået af Ida Auken (Nu også socialdemokrat), og blev således ikke genvalgt.
I marts 2016 skiftede Manu Sareen til Alternativet, som han dog forlod igen august 2018.
I marts 2016 skiftede Manu Sareen til Alternativet
Indtil videre er der opstillet i alt 18 S-kandidater til kommunalvalget på Frederiksberg. Michael Vindfeldt er allerede valgt som Socialdemokratiets spidskandidat og dermed partiets borgmester-kandidat.
Derfor skal de lokale S-medlemmer prioritere blandt pt. 17 kandidater ved den forestående urafstemning.
Socialdemokratiet på Frederiksberg har i dag fire medlemmer af kommunalbestyrelsen: Michael Vindfeldt, Gunvor Wibroe, Sine Heltberg og Malthe Maties Løcke.
På sin hjemmeside præsenterer Manu Sareen sig som coach, forfatter og foredragsholder. Han er forfatter til Iqbal-børnebogs-serien. Flere af bøgerne er blevet filmatiserede.
Opdateret kl. 12.45: Antallet af opstillede kandidater rettet til i alt 18, hvor Michael Vindfeldt på forhånd er valgt som spidskandidat
Kommentarer
Selvfølgelig kan alle blive klogere med alderen. Det håber jeg er tilfældet med Manu Sareen. Men det nager alligevel en lille smule, at politikkere skifter parti, efter hvor muligheden for valg er størst. Jeg synes vi har set flere og flere eksempler på det i det sidste års tid.
Nogle bliver klogere med tiden - ikke nødvendigvis med alderen. Det gælder også partier. Jeg tror Manu er en fin fyr. Men det må de afgøre på Frederiksberg. Jeg har skiftet parti to gange. Første stod jeg i Socialdemokratiet. Så i DKP. Og nu igen i Socialdemokratiet.
Det kan du have ret i. Men partier ændrer jo også politik - akkurat som vi vælgere ændrer synspunkter. Så det er bare en dokumentation for, at politikere er helt almindelige mennesker ligesom vi andre.
Han har da unægtelig flakket noget omkring mht. partier.
Jeg vil lade tvivlen komme ham tilgode og tro på, at han virkelig har set lyset denne gang.
Så velkommen, skal det dermed lyde herfra.
Som socialdemokrat gennem rigtig mange år
har jeg altid følt, at Manu har fremført
synspunkter, der matcher SOC. Jeg håber,
at borgerne på Frederiksberg tager imod ham med et kryds kryds på valgdagen.
Jeg har altid set Manu som et menneske som høre hjemme i Socialdemokratiet, så det er et godt valg at han endelig selv kan se det.