Annonce

Mediernes dom over Tulle vs. Vermund

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pernille Vermund (NB) stødte torsdag sammen i en direkte duel. Et slag som Vermund trak sig sejrrigt ud af, lyder dommen.
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pernille Vermund (NB) stødte torsdag eftermiddag sammen i en direkte duel. Duellen fandt sted i Aabenraa i Sydjyllands Storkreds, hvor de begge partiledere er opstillet. Senest fik Dansk Folkeparti 31,8 procent af stemmerne, men det kan meget vel ændre sig ved det forestående valg.

Vermund var nærgående og fræk på udlændingepolitikken, og modtog de største bifald

Vermund bedst på DFs hjemmebane

Mens Pernille Vermund vaklede på den økonomiske politik, fik hun erobret dagsordenen på udlændingepolitikken. Det mener nyhedsredaktør på Jydske Vestkysten, Kim Dahl Nielsen:

”Vermund var nærgående og fræk på udlændingepolitikken, og modtog de største bifald, når hun gik "populist-vejen". Som da hun sagde, hun gerne ville have beholdt de nu nedlagte politistationer og de små sygehuse”, udtaler han til TV2.

Den udlægning er DR's politiske korrespondent, Uffe Tang, enig i:

”Jeg synes, man skal bide mærke i, at Pernille Vermund får sat nogle hård stød ind på Kristian Thulesen Dahl omkring udlændingepolitikken ved at gøre ham ansvarlig for alt det, som er foregået” forklarer han til DR.

Her tager han nogle stik hjem

Thulesen Dahl havde styr økonomi

Omvendt var Dansk Folkepartis formand Vermund overlegen, når snakken faldt på den økonomiske politik. Det vurderer politisk kommentator Søs Marie Serup:

”Her tager han nogle stik hjem - blandt andet ved at understrege, at økonomi for ham handler om, at der er plads til de ældre på plejehjemmene”

Selv om Pernille Vermund ikke fremstod lige så sikker som sin meddebattør i økonomidiskussionen, mener Søs Marie Serup dog, at hun bestod trods fodfejl. Det siger hun til TV2.

”Hun kommer med nogle snusfornuftige løsninger, som folk intuitivt afkoder som rigtige. Det går fuldstændig rent ind, når hun kræver, at en arbejdsløs akademiker, trods modvilje bør sidde ved kassen i Netto. Så længe hun holder økonomidiskussionen i floromvundne værdimæssige termer, så er hun rigtig dygtig. Når det handler om tal, har hun svært ved at bide skeer med Kristian Thulesen Dahl", siger hun med henvisning til, at Thulesen Dahl inden han blev formand, i mange år var finansordfører.

Nye Borgerlige hårdest på udlændingepolitikken

Debatten faldt kun dagen efter, at en meningsmåling foretaget af YouGov for B.T. viser, at vælgerne vurderer, at Nye Borgerlige er hårdere end Dansk Folkeparti på udlændingepolitikken. Her pegede 41 procent på Pernille Vermund som den hårdeste, mens 32 procent pegede på Kristian Thulesen Dahl.

Thulesen vinder på alt – undtagen sexappel

Meningsmålingen fra YouGov har også bedt de adspurgte om at vurdere, hvor godt de to partiledere klarer sig på syv områder på en skala fra 1 til 10. Her vinder Thulesen Dahl både på troværdighed, taktisk snilde, talegaver, stålsathed, visioner og charme. Det eneste område, hvor Vermund præsterer bedst er sexappel. Du kan se meningsmålingen her.

 

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så hold dog op med det lavpandede “Tulle”. Det er EB og ikke værdigt, hvis I ønsker at blive betragtet som et seriøst medie!

Der er da kun "kønnet" til forskel på "Tulle" og Vermund.

To alen ud af et dårligt stykke !

Det er utroligt at se fru Vermunds udanske rædselsfulde uigennemtænkte vrøvl !

Tja - Dansk Folkepartis mildt sagt vattede holdning i udlængepolitikken bliver selvfølgelig straffet i en DF-højborg. Så held og lykke til Nye Borgerlige ...

Tja - Dansk Folkepartis mildt sagt vattede holdning i udlændingepolitikken bliver selvfølgelig straffet i en DF-højborg. Så held og lykke til Nye Borgerlige ...

Lagde i mærke til, at den såkaldte "Nye Borgerlige" med Pernille Vermund i spidsen ville beskatte de lave indtægter generelt med 37 % efter et fradrag på 90.000 kr. Til de 37% skal der lægges 25 % moms på det meste af resten, svarende til yderligere 15,75%, hvilket for almindelige indtægter næsten udgør 53% i alt. Derimod vil hun sænke beskatning for de højeste indtægter, der effektivt og i gennemsnit var beregnet til ca 20,5% i 2001 inden Anders Fogh-Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen kom til med deres yderligere skattelettelser for de rige. Størrelsen af denne skattesats, som må være en del lavere idag, er der måske nogen, der kan orienter os om? I øvrigt er den effektive skatteprocentsats den der kommer frem, når man deler summen af de betalte skatter med bruttoindtægten. Momsen er også for de højtlønnede ikke indregnet i de førnævnte 20,5%, men udgør naturligvis, da man generelt i den indtægtsgruppe bruger en langt mindre del af sin indtægt også en meget mindre del af efterskat-lønandelen. For at få et indtryk, om hvor meget det kan dreje sig, vil jeg henvise til en opgørelse i Svejts, som nåede frem til, at de højstlønnedes forbrug lå i gennemsnit kun 80% over det, der blev brugt af indkomstmodtagere med gennemsnitsløn.

Annonce