Nu udarbejdes modeller for evakuering af danske børn i Syrien-lejre

Task force får to måneder til at fremlægge modeller for, hvordan danske børn i syriske lejre kan hjemtages, men uden børnenes mødre
En task force får to måneder til at fremlægge modeller for, hvordan Danmark kan hjemtage de 19 børn med dansk baggrund i to lejre for IS-fanger i det nordlige Syrien. Men vel og mærke uden at børnenes syv mødre følger med til Danmark.

Det oplyser S-regeringen i et notat, som blev fremlagt for regeringens støttepartier - De Radikale, SF og Enhedslisten - allerede fredag.

Det skriver dagbladet Politiken.

Den tværministerelle task force skal fremlægge sine modelforslag senest 1. juni.

Den allerede nedsatte, hurtigtarbejdende taskforce skal finde og fremlægge modeller for, hvordan en evakuering af de danske børn - uden deres forældre - vil kunne gennemføres "på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og indenfor rammerne af Danmarks internationale forpligtelser".

Mette F.: "Vil gerne se på, om vi kan hjælpe børnene"

Statsminister Mette Frederiksen meldte tirsdag i sidste uge ud, at regeringen "gerne vil hjælpe børnene":

men det er ikke aktuelt at hjælpe forældre

"Der er hjemtaget nogle børn, og det kan blive aktuelt, at der skal flere børn til Danmark, men det er ikke aktuelt at hjælpe forældre. Vi har hele tiden sagt, at vi gerne vil hjælpe børnene."

Partiernes partiledere fik fredag morgen fik en "fortrolig orientering af sikkerhedsmæssig karakter". På orienteringsmødet deltog udenrigsminister Jeppe Kofod, forsvarsminister Trine Bramsen, men også cheferne for efterretningstjenesterne PET og FE.

Efter den fortrolige orientering kom det frem, at efterretningstjenesterne vurderer, at fem af syv mødre med dansk baggrund udgør en terrrortrussel mod Danmark, og at to af de syv mødrene har modtaget våbentræning. De to kvinder, der vurderes ikke at udgøre nogen terrortrussel, er etnisk danske.

Reringen ventes senere mandag at drøfte Syrien-sagen med støttepartierne.

Mandag aften er forventningen på Christiansborg, at der kan strikkes en Syrien-aftale sammen mellem S-regeringen og støttepartierne senest onsdag.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det havde været nemmere, hvis vi aldrig havde givet dem falsk indfødsret. Alligevel bliver vi ved, næste gang til april, hvor yderligere tusindvis af mellemøstlige vil få falsk dansk indfødsret foræret ved lov.

Måske kan de finde frem til en model, så de mødre der vil give slip på deres børn, her kan børnene komme hjem, men mødrene, nej. Måske skal hver sag behandles individuelt. Og når de har valgt IS en gang, så har de valgt Danmark fra. Det er jo ikke et lotteri, vinder jeg ikke, så vender jeg bare hjem igen. Sådan er gamet jo ikke i den sag.

Den løsning findes ikke, så længe Socialdemokratiet støtter Danmarks ratificering af EMRK. Storbritannien har været smarte at tage forbehold for terrorisme i deres ratificering af statsløsekonventionen, hvilket betyder at de har gjort adskillige IS-terrorister med britisk indfødsret statsløse inde i Syrien, så de nu ingen forpligtelser har over for disse IS-terrorister i Syrien.

Det er i hvert fald af største vigtighed at holde fast i, at forældrene under ingen omstændighed bliver hentet til Danmark, hverken nu eller senere, og uanset hvad "vennerne" i støttepartierne måtte mene om den sag.

Jeg synes Nasar Khader har sagt noget, som vækker til eftertanke: Der vil givent opstå forsøg på nye kalifater rundt omkring. Borgerne skal vide, at hvis de vælger at rejse dertil, er der ingen vej tilbage.

Kan I huske fortællingen, om den vise kong Salomon, som blev opsøgt af to kvinder og et spædbarn. Den ene kvinde sagde: "Det er mit barn, den anden kvinde har stjålet det". Den anden kvinde sagde nøjagtigt det samme. Kong Salomon drog sit sværd og sagde: "Jeg hugger barnet midt over, så kan I dele det", hvorpå den ene kvinde skreg: "Lad bare hende beholde barnet". Salomon kiggede på den kvinde som havde råbt og sagde "Barnet er dit, tag du det med hjem"
Sådan burde kvinderne i fangelejrene i Syrien også reagere: Tag bare mit barn med til Danmark, så skal jeg nok tage ansvaret for mig selv.

Det er for mig utrolig skuffende at læse alle disse fremmedfjendske kommentarer hver gang det handler om de danske statsborgere i Syrien. Kan det mon skyldes at Ekstrabladet har lukket for Nationen!Socialdemokratiet har altid sagt "mennesket først". Det kan da vel ikke være socialdemokrater der udtrykker sig så racistisk og fremmedfjendsk

vi er ikke rasister eller fremmedfjensk,men når forældrene selv rejser til Syrien og nogen enda brænder deres danske pas er det jo fordi de ikke vil os vantro folk,så det er da dem der er rejst ud af landet til et dejligt kalifat hvor vantro bliver halshugget,det er da dem der er rasister og fremmed fjensk selv de små børn kaster med sten efter hjælpe arbejderne,mon de selv har lært det.Nogle af børnene har vel en far som har familie hvis de selv er døde da kan de vel have faderens statsborger skab hvorfor moderens,her i Danmark går vi da ind for lige stilling,ikke Rosa Lund

Det er da noget af et angreb OK. Det er ikke os der er fremmedfjendske eller rascister, der er bare en grænse for, hvad man kan gøre mod sig land og tro det er okay når man fortryder.

Enig...

Hele problemet med om børnene og deres mødre skal have lov til at komme til Danmark, kunne vel afklares med en afstemning i folketingssalen hvor man vedtager det der er flertal for, som det gælder for alle love i øvrigt. herunder finansloven.

Annonce