Ny meningsmåling: Yderfløjene har medvind

Vælgerne trækker væk fra midterpartierne. Et enkelt parti har slet ingen opbakning
Det overordnede billede af dansk politik er stabilt, hvis man ser på meningsmålingerne

Regeringspartiet Socialdemokratiet står til en markant fremgang og til at genvinde regeringsmagten, og både de konservative og Nye Borgerlige, står til stor fremgang.

Omvendt er Venstre fortsat i en monumental krise. De radikale og Dansk Folkeparti står også til en stor tilbagegang.

Men i denne uge bevæger vælgerne sig væk fra midten og ud mod yderfløjene til både højre og venstre.

Det viser en ny meningsmåling som Voxmeter har lavet for Ritzau.

S og V går tilbage

De to store partier på midten i dansk politik, Venstre og Socialdemokratiet, går begge lidt tilbage, men fra et noget forskelligt udgangspunkt.

Socialdemokratiet, der i sidste uge stod til hele 34,1 procent af stemmerne, står i denne uge til 33,4 procent. Det samme niveau som partiet har ligget stabilt på det meste af året.

Venstre, der i sidste uge sagde farvel til tidligere politisk ordfører Britt Bager, står i denne måling til blot 11,2 procent af stemmerne, hvilket er en yderligere tilbagegang på 0,7 procentpoint i forhold til den samme måling for en uge siden.

Hvis der var valg i dag ville Venstre dermed blot få valgt 20 mandater.

Også et andet midterparti, De Radikale, er fortsat i problemer. Partiet, der ved valget fik opbakning fra 8,6 procent af stemmerne, kan i denne uges måling mønstre opbakning fra blot 5 procent af vælgerne.

Lille fremgang til yderfløjene

Mens midterpartierne taber vælgere, er der til gengæld fremgang til både Enhedslisten og Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige går frem med 0,9 procentpoint til 8,9 og står til en fire-dobling af mandaterne fra de nuværende 4 til 16. Det betyder også, at der kun er fire mandater mellem Nye Borgerliges Pernille Vermund og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen i kampen om hvem der skal være det næststørste dyr på den borgerlige savanne.

Enhedslisten står i Voxmeter-målingen til 8,0 procent, hvilket er en fremgang på 0,4 procentpoint i forhold til sidste uges måling.

Et resultat, der vil give Enhedslisten 15 mandater. Det højeste nogensinde for partiet, hvilket vil resultere i at den nye politiske leder Mai Villadsen og hendes partifæller vil blive det næststørste parti i rød blok.

De konservative fortsætter også fremgangen. Søren Pape Poulsen, Britt Bager og hendes nye partifæller står i denne måling til 14,4 procent af stemmerne, hvilket svarer til 26 mandater - 14 flere end partiet fik ved valget for snart to år siden.

Ingen bid i veganerne

Denne uges meningsmåling er også en af de lidt sjældne, hvor et af de opstillingsberettigede partier slet ingen opbakning har fra nogle af de adspurgte vælgere .

Veganerpartiet, der i enkelte målinger har været oppe i nærheden af spærregrænsen, står i denne måling nemlig til præcis 0,0 procent af stemmerne.

Ser man på mandatfordelingen mellem rød og blå blok, så vinder blå blok ind på regeringen i forhold til sidste uges måling. Her stod rød blok til 101 mandater, mens blå blok stod til 74. I denne uge er "stillingen" 98 mandater til rød, mens blå blok kan mønstre 77 mandater.

Voxmeters meningsmåling baserer sig på telefoninterview med 1031 repræsentativt udvalgte personer 18 år+ og er gennemført i perioden fra d. 22.-28. marts 2021. Den maksimale usikkerhed på de enkelte partier i denne måling er på +/-2,9 procentpoint.

Se hele målingen her.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ja det vil betyde at MF får et fint KVL og et antagelig ditto FTV. Når NB går frem, vil det jo betyde at V og K vil blive afhængige af dem på flere punkter og skulle de radikale skifte farve, vil de jo aldrig kunne forliges med NB. Kommer Løkke ind med nogle få mandater, vil det ej heller gavne. Så summasumarum, skal man have fornuften med må det blive en S regering i lang tid med støtte fra SF R og måske DF. Den nye Mai er god, mens Rosa Lund er blevet for skinger.

Mon ikke befolkningen vælger den sikre vej når Danmark skal ud af krisen?
Mette Frederiksen har vist sig både utroværdig og udulig som statsminister!

Statsministeren er uduelig

Mon ikke du lige skulle kigge på meningsmålingen igen ?

Mette Frederiksen og regeringen har gjort det særdeles godt, som også kan ses på samtlige meningsmålinger, vi skal bibeholde en stram udlændinge politik, og ang de kvinder og børn der er i flygtninge lejerne, er min opfattelse, at de forbliver i lejerne, da mødrene jo ikke vil lade børnene komme til Landet, og skulle det ske, at kvinderne kommer til landet skal de jo straffes efter loven som omhandler landsforræderrig, da vi jo ikke har dødsstraf må det være på livstid og ingen mulighed for løsladelse.

Du følger slet ikke med Jens Peder Nielsen, Mette Frederiksen er den bedste til at få Danmark ud af krisen, i følge Danskerne også socialt afbanklerseret, de blå vil bare lade de svageste betale, det gjorde det dengang de var i regering, derfor varer det mange år inden de blå får magten igen

Kære JPN! Det sete afhænger af øjnene der ser. Nu er jeg ikke typen, der altid løber i samme retning som den største flok, men i denne konkrete situation, er jeg enig med, dem der stemmer på det største parti. Det gør du åbenbart ikke. Din karakteristik af statsministeren lyder grimt . God påske trods modgang og din indebrændthed
.

Du er for tidligt ude med din spøg. Det er først på torsdag, du kan lege aprilsnar!!!

Mette Frederiksen er gud...

Så er det godt jeg ikke er troende......

En ting er tallene, men samtidig så skrider stort set alle partier mod højre: Alle blev valgt på en effektiv klimaindsats, men alle har travlt med at gøre ingenting; Enhedslisten ser ud til helst at ville kravle op på skødet af SD, mens NB gang på gang kommer med nye højre-rabiate udfald.

Nå læser du ikke aviser????? Der er vedtaget en klimalov, der er taget mange initiativer, bla en eńergiø i Nordsøen. Vi ( Mette Frederiksen ) er inviteret til møde om klima af Joe Biden, fordi vi kan noget, er igang med den omstilling de andre lande først skal i gang med...... Så lad være med at hyle med på Enhedslistens skingre kor.
Som socialdemokrater ved vi at det er bedre at gå 2 skridt fremad, end at fortælle om den lange vej man tænker at gå.

Sæt spærregrænsen op til 5%, den dag, de Radikale, ryger ud, skal der festes

Det kræver så lige et grundlovsvalg. Det er der INGEN politikere der tror på er muligt ;-)

Det kræver IKKE en grundlovsændring af ændre spærregrænsen - Den er kun beskrevet i Valgloven.

MEN personeligt mener jeg at spærregrænsen ligger et fornuftigt sted: Den er høj nok til at holde diverse idioter og enkeltsagsfanatikere ude, men stadigt lav nok til at sikre variationer

Skrækscenariet vil jo være et system, hvor selve partidannelsen ALENE bygger på blokdannelse

Det kræver IKKE en grundlovsændring af ændre spærregrænsen - Den er kun beskrevet i Valgloven.

MEN personeligt mener jeg at spærregrænsen ligger et fornuftigt sted: Den er høj nok til at holde diverse idioter og enkeltsagsfanatikere ude, men stadigt lav nok til at sikre variationer

Skrækscenariet vil jo være et system, hvor selve partidannelsen ALENE bygger på blokdannelse

De Radikale og Venstre ser ud til at ville stabilisere sig på et nyt og væsentligt lavere leje. Og det vil der herfra kun blive fældet tørre tårer over.

Mette, hold fast. Børnehaven skal ikke bestemme vores stærke politik. Ingen terrorister til Danmark. Danskerne er enige med os, så lad os bare tage et valg på det. I øvrigt har jeg ikke set nogle af "vore venner" tilbyde at tage et personligt ansvar. Fx. tilbyde adoption eller mentorering af et af krigerbørnene, eller personligt at donere et million-beløb hvert år til et af børnene. De vil bare give en gratis omgang for andres penge. Hvor sølle!

Det vigtig er, at de liberale går tilbage. Fordi vi skal bruge lidt mindre frihed og mere fællesskab hvis vores smitteopsporing skal virke. Loven skal forbedres nu og det kan de borgerlig konservativ partier være mere indstillet på at hjælpe til med.

Husk lige usikkerhederne +/-. Hvis man tager hensyn til dem, er der intet stof i artiklen....

Jeg synes, artiklen her er udtryk for useriøs journalistik. Overskriftens postulat "vælgerne trækker væk fra midterpartierne" er der jo slet ikke belæg for med de mikroskopiske ændringer, der er tale om.

Annonce