Medie: Løkke mistænker Venstre for at lække oplysninger om hans Nyhavn-lejlighed

Venstres gruppeformand: “Jeg kommenterer af princip ikke på tidligere partimedlemmers privatøkonomiske forhold”
Venstres tidligere formand, Lars Løkke Rasmussen, mistænker sit gamle parti Venstre for at have lækket oplysninger om hans Nyhavn-lejlighed til frokostavisen Ekstra Bladet.

Det skriver Børsen.

I begyndelsen af marts skrev Ekstra Bladet  under overskriften “Løkke fik luksuslejlighed til spotpris” om, at den tidligere Venstre-formand i 2012 havde betalt en – ifølge direktøren for Lejernes Landsorganisation i Hovedstaden, Claus Højte –  en “uhyggelig lav leje” for sin lejlighed i København.

Ekstra Bladet kunne oplyse, at Lars Løkke betalte 10.000 kroner om måneden i husleje for hans 175 kvadratmeter store lejlighed på Nyhavn. Avisen fremlagde som dokumentation kopi af Lars Løkkes huslejekontrakt, der dog også viste, at Løkke oveni betalte 1.200 kroner i “vandbidrag” om måneden.

Normal Jerudan-husleje: 17.500 - 23.300

Direktøren for Lejernes LO i Hovedstaden undrede sig i artiklen højlydt over den lave husleje. Nyhavn-ejendommen, som Løkke bor i, er ejet af Jeudan, som normalt forstår sig på at kradse husleje ind, understregede Højte:

At de vælger at sætte en så lav husleje, er ekstraordinært

“Jeudan er en professionel virksomhed, der ved, hvordan man tjener gode penge på lejemål. At de vælger at sætte en så lav husleje, er ekstraordinært. Lad mig sige det sådan,” udtalte Claus Højte.

Jeudans egen årsrapport fra 2012 viste også, at Løkkes husleje - 685 kroner årligt pr. kvadratmeter - var usædvanlig lav.

“Det nuværende lejeniveau på 1.200-1.600 kr. pr. m2 forventes stabilt til svagt stigende,” stod der således i Jeudan-årsrapporten.

Havde Jerudan opkrævet normal husleje, ville Løkke i stedet skulle have betalt et mellem 17.500 og 23.333 kroner.

Afsløringen fik ifølge Børsen Lars Løkke til at tage affære:

“Ifølge Børsens oplysninger fik det Løkke til at kontakte topfolk i Venstre med antydninger om, at hans gamle parti stod bag. Det blev afvist.”

Gruppeformand: I hvert fald ikke mig

Venstres gruppeformand, Karsten Lauritzen, skriver i en sms til Netavisen Pio, at han af princip ikke “kommenterer på tidligere partimedlemmers privatøkonomiske forhold”.

Gået nærmere på klingen understreger Lauritzen, at det i al fald ikke er ham, Løkke har henvendt sig til med sin angivelige mistanke.

Netavisen Pio har spurgt Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, om Lars Løkke har forelagt hende hans lækage-mistanke, men Løhde er ikke vendt tilbage.

Men V-partisekretæren er ikke vendt tilbage

Netavisen Pio har spurgt Venstres partisekretær, Christian Hüttemeier, hvorfor Lars Løkke - angiveligt - er af den opfattelse, at Venstre skulle være i besiddelse af en kopi af hans huslejekontrakt fra 2012. Men V-partisekretæren er ikke vendt tilbage.

Lars Løkke er heller ikke vendt tilbage på Netavisen Pios henvendelser.

Lars Løkke på Facebook: "Nogen" har lækket

I et Facebook opslag 2. marts skrev Lars Løkke om omtalen af hans lave husleje i Ekstra Bladet, at "nogen" havde lækket hans huslejekontrakt til frokostavisen:

"Jeg har her til aften haft flere gode naboer i opgangen forbi på 3. sal til venstre. De var alle blevet ringet op af mine ’gode venner’ på Ekstrabladet for at forholde sig til min ni år gamle lejekontrakt fra 2012, som ’nogen’ har fundet det interessant at lække. Og de var alle forargede – ikke over mig, men avisen."

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

At Løkke havde bolig ibyhavn til favorabel pris er ikke nyt. Det er alm. Kendt lige siden han flyttede ind. Og det må da blive hans egen hovedpine. Hvad Ekstrabladet vil med gammelnyhed forstår jeg ikke. De der støtter Løkke er ligeglade med sådanne ting.

Og det er vi andre vel også. Der er intet med hensyn til Løkke og hans mere eller mindre uldne økonomi, der undrer os.

At Løkke havde bolig ibyhavn til favorabel pris er ikke nyt. Det er alm. Kendt lige siden han flyttede ind. Og det må da blive hans egen hovedpine. Hvad Ekstrabladet vil med gammelnyhed forstår jeg ikke. De der støtter Løkke er ligeglade med sådanne ting.

Hvorfor kommer Løkkes husleje overhovedet vi andre ved? Mette Frederiksen, Thorning osv. har huse og ejerlejligheder, hvor de kan trække div. udgifter, håndværkerudgifter, renter m.v. fra, så de også sidder billigt.
Danmark er blevet et "ondt i røven" land.

Annonce