Det Faglige Hus søger aktindsigt i fængselsbetjentes personalemapper

”Jeg kan slet ikke udtrykke min foragt tydeligt nok for dem, der bruger de metoder,” siger formanden for Fængselsforbundet
Fængselsbetjente har i årevis kritiseret, at fanger i fængslerne søger om aktindsigt i deres personalemapper for at få udleveret oplysninger, der efterfølgende kan bruges til at chikanere dem med.

Men nu kritiserer Fængselsforbundet, at Det Faglige Hus også er begyndt at benytte muligheden for at søge om aktindsigt i fængselsbetjentenes personalemapper. Den seneste tid har en række fængselsbetjente nemlig fået et brev i deres e-Boks om, at Det Faglige Hus har søgt om aktindsigt i deres løn- og personaleoplysninger. Det sker med henvisning til behovet for at sikre medlemmerne af Det Faglige Hus bedre løn- og ansættelsesforhold.

Ifølge formanden for Fængselsforbundet, Bo Yde Sørensen, giver dette dog ikke mening.

Stikke blår i øjnene

”Det Faglige Hus bruger det til at stikke blår i øjnene på nogle af deres medlemmer, fordi de bilder dem ind, at de kan gøre noget ved deres lønforhold,” siger Bo Yde Sørensen til Netavisen Pio.

”Det kan kun den forhandlingsberettigede organisation og altså Fængselsforbundet. Derfor gør Det Faglige Hus kun en masse utrygge, for mine kollegaer har været udsat for overfald og forfølgelse ad den vej, efter at indsatte har søgt om aktindsigt i deres personalemapper.”

Fængselsforbundet: ”Bandemetoder”

Der er offentlighed i forvaltningen, og det betyder, at alle borgere som udgangspunkt har ret til at få indsigt i sager og herunder blive gjort bekendt med, hvem der har behandlet sagerne. Navnene udleveres som en del af aktindsigten, medmindre der netop er tungtvejende argumenter imod.

”Det Faglige Hus kan ikke bruge de oplysninger til andet end at sidde og snadre i dem,” siger Bo Yde Sørensen.

Ikke udtrykke min foragt tydeligt nok

 

”Eller de kan give dem til andre. Jeg mener, at det er bandemetoder, fordi man søger aktindsigt i personalemapperne uden at have noget at bruge oplysningerne til. Jeg kan slet ikke udtrykke min foragt tydeligt nok for dem, der bruger de metoder, og kan kun gisne om, hvor de oplysninger havner, og hvad de skal bruges til.”

Fængselsforbundet har 3500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Faglige Hus: "Forbi skiven"

Formanden for Det Faglige Hus, Johnny Nim, afviser kritikken, som han kalder ”fuldstændig forbi skiven.”

”Når Det Faglige Hus har søgt aktindsigt i lønforhold i Kriminalforsorgen, har det intet med den enkelte fængselsbetjent at gøre, men blot vedkommendes jobfunktion,” siger Johnny Nim til Netavisen Pio.

Har fravalgt Fængselsforbundet

”Det er en helt normal fremgangsmåde, når et af vores medlemmer beder om rådgivning forud for en forhandling om Ny Løn. Her taler vi vel at mærke om en medarbejder under Kriminalforsorgen, der har fravalgt Fængselsforbundet til fordel for os.”

Det Faglige Hus, som rundede 100.000 medlemmer tilbage i 2014, forhandler overenskomster med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA).

Kristelig Arbejdsgiverforening anerkender ikke kampskridt som lockout og strejke - modsat de traditionelle arbejdsgiverorganisationer, som de traditionelle fagforbund indgår overenskomster med. Af samme grund opfatter KA sig som et alternativ til de traditionelle.

Monopol på forhandling

Johnny Nim henviser til, at der er frit valg af fagforening og a-kasse, og at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle og/eller blande sig i, om en medarbejder er organiseret det ene eller andet sted. Hvilket også gælder i Kriminalforsorgen.

”Fængselsforbundet har monopol på at forhandle overenskomster med staten, men Bo Yde Sørensen ved jo ligeså godt som jeg, at vores medlemmer har lige ret til og tilmed stor succes med at få del i puljerne til Ny Løn,” siger formanden for Det Faglige Hus.

Gøre sig selv til grin

”Dette skyldes blandt andet, at vi researcher på lønforholdene på deres arbejdsplads og hjælper dem med at udarbejde en grundig og veldokumenteret indstilling til Ny Løn. Hvis Fængselsforbundets formand på den baggrund vil gøre sig selv til grin ved at rejse en sag ved Arbejdsretten, skal jeg ikke forhindre ham i det.

”Vi deltager gerne i en dialog med Kriminalforsorgen, hvordan vi sikrer det tryggeste arbejdsmiljø for de ansatte i fængslerne, uanset hvor de er organiseret. Og jeg håber da, at Fængselsforbundets formand vil medvirke i et sådant arbejde i stedet for bare at råbe ind i skoven.”

Lønsystem

I Kriminalforsorgen består lønsystemet af basisløn, der kan suppleres med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.

Men Bo Yde Sørensen henviser til, at tillægsdelen fastsættes efter drøftelse med Fængselsforbundet, og udmøntningen forhandles alene med forbundets tillidsrepræsentanter og ingen andre.

Har ingen forhandlingsret

 

"Den gode mand (Johnny Nim, red.) og hans forretning har ingen forhandlingsret og kan ikke forhandle hverken kvalifikationstillæg, funktionstillæg eller engangsvederlag," siger formanden for Fængselsforbundet.

Flere aktindsigter

En undersøgelse fra Fængselsforbundet har afsløret, at ikke blot har 58 procent af fængselsbetjentene oplevet at få deres navn udleveret til en indsat i forbindelse med en aktindsigt.

95 procent af betjentene mener, at dette er et ”problem” og 68 procent at det ”i høj grad” er det. Altså et problem.

51 procent af dem oplever, at der kommer flere aktindsigter end tidligere.

Når de indsatte søger om aktindsigt, kan det skyldes, at de har en oprigtig interesse i at se deres personjournal, udskrift af urinprøver og handleplaner.

Men det kan også være, fordi de af ond vilje gerne vil have fat på navnene på fængselsbetjente, som de har været i berøring med.

Seks procent svarer således i undersøgelsen, at de har oplevet chikane efter, der er søgt aktindsigt.

I alt har 27 procent af betjentene oplevet chikane fra indsatte i fritiden.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det virker meget mærkeligt, at man kan søge aktindsigt i ansattes forhold. Kan jeg bede om aktindsigt i min nabos løn- og ansættelsesforhold, hvis han er offentligt ansat ? Så er den lov drevet for vidt.

Det er skævvridning af problemstillingen, at artiklen slår kriminelles og Det Faglige Hus sammen vedrørende aktindsigt.
Måske Fængselsforbundet skulle kigge på lokallønspuljerne og se, om deres indstilling til dens fordeling er tidssvarende og offentliggøre sine differentierede indstillinger til medlemmerne, samt argumentere for spredningen. Det er jo det, Det Faglige Hus agter at gøre for sine medlemmer. Anerkender, at det er medlemmerne, der er suveræne og ikke fagforeningen eller dens tillidsmand.

Nu ved jeg ikke, hvordan det kører med Fængelsesforbundet og deres medlemmer, men på min kommunale arbejdsplads deler vi lønoplysninger med hinanden i min fagruppe. Der er således ingen, der behøver at søge aktindsigt for at få overblik over lønniveauet. Jeg troede i øvrigt ikke, at der var nogle lokallønspuljer at forhandle om. Det er der i hvert fald ikke på det kommunale område, men måske de statslige har fået forhandlet noget ved overenskomstforhandlingerne?

Selvfølgelig skal lønoplysninger oplyses til alle på arbejdspladsen...det er jo ikke en statshemmelighed...

Annonce