Annonce

Tryghed er en superkraft og kerneværdi for vores arbejdsmarked

Det gavner både lønmodtagerne og arbejdsgiverne, at vi har et stærkt og tryghedsskabende dagpengesystem.
Kim er mødt ind på job som han plejer at gøre hver morgen. Han siger godmorgen til kollegerne og de går i gang med dagens arbejde.

Kim har været ansat på arbejdspladsen i otte år. Han er glad for sit arbejde og kollegerne – det kan til tider være hårdt både fysisk og psykisk, men Kim drager gladelig afsted hver morgen.

Til middagspausen bliver han kaldt ind til chefen. Det er sket før, at man bare bliver kaldt ind for at få en besked vedrørende en arbejdsopgave. Men denne gang var det anderledes. Kim gik ud fra chefens kontor med en fyreseddel.

Tankerne begynder for alvor at rulle i Kims hoved – Hvordan pokker skal det nu gå med økonomien indtil han finder et nyt job? Han oplever pludselig en følelse af usikkerhed, utryghed og mange tanker om fremtiden.

Et fleksibelt arbejdsmarked

Usikkerheden og utrygheden ved at miste sit job må ikke handle om økonomi.

Når vi i Danmark har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det faktisk er relativt let at hyre og fyre på det danske arbejdsmarked, så er der også brug for tryghed. Tryghed i form af økonomisk tryghed.

Tryghed er en del af den superkraft, som gør det danske arbejdsmarked stærkt og levedygtigt.

Hvorfor? Fordi tryghed er med til at skabe balance og harmoni. Tryghed er ikke kun en vigtig faktor for det enkelte menneske, men også en faktor for et velfungerende og stabilt arbejdsmarked, der både sikrer høj jobomsætning, uddannelse, aktiv beskæftigelsesindsats, lighed og lav ledighed.

Tryghed er en del af den superkraft, som gør det danske arbejdsmarked stærkt og levedygtigt. Og det gavner både lønmodtagerne og arbejdsgiverne, at vi har et stærkt og tryghedsskabende dagpengesystem.

Det er helt naturligt at opleve en nedgang i økonomien, når man går fra et lønnet job til dagpenge. Det der er unaturligt, er at dagpengenes værdi er faldet så kraftigt, når den måles op med pris- og lønudviklingen.

Økonomisk ruin og kaos

Det er her den økonomiske utryghed er og her danske lønmodtagere kan end i økonomisk ruin og kaos. Og så er det vi kigger ind i, øget langtidsledighed, øget ulighed, ubalance i arbejdsmarkedet.

Handler om at genskabe trygheden på det danske arbejdsmarked

Derfor har vi i Fagbevægelsen Hovedorganisation, FH, stillet forslag om, at dagpengemodtagere fremadrettet får ret til et tillæg til deres dagpenge i starten af ledighedsperioden. Samtidig ønske vi et stop for den fortsatte udhuling af dagpengenes værdi.

Forslaget handler om at genskabe trygheden på det danske arbejdsmarked.

Det handler om at tage vare på en unik balance, vi har skabt og igennem mange år er lykkedes med at bevare til gavn for både ham og hende, der knokler på gulvet, og den virksomhed/arbejdsplads, de kæmper for.

Det er der råd til i et land som Danmark. Det handler ganske enkelt om politisk prioritering.

Helena Mikkelsen er forbundssekretær i fagforbundet FOA


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Og så kom igang med uddannelse/efteruddannelse på fulde dagpenge...ingen grund til at gå ikke og lave noget, og søge efter job, som ikke findes...

Det er desværre politisk besluttet på Christiansborg, at dagpengenes værdi skal forringes, og at dagpengeperioden skal være så kort som den er. Det har man kunnet blive enige om. Men ikke om det modsatte.

KUNNE ØNSKE, at fagbevægelsen/fagforeningerne (også) stiller krav om fx
1) opsigelsesvarsler på mindst 1 år inden for alle sektorer, offentligt og private. Dog i erhverv med risiko for høj arbejdsløshed et varsel på 2 år
2) lovfæstet arbejdstid på højst 30 timer per uge
3) en dagpengeperiode på mindst 6 år
4) dagpengesatser, som altid har en dækningsgrad på mindst 90 pct.
5) afskaffelse af karensdage og genindførelse af 3 G-dage
6) en ny og arbejdstager-venlig sociallovgivning MED ensartede kontanthjælpssatser (fx ikke under 8,000 kr. udbetalt/måned for hjemmeboende under 25 år)
7) ligeløn og ligestilling overalt, så fx lønningerne i de såkaldte kvindefag i sundheds-, pleje- og undervisningssektoren generelt hæves med mindst 3 løntrin og mænds hhv. kvinders job-andel udgør mindst 45 procent inden for hver sektor
8) afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt
9) et reguleret og kontrolleret boligmarked - med loft over lejestigninger og regulerede kvadratmester-priser / boligpriser
10) en aldrig negativ lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked, som mindst følger stigningstaksten inden for det private arbejdsmarked
11) billigere kollektiv og klimavenlig transport
12) økonomisk demokrati
13) en generel pensionsalder på 65 år samt udskydelse af udbetaling af politikeres eftervederlag og pensionsordninger, indtil deres fyldte 65. år