Ifølge en revideret opgørelse fra Danmarks Statistik skrumpede dansk økonomi - eller bruttonationalproduktet (BNP) - således med 2,7 procent sidste år.

Tallet ændrer dog ikke ved, at året var det værste siden finanskrisen. Dengang, i 2009, skrumpede økonomien med 4,9 procent.

Faldet blev tidligere opgjort til 3,3 procent. Men i starten af året vurderede Danmarks Statistik faktisk, at tilbagegang ville blive på hele 3,7 procent i 2020.

"En meget positiv nyhed," skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, på Twitter.

"Det ændrer dog ikke på, at 2020 fortsat skiller sig ud, som et rigtig skidt år for dansk økonomi. Det er immervæk optimismen, som hersker nu!"

"Med dagnes tal rykker Danmark så op til at have haft det mindste BNP-fald i Norden sidste år," konstaterer Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, på Twitter.

Mindre underskud

Tidligere på ugen kom det frem, at nok er der blevet brændt milliarder af kroner af under coronakrisen til hjælpepakker, test og smittesporing.

Men krisehjælpen har ikke kostet statskassen nær så meget som frygtet.

Underskuddet på de offentlige finanser blev således sidste år på 26,7 milliarder kroner.

Hvilket ganske vist er det største underskud siden 2015. Men det er langt fra de mere end 160 milliarder kroner, som Finansministeriet forventede tilbage i maj. Og så sent som i december lød forventningen stadig på et underskud på 80 milliarder kroner.

At det ikke gik så galt, skyldes blandt andet, at krisen ikke blev så slem som frygtet.

Samtidig har udbetaling af feriepengene og et godt år for aktier trukket op, da det har givet højere skatteindtægter.

Først og fremmest har danskernes hemmelige pensionsskat i form af PAL-skatten givet 28,5 milliarder kroner mere end ventet. Den skat har samlet set givet 48 milliarder kroner i 2020.

PAL-skatten er på 15,3 procent af afkastet på danskernes pensionsopsparing, og den giver år efter år mere, end man regner med.

Formue vokser

Samtidig har coronakrisen tilsyneladende ikke kunnet mærkes på den danske stats formue.

For den er i hvert fald vokset med 107,3 milliarder kroner til 253,3 milliarder kroner. Hvilket er intet mindre end den største stigning nogensinde for statens formue.

Det er særligt i de sidste tre måneder af 2020, at formuen er steget.

Den store stigning i statens formue skyldes primært store kursstigninger på 77 milliarder kroner i statens aktiebeholdning i energiselskabet Ørsted. Staten sidder på 50,1 procent af aktierne i selskabet, der som bekendt tidligere hed DONG Energy, og dets værdi steg sidste år kraftigt på aktiemarkedet.

Siden DONG i 2016 blev sendt på børsen i danmarkshistoriens største børsnotering, har aktiekursen således - med få udsving - kun bevæget sig én vej. Opad.

Det var den daværende SRSF-regering, og ikke mindst finansminister Bjarne Corydon (S), der i 2012 besluttede at lukke Goldman Sachs, ATP og PFA ind i folden, da DONG Energy manglede penge.

Beslutningen endte efterfølgende med, at SF forlod regeringen.