Infrastrukturplan skal gøre Danmark klar til tiden efter corona

Regeringen vil afsætte 6,5 milliarder til trafikprojekter, der skal gøre det lettere at bo i hele landet
Foto: Colourbox
Landevej
Torsdag præsenterer S-regeringen sit infrastrukturudspil.

Regeringen vil med udspillet - ifølge Avisen Danmark - afsætte 6,5 milliarder kroner til en pulje mindre trafikprojekter ud over det ganske land.

Milliarderne skal målrettes projekter, der vil gøre det lettere at pendle for de borgere, der har bosat sig uden for de store byer:

gøre det lettere at bosætte sig i hele Danmark

“Puljen skal være problemløser for trafikken lokalt og gøre det lettere at bosætte sig i hele Danmark. Efter corona vil vi komme til at se store forandringer med mere fleksibilitet i vores arbejdsliv, hvor hjemmearbejde enkelte dage om ugen bliver mere udbredt,” siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til Avisen Danmark.

Det samlede udspil ‘Danmark fremad’ vil torsdag blive præsenteret af på et pressemøde i Kalundborg af transportminister Benny Engelbrecht (S), indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og finansminister Nicolai Wammen (S). 

Overhalingsspor på landeveje                       

Kaare Dybvad understreger over for Avisen Danmark, at man på en række strækninger på vore landeveje tvinges til at sænke farten til 60 km/t, alene fordi det ikke er muligt at overhale:

Her kan vi redde meget med flere overhalingsspor og flere tilkørsler

“Her kan vi redde meget med flere overhalingsspor og flere tilkørsler. Og sådan en pulje, hvor der ikke endnu er sat navn på de konkrete projekter, giver mulighed for lokalt at finde ud af, hvor hullerne er.”

S-regeringen ønsker yderligere at afsætte 250 millioner kroner til at omdanne ubemandede stationsbygninger i mindre byer til bygninger med liv, der kan tjene flere formål rundt om i lokalsamfundene.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Endnu vigtigere end overhalingsspor, vil det være at etablere flere cykelstier, der kan få folk til at cykle fra småbyerne ind til købstæderne og gymnasierne og erhvervsskolerne. De fleste mennesker, eventuelt hjulpet af en el-cykel, ville sagtens kunne transportere sig 12-20 km hver vej. Men de vælger det fra, for hvem tør cykle på en almindelig landevej i dag, hvis der ikke er cykelsti ? Det kan man se at der ikke er mange, der gør. Spar os for flere og større veje og el-biler, der skal holde i kø. Skab i stedet gode muligheder for billig, klimavenlig og sundhedsfremmende transport.

Nu er der jo nogle måneder om vinteren hvor det ikke er særlig attraktivt at cykle, hverken på vej eller cykelsti, især hvis det blæser, regner eller der er glatte veje og cykelstier, så er 20 km. langt.
Men hvem skal betale for anlæg af flere cykelstier? der er jo ingen afgift på cykler for at køre på cykel på cykelstierne. Når det gælder veje er der jo brugerbetaling som opkræves som indregistreringsafgift, vægtafgift og afgift på brændstof for biler som betaler udgift til anlæg af alle veje.

Det kan i sig selv være sympatisk at lette transporttiden fra opland til arbejdsplads. Men for at undgå, at al gevinst ved denne forbedring soldes op i øgede krav til lønmodtagerne om tolerance for øget afstand til arbejdspladsen, må man gøre den øgede mobilitet til en fælles gevinst for alle parter, men også for natur og miljø, der lider under under større trafiktryk.
For at komme dette mål nærmere vil jeg foreslå, at man værdisætter transporttiden som en omkostning for arbejdstageren, der berettiger til en vis reduktion i den ordinære arbejdstid. En sådan ordning vil samtidig fremme gevinsterne ved at fremme hjemmearbejde, der så bliver en gevinst for begge parter, som et udnyttet spin off af vores erfaringer fra Corona perioden.

Nu er hjemmearbejde som håndværker eller med anden form for fysisk arbejde nok ikke en mulighed, det er jo ikke alle som er beskæftiget med arbejde bag en computer, og heldigvis for det.
Når det gælder en reduktion af den menneskeskabte belastning af klima og miljø ligger det lige for at begrænse befolkningstilvæksten således den bliver halveret i år 2100.
I de sidste 70 år er der sket en tredobling af mennesker på jorden fra ca. 2,5 milliarder i år 1950 til ca. 7,8 milliarder i dag, så en halvering af jordens befolkningen i løbet af de næste 80 år burde være muligt ved øget brug af prævention og naturlig afgang (død). Hvis det sker vil det betyde en halvering af forbrug og dermed også en halvering af CO2. Hvis man så samtidigt nedlægger våbenindustrien og afskaffer millitæret vil man opnå en yderlig forbedring af klimaet og miljøet.

Annonce