“Danmark Fremad” - ny plan for infrastrukturen til 173 milliarder

Regeringen foreslår massive investeringer i jernbanenettet, motorveje til Hillerød og Kalundborg, ny Limfjordsforbindelse - og en annullering af Tulle-banen mellem Vejle og Billund Lufthavn
Regeringen har torsdag fremlagt en kæmpe plan for Danmarks infrastruktur, “Danmark Fremad”.

Regeringen afsætter 46,9 milliarder kroner til vejområdet i nyt udspil for fremtidens infrastruktur og 39,5 milliarder kroner til den kollektive trafik.

Samlet set er der således nye projekter for 106 milliarder kroner.

Tæller man igangværende projekter med løber udspillet op i 160,7 milliarder kroner. Læg dertil reserver på knap 13 milliarder kroner til vej- og metroforbindelse til bydelen Lynetteholm i København. Dermed står planen samlet i 173 milliarder kroner.

Planen er netop blevet præsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) på et pressemøde i Kalundborg.

Massiv investering i jernbane

Transportminister Benny Engelbrecht understreger, at der med udspillet investeres massivt i jernbanen:

Med en massiv investering i jernbanen træder vi med det her udspil ind i jernbanens årti

"Vi sætter en retning, der peger fremad. Vi er alle afhængige af, at vi kan komme på arbejde, på hospitalet, at der er varer på butikkernes hylder, og at virksomhederne kan få deres færdige produkter ud i verden. Med regeringens udspil vil vi få en fremtid, hvor der er plads på vejene til de mange elbiler, hvor cyklerne får langt større prioritering og ikke mindst, hvor den kollektive transport får et løft. Med en massiv investering i jernbanen træder vi med det her udspil ind i jernbanens årti."

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad:

Vi har været vidne til Danmarks historiens største centralisering

"Vi har været vidne til Danmarks historiens største centralisering. Det vil regeringen rette op på. Hverdagen skal skal hænge sammen for alle - uanset hvilket postnummer man bor i." 

Finansminister Nicolai Wammen understreger ved præsentationen, at "Danmark fremad" understøtter den grønne omstilling:

"Danmark skal være et land, hvor der er gode muligheder for at få hverdagen til at hænge sammen – uanset hvor man bor. Og hvor virksomheder nemt kan fragte varer på tværs af land og grænser. Men kø og ventetid er med til at gøre afstandene større, end de i virkeligheden er. Derfor lægger regeringen op til en historisk stor investering på 160 mia. kroner i infrastruktur," siger Wammen og fortsætter:

Samtidig vil planen være med til at lægge fundamentet for den grønne omstilling af transporten

"Frem mod 2035 vil den binde hele Danmark endnu stærkere sammen og mindske oplevelsen af afstand mellem land og by eller mellem familie og arbejde for danskerne. Samtidig vil planen være med til at lægge fundamentet for den grønne omstilling af transporten."

Det foreslår regeringen

Regeringen foreslår blandt andet:

Forbedring af den kollektive trafik, især jernbanenettet forbedres. Hurtigere og flere tog på tværs af landet og regionerne, et nyt metropolnetværk i hovedstadsområdet og bedre og grønnere kollektiv transport i hele landet. Pris: 40 milliarder kroner.

Motorvej hele vejen til Hillerød. Pris: 400 millioner kroner for opgradering af den nuværende Hillerødmotorvejen. Og andre 900 millioner kroner til omdanne motortrafikvejen fra Allerød til Hillerød til en firesporet motorvej.

Motorvej hele vejen til Kalundborg. Pris: 1,9 milliarder kroner for 30 kilometer motorvej og 3,5 kilometer støjskærme og støjreducerende asfalt.

En ny Limfjords-forbindelse. Pris: Syv milliarder kroner.

En to kilometer lang tunnel, der skal forbinde Aarhus Havn direkte med motorvej E45. Pris: To milliarder kroner.

Ruten mellem Aarhus og Søbyvad langs rute 26 opgraderes. Pris: Der afsættes 1,4 milliarder kroner, inklusive forundersøgelse.

En udvidelse af motorvej E45 gennem Jylland, så den på flere strækninger mellem Kolding og Randers bliver seks- eller ottesporet. Pris: 6,5 milliarder kroner.

En udvidelse af den Fynske Motorvej E20 - blandt andet med en opgradering af motorvejen uden om Odense fra fire til seks spor. Pris - Inklusive  fire kilometer støjafskærmning og en to meters forhøjelse af støjvolde og støjreducerende asfalt: 1,1 milliarder kroner.

En pulje til forbedring af trafikprojekter i det ganske land. Puljen skal forbinde by og land bedre. pris: 6,5 milliarder kroner.

Ladestationer til el-biler. S-regeringen foreslår opførelse af 50 nye såkaldte ladeparker med i alt 630 ladestandere spredt ud over landet. Pris: 500 millioner

Der skal mere tryghed og liv i stationsbygninger på tog-stationer rundt om i Danmark. Pris for tryghed og liv-pakken: 250 millioner kroner.

En stor pulje til støjbekæmpelse. Pris: Tre milliarder kroner.

Mulighed for bilfrie søndage i større byer: Det skal gøres muligt for kommunerne at indføre bilfri gader om søndagen i tidsrummet mellem klokken 9 og klokken 20.

Undersøges: Broforbindelse mellem Fyn og Als

Muligheden for en ny Vejlefjordbro skal undersøges.

Muligheden for en forbindelse mellem Fyn og den sønderjyske ø, Als, skal undersøges.

Muligheden for bedre trafikforbindelse til Bornholm skal undersøges.

Planen til 173 millirarder kroner skal nu forhandles med Folketingets partier.

Tulle-banen opgives

Blandt de mere kuriøse deltaljer fra planen kan nævnes, at det der i folkemunde er blevet døbt Tulle-banen - en jernbaneforbindelse fra Vejle til Billund Lufthavn - annulleres.

Jernbaneforbindelsen var blev født under VLAK-regeringen og var især et ønske fra DF

Tulle er DF's formand, Kristian Thulesen Dahls, kælenavn. Jernbaneforbindelsen blev født under VLAK-regeringen og var især et ønske fra DF. Og her hører det med, at Kristian Thulesen Dahl er opstillet i Vejle Nord-kredsen og tidigere medlem af bestyrelsen for Billund Lufthavn.

Begrundelsen for at droppe togforbindelsen er, at jernbaneprojektet har et "betydeligt negativt samfundsøkonomisk afkast":

"Regeringen foreslår at annullere anlæg af en jernbane til Billund, som oprindeligt blev besluttet i Togfonden og som senere også indgik i VLAK-regeringens investeringsplan ”Aftale om et sammenhængende Danmark”. Trods den store investering vil jernbanen ikke give nogen væsentlig forbedring for passagererne i forhold til den nuværende busløsning . Derfor har projektet også et betydeligt negativt samfundsøkonomisk afkast og går imod muligheden for en mere effektiv jernbane, da driften kræver et betydeligt årligt tilskud."

De næste skridt i udviklingen af jernbanen

Her er ifølge S-regeringens infrastrukturplan "Danmark Fremad" de næste skridt i udviklingen af jenbanen:

  • Kapacitetsudvidelse og hastighedsopgradering ved Ringsted Ringsted er et jernbaneknudepunkt i Danmark . Men som jernbanen er indrettet nu, udgør den en markant flaskehals, som betyder forlængede rejsetider og forsinkelser . Når Femern Bælt-for-bindelsen åbner i 2029 bliver udfordringen endnu større. Med en udbygning af kapaciteten og en hastighedsopgradering bliver togtrafikken mere attraktiv for passagererne i landdels- og regionaltrafikken, og samtidig skabes bedre vilkår for godstogstrafikken.
  • Fremtidssikring af Aarhus Hovedbanegård Aarhus H står foran en række markante investeringer. For at sikre, at Aarhus bliver helt klar til DSB’s nye elektriske tog fra 2026, kræver det en udvidelse af kapaciteten, som også kan skabe grundlag for en udvidelse af togdriften på sigt.
  • Forenkling af Københavns Hovedbanegård Københavns Hovedbanegård er det centrale start- og slutpunkt for hovedparten af landdels- og regionaltrafikken . Det betyder, at forsinkelser her breder sig til hele landet. Med en forenkling af Københavns Hovedbanegård bliver der færre forsinkelser for passagererne.
  • Ny sydlig jernbanekorridor (Sydkorridoren) Københavns Hovedbanegård er kapacitetspresset i dag, og en udbygning vil have store omkostninger.
  • En ny sydlig jernbanekorridor uden om Københavns Hovedbanegård løfter kapaciteten og skaber mulighed for flere direkte togafgange og kortere rejsetider mellem Jylland/Fyn, Vest-sjælland, Roskilde, Københavns Vestegn og Amager. Det kræver blandt andet en udvidelse af Københavns Lufthavn Station og overhalingsspor til godstog ved Kalvebod.
  • Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station. En udbygning af Ny Ellebjerg Station med perroner på Øresundsbanen er en del af Sydkorridoren. Perronerne udgør den sidste brik for skabelsen af et nyt centralt knudepunkt for den sydlige del af hovedstadsområdet, hvor passagerne kan skifte mellem landdels- og regionaltrafik-ken, to S-togslinjer, metroen og busser.
  • Fremrykning af ny jernbane over Vestfyn. En fremrykning af anlægsstart for den nye højhastighedsbane over Vestfyn til 2022 vil muliggøre at gevinsterne for passagerne bliver opnået tidligere, idet jernbanen skaber mulighed for flere togafgange og kortere rejsetider.
  • Fremrykning af jernbaneanlæg til Femern Bælt-forbindelsen. Fremrykning af anden etape (Nykøbing Falster-Holeby) af jernbaneanlæggene til den kommende Femern Bælt-forbindelse til 2022, så anlægsarbejdet på strækningen Nykøbing Falster-Holeby igangsættes i umiddelbar forlængelse af det igangværende arbejde på strækningen Ringsted-Ny-købing Falster . Det vil medføre en samlet besparelse på knap 170 mio. kr.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Regeringen foreslår et nationalt videnscenter for cykelfremme. God idé. Og i stedet for at placere det i København, og så om ti år flytte det til provinsen, så begynd med at placere det i provinsen og lad det ligge der. Der er mange steder i landet, hvor der er folk med forstand på cykler.

Vi glæder os til at vi her i Greve afskærmes fra den 5 sporede brølende motorvej. Der kunne godt bruges en yderligere motorvej så trafikken til Roskilde, Frederikssund og Hillerød fingerne ikke skal igennem Greve Strand. Den har været planlagt længe lige som Frederikssund motorvejen. Bosætning bliver jo endnu mere concentreret i Øresunds regionen. Derfor vil endnu en stille motorvej i Jylland være en dårlig investering som f.eks Herning- Holstebro motorvejen. Har man opgivet at gøre Øresunds regionen til en metropol så høj indkomst samfundet bevares i DK?

MILLIARDER TIL MOTORVEJE, MEGET MINDRE TIL CYKELSTIER

Mange veje, der før brugtes af cyklister, er på grund af den stigende biltrafik blevet usikre for børn og ældre på cykel.

Den tendens bliver forstærket, når planen afsætter SÅ mange milliarder til biltrafik.

Hvis der ikke afsættes LANGT større beløb til sikre cykelveje, må vi forvente fortsat nedgang i cyklismen. Mange børn og ældre holder måske helt op med at cykle. Til skade for folkesundhed, klima og miljø.

Nu er veje til biler vel i store træk brugerfinansieret via skat og afgifter på biler og brændstof. (registreringsafgift, vægtafgift, moms og afgift på benzin og diesel).
Kunne man forestille sig at cykelstier også blev finansieret ved brugerbetaling som f.eks kørsel over storebæltsbroen, eller foretrækker cyklister fortsat at køre "frihjul".

Under coronaen har afstand, afspritning, at holde sig for sig selv, vist, at sundhedstilstanden hos danskerne forbedres tifold. Bilen har været storbyernes redning. Titusinder har brugt bilen til at finde egnede arbejdssteder i sommerhuse, hos familie og venner. Bilen har vist sig at være menneskehedens redning i en svær tid.

Venstrefløjens argumenter under en hård lockdown er gået under huden på danskerne og vores politikere. Bilen er blevet populær som aldrig før. Her sidder man godt og trygt på god afstand af alle mulige bakterier, viruser, utilpassede, uopdragne, larmende, osv. og danskerne har fundet ud af at det virker. Det virker på helbredet og på den fælles folkesundhed. Alle virologernes dystre statistikker er væltet ned af regnebrættet gang på gang. Fordi bilens muligheder ikke var taget med i ligningen. Enhver familie i by og på land ved hvad jeg taler om. Bilen reddede vores sammenhold, psykiske velvære, og mulighed for at være sammen og komme ud i naturen.

Så står vi nu over for infrastrukturens udvikling i Danmark. Og pludselig vender venstrefløjen argumenterne på hovedet. Nu skal alle stuves sammen i små rum uden afstand, uden afspritning og uden mulighed for at man kan holde sig for sig selv.

Intet har venstrefløjen lært af pandemien.

Alle Folketingets partier skulle sendes på et fælles ophold langt ude i det jyske og diskutere hvordan at hver enkelt bil i Danmark på en genial måde kunne benyttes af flere den samme dag. Det ville være revolutionerende. Alle ministre burde tvinges til at byde ind med ideer fra eget ministerium. Der kan tænkes i skat, transport af syge, gamle, skoleelever. Fælles biler i boligområder, småbyer, naboer, osv.,osv.

CO2 udslippet interesserer tilsyneladende alle.

Iderigdommen er tilsyneladende oftest flere veje. Men der er mange andre veje at gå. Engang lavede vi mejerier, slagterier, brugsforeninger, sparekasser. Alt sammen på andels-basis. Indtil videre kan venstrefløjen kun sige kollektiv trafik med tog og busser. Iderigdommen er ikke overvældende. Og de borgerlige vil have mere asfalt lagt ud. Her er iderigdommen heller ikke stor.

Ældre pensionister med egen bil kunne spare Danmark for masser af kilo CO2 blot ved “sort” at køre for gud og hver mand. Og det sker allerede ved mange privatskoler, hvor socialdemokratiske borgmestre ikke vil yde tilskud til elevtransport. På filantropisk vis!

Tænk på alle de biler der bare står og glor i et jysk parcelhuskvarter. I visse +65-kvarterer kører bilerne i gennemsnit 4 km om dagen. Her kunne opstå mange win-win situationer, hvis bilejer/bilbruger forholdet fik en positiv politisk drejning til fordel for mindre asfalt rullet ud, folks privatøkonomi, og sparet CO2.

Desuden burde ladestandere stå primært i Udkantsdanmark og ikke i storbyerne. Det ville have en god indvirkning på boligpriserne generelt. Og vandringen fra land til by kunne stoppes. Tænk om den billige vindmøllestrøm i Jylland kunne komme bilisterne til gode. Produktionsdanmark kunne igen få den nødvendige danske arbejdskraft.

Vi står i et vigtigt ladested. Infrastrukturen bestemmer det nye Danmark. Skal vi blot fortsætte med strømmen mod storbydanmark. Eller skal strømmes vendes til fordel for naturdanmark, produktionsdanmark, det gamle Danmark, hvor vi boede i hele landet.

Strømpriser, fællesbiler, andelsbiler, filantropiskatter, osv. bliver afgørende.

Biler er kommet for at blive indtil de afløses af flyvende droner! Måske allerede før 2030! Heunicke indrømmer det aldrig! Bilen reddede Danmark fra pandemien. Måske bilen kan redde os fra klimakrisen, hvis vi tænker lige så kreativt med bilen i den henseende i fremtiden. Danskerne er ikke til at stoppe. Sund fornuft under pandemien faldt uden for virologernes radar.

Når klimakrisen måske raser om føje år, så kommer den sorte biløkonomi formodentlig til at gå under radaren hos klimaeksperterne. “Danskerne er ikke dumme.” Som en virusmatematiker udtalte den anden dag, som svar på hvorfor at smitten blev holdt i ave på trods af mere åbning af Danmark.

Danskerne redder endnu en krise med egen bil som indsats. Præcis som under coronaen. Godt gået!

Hov.- Hvor blev udvidelsen af motorvejen fra Odense til Storebæltsbroen & fra Storebæltsbroen til Slagelse af?

Befæstede nødspor på Vestmotorvejen fra Korsør til Vemmelev, men ingen udvidelse til 6 spor. - Mon disse nødspor vil blive anvendt som ekstra vognbaner, når behov opstår??

Håber meget, at regeringens udspil bliver ændret til også at omfatte udvidelse af de nævnte strækninger!

At der ikke er medtaget en udvidelse af motorvejen mellem Odense og Slagelse, skyldes vel at der ikke er nævneværdige trængselsproblemer, bortset fra Odense SV til Tietgenbyen. Desuden er der kun dobbeltspor over storebæltbroen, så en udvidelse af motorvejene på begge sider af broen til en tresporet motorvej ville kun give trængsel på broen med måske flere færdselsuheld til følge.

Annonce