S: Det må stå for Mogens Lykketofts egen regning

“Ideelt set har jeg altid ment, at den progressive indkomstskat bør suppleres med en formueskat for en meget lille gruppe borgere med meget store formuer,” lyder det fra den tidligere finansminister
Det var en socialdemokratisk finansminister, nemlig Mogens Lykketoft, der forhandlede formueskatten væk i 1995. Men det bliver ikke den socialdemokratiske finansminister Nicolai Wammen, der kommer til at forhandle skatten tilbage i 2021.

Det fastslår Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, efter, at netop Mogens Lykketoft har foreslået en skat på én procent af formuer udover 7,5 million kroner.

Mogens Lykketoft har været i pressen

“Jeg har noteret mig, at Mogens Lykketoft har været i pressen med forslaget, men det er ikke Socialdemokratiets politik,” siger Troels Ravn til Netavisen Pio.

“Det står for Mogens’ egen regning. Det er ikke regeringens politik at indføre en formueskat.”

Arne-pension

Skatteordføren henviser i stedet til, at regeringen har gennemført en række ting, der vil føre til en højere skat på de højeste indkomster.

Beskatningen ved generationsskifte er sat op fra fem til 15 procent. Der er kommet et loft over fradragsmulighederne for lønninger over 10 millioner kroner. Og endelig er der indført løbende beskatning af ejere af erhvervsejendomme.

Sidstnævnte, den såkaldte lagerbeskatning, er med til at finansiere den tidlige eller såkaldte Arne-pension.

“Derudover har vi reduceret uligheden med indførslen af Arne,” siger Troels Ravn.

Politisk indrømmelse til K

Mogens Lykketoft henviser således i en kommentar i Berlingske til, nok var det ham, som i sin tid afskaffede formueskatten. Men det var ikke med hans gode vilje.

Det var en politisk indrømmelse til De Konservative til gengæld for en finanslovsaftale, som det år holdt Venstre udenfor og splittede sammenholdet mellem de to borgerlige partier.

“Ideelt set har jeg altid ment, at den progressive indkomstskat bør suppleres med en formueskat for en meget lille gruppe borgere med meget store formuer,” skriver Mogens Lykketoft.

Meget er arvet

“De største formuer er meget ofte skabt af arbejds- og skattefri formuegevinster og skattefordele ved gode afskrivningsregler mv. Meget er arvet eller skyldes frygten for store virksomheders monopollignende markedsposition. Det er altså meget langt fra, at al stor rigdom er resultatet af beskattet indkomst, der er tjent ved hårdt arbejde og møjsommeligt krone for krone er sparet op.”

1990’erne

Den tidligere finansminister understreger samtidig, at situationen var en anden i midten af 1990’erne. Formueskatten var gentagne gange i årene forud blevet udhulet af rabatregler for opgørelsen af visse formuer. Og den blev holdt nede af et loft over, hvor høj en procent den samlede indkomst- og formueskat kunne udgøre af en persons skattepligtige indkomst.

Men andre ord var det kun “meget samfundsbevidste rigmænd og formueejere med dårlige skatterådgivere,” der faktisk betalte noget videre i formueskat. De fleste havde alt for gode udveje til at undvige.

“Sådan ser det bestemt ikke ud efter to årtier, hvor de superrige har mangedoblet deres formuer,” skriver Mogens Lykketoft.

En hysterisk optur i kurserne på aktier

“Årsagen er især, at det har været overladt til centralbankerne i Vesten at holde beskæftigelsen oppe med voldsom pengeudpumpning og nulrente. Det har ikke løftet investeringerne i produktionslivet tilstrækkeligt, men det har udløst en hysterisk optur i kurserne på aktier og priserne på fast ejendom – netop de områder, hvor de superrige i forvejen har ejet langt de største lodsedler.

“En ny formueskat uden rabat- og loftsregler kan derfor i dag give mærkbare bidrag til samfundets investeringer i klimaindsats og velfærd. Også selvom den endnu en gang går langt uden om middelstandens friværdier i eget hus.”

EL støtter Lykketoft

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, støtter Mogens Lykketofts forslag om en formueskat.

Skatteminister Morten Bødskov (S) har tidligere oplyst til Folketingets skatteudvalg, at en formueskat på én procent af formuer udover fem millioner kroner årligt vil give statskassen 1,2 milliarder kroner (efter tilbageløb og adfærdsændringer). Med en formue menes indestående i banker, kursværdi af aktier og investeringsforeningspapirer, obligationer samt pantebreve i depot fratrukket bankgæld.

“Jeg er glad for, at Mogens Lykketoft mener det eneste fornuftige,” siger Rune Lund til Netavisen Pio.

Stikke af fra resten af befolkningen

“Nemlig at vi selvfølgelig skal have en formueskat. Det skal vi både for at få betalt regningen efter coronakrisen og for at bekæmpe uligheden i samfundet. Hvis vi ellers vil gøre noget uligheden, og ikke bare snakke om at gøre det, så er vi nødt til at kigge på formuerne. Dem, som har store formuer, bliver bare rigere og rigere i de her år på bekostning af dem, som tjener deres penge ved almindeligt arbejde.

"Med andre ord er der tale om, at store samfundsskabte værdistigninger tilfalder en bestemte gruppe - uden at de har arbejdet for disse penge. Det er ikke rimeligt at denne gruppe, fordi de har kunne sætte sig på en formue, bare kan stikke af fra resten af befolkningen. Hvilket er tilfældet i både Danmark og resten af verden.”

CEPOS støtter S

Til gengæld advarer cheføkonom i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, mod at genindføre formueskatten.

Ifølge Mads Lundby Hansen var erfaringen i 1990’erne, at formueskatten var “hullet som en schweizerost,” hvilket netop var årsagen til, at Mogens Lykketoft fjernede skatten.

Vil være hullet

“Min forventning vil være, at en ny formueskat uanset udformningen fortsat vil være hullet, fordi den vil tilskynde formuende personer og iværksættere til at flytte til andre lande,” siger Mads Lundby Hansen til Netavisen Pio.

“I forvejen har vi OECD’s næsthøjeste aktieskat på 42 procent. Langt højere end i et land som Sverige, hvor den udgør 30 procent. En formueskat oveni vil være gift for investeringer og vækst i Danmark.”

Cheføkonomen henviser til, at det ikke kun er Danmark, som har afskaffet formueskatten. I 1990 var der 12 lande, som havde en formueskat. I dag er det kun fire ud af 37 OECD-lande, som fortsat opkræver formueskat. Udover Danmark har blandt andre Sverige, Finland, Tyskland og Holland afskaffet formueskatten.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Her synes jeg nu ellers nok, at Lykketoft har en god pointe, og at det ville være rart med et mere brugbart svar end den med, at det ikke er regeringens politik.

Lykketofts argumentation og pointe er både god og fornuftig. Men svaret fra socialdemokratsike skatteordfører er lige så regidt, som andre af partiets ordførerere reagerer. Tag f.eks. sagen om børnene i krigsfangelejren i Syrien...

Ville ønske at socialdemokraterne arrangerede et grundkursus i sund fornuft/socialdemokratiske værdier og anstændig optræden, som skulle bestås før man kunne indtage en folkevalgt post på Tinge.

Der bliver i øjeblikket skabt så enorme store formuer og gevinster af passiv aktivitet, at en beskatning i en eller anden form ville være berettiget. Om det skal være en skat på formue, fortjeneste på ejendom, aktier eller noget 4. kan altid diskuteres.

CEPOS er en velhavende pengetank, der er fyldt op af velhavere, der ønsker at forblive uændret eller mere
velhavende. Dér samles eller opfindes alle argumenter, der kan opfindes mod forslag, der kan mindsker dén ulighed, der er vokset grotesk både i de seneste årtier og i det seneste år.

CEPOS’s hovedaktivitet er som bekendt altid at argumentere for lavere topskat, og derfor selvfølgelig også mod enhver tanke om overveje genindførelse af en form for formueskat for de superrige.

Metoden er altid at dynge op med tekniske indvendinger og påstået videnskabelige beviser for ,at stor ulighed skaber dynamik og fremgang i et samfund.

De seneste fyrre års udvikling i verden er et dementi af denne forestilling, Uligheden skaber fattigdom i den ene ende af samfundet og ekstrem koncentration af de superriges magt over medier, tænketanke og en del af det politiske liv i den anden ende

Uligheden fremme populismen og truet demokratiets funktionsevne. Når de rige undviger at betale skat - ved flugt til skattely eller begunstigende særregler i lovgivningen - undergraves samfundets indtægtskilder til at finansiere velfærd og klimaindsats.

Derfor er der brug for en national, europæisk og international kreativitet for at modvirke den ekstreme ulighed.

En ny formueskat kan være et af virkemidlerne, som beskrevet af bl.a. Thomas Piketty i ’Kapital og Ideologi’ og nu foreslået af Millionærer for Humanitet.

Dette er en meget mere grundlæggende debat om, at samfundet har brug for indtægter for at investere i en bæredygtig fremtid og at det er de allerbredeste skuldre, der skal være byrden denne gang. Hvis kan blive enige om dette mål, så skal der nok findes løsninger på de tekniske indvendinger. Så lad os tage debatten, før vi lægger fast på, hvad der ikke kan lade sig gøre

Med venlig hilsen
Mogens Lykketoft

Enige. Men hvad med finansiel transaktion skat i stedet for erhvervsvirksomhedds overskudsbeskatning

Selvfølgelig har Mogens Lykketoft smerteligt ret inkl hans kommentar her. Og mig bekendt er der stadig formueskat i de øvrige nordiske lande. I et eller andet omfang.

Tak til Lykketoft. Venstrefløjen har også været uldne over en genindførelse for det har været det rigtigste siden, vel Bendt Bendtsen, fik fjernet den for sine vælgere.

Jeg har aldrig fattet at medierne m. fl. opfatter Cepos som en seriøs informationskilde. At de kalder sig en "tænketank" er en ligegyldig titel. Men selvfølgelig imponerende at de overhovedet tænker.
Lykketoft har ret i, at de grundlæggende kun er nogle borgerlige lobbyister. Intet andet.

Og så må vi ikke glemme at der er bred folkelig opbakning til en lille 1% formueskat på de super rige. Vi har lige udført målinger i mere end 12 lande og resultatet er et overvældende ja. I Tyskland 65% ja og kun ca. 10% nej
I Italien 66% ja, i USA 70% ja, i DK 79% ja osv.
vi må og skal huske de Danske værdier om, - ikke at efterlade nogen efter os.
not leave anyone behind, and we must work for the common good.

Human Act Fonden har etableret netværket millionaires for Humanity, for at vise at der er mange super rige der forstår problemet og klar til at gå ud og sige at en lille 1% formuebeskatning er ok. Og vi må huske at ulighed, klima mv. ikke har nogen grænser. Så det nytter ikke noget kun at tale om danske forhold. Vi må og skal se på dette globalt. Derfor dejligt at se at Biden netop er gået ud med en internationalt forslag om en ekstra selskabsbeskatning.

Simon Spies er mastereksemplet på en formuende forretningsmand. Hans liv blev filmatiseret. Rige milliardærers formuende liv i Norge er netop filmatiseret. Det er vist ikke nødvendigt at kommentere nogle af filmatiseringerne.

Det interessante er at det er rigmænd i Norden. Kristne, humanistiske og veloplyste samfund.

I USA har ægte rigmænd brugt deres formuer på at hjælpe samfundet, bekæmpe sygdomme, opnå teknologiske landvindinger. Til fordel for tidligere medarbejdere, almenheden eller menneskeheden.

I Danmark har vi oplevet at operaen i København blev betalt af en rigmands formue.

Senest har Lars Larsen lavet en konstruktion så medarbejderne fortsat kunne have et fremtidigt godt og vellønnet job på trods af formueejerens bortgang.

Naivt kan man som almindelig lønmodtager undre sig over at i vort lille kristne veloplyste samfund ikke er flere rigmænd, måske en dag rigkvinder, der som gamle men udtjente iværksættere ikke spenderer en eller anden procentdel af deres livs lykke-gevinst, som ikke altid skyldes dygtighed men tidernes gunst og held, på filantropiske, velgørende formål til glæde for kommende generationer.

Javel, der findes mange velgørende fonde. Men desværre fortæller de alt for sjældent hvor pengene kommer fra.

At give penge til gode formål for almenheden, ville være godt på mange måder. Medarbejdere i pågældende firmaer kunne stolt berette at det er mit firma, min chef, min virksomhedsejer der har givet penge til dit og dat. Måske medarbejderne en dag ligefrem kunne få indflydelse på, hvad pengene skulle gives til? F.eks. etablering af en byskov. Udvikling af ny vaccine. Osv.

Formuer er en blanding af klogskab, innovation, købmandskab, gode medarbejdere, tidsånd, held, osv. Fælles stolthed over en formue er en følelse som findes i visse egne af Danmark med bestemte brands og firmanavne bagved. Tænk hvis formueejer(e) og medarbejdere igen som en ny tidsånd, kunne stå sammen stolte over det skabte og dele glæden med hinanden over formuen og hvordan den i fremtiden skal håndteres, evt. realiseres til alles bedste eller fleres.

Hvad ville du gøre, hvis du i morgen vandt 300 millioner. Hvad ville du gøre med din formue?

Hvad ville du gøre hvis du havde tjent en formue på 300 millioner over en årrække på 30 år og du havde haft 100 ansatte i årenes løb?

I begge tilfælde skulle du betale 3 millioner i formueskat til Løkketoft om året.

Tænk hvis jeg selv kunne bestemme hvad de tre millioner skulle bruges til hvert år.

1. år. Til tag på den lokale skole.
2. år. Til museum om min virksomhed.
3. år. Til etablering af padelbane ved fodboldklubben.
4. år. Til ny legeplads i byens anlæg.

Osv.

Danmark mangler formuende velgørere.
Sikke en trend det kunne blive.
Stoltheden over at have en formuende chef.

Frihed til at gøre noget for andre. Når andre har gjort noget for dig.

Norske milliardærer gør mig skamfuld over deres adfærd. How dare you? Som det lyder fra Sverige.

Folk med succes burde vi lære at være stolte af!

Hatten af for Lars Larsen!

Aksel Jensen, inden du "kammer" helt over i begejstring over rigmænds donationer via deres almene fonde, skal du være opmærksom på at de beløb der uddeles er overskud fra den virksomhed som har oprettet fonden og er skattefri. Operaen, som A.P. Møllers fond betalte opførelsen af, betød at de ca. 2,1 milliard som den kostede, ikke blev beskattet, det svare til en skattebesparelse på ca. 462 millioner ved en selskabsskat på 22%.

Altså et overskud til samfundet på 1,5 milliard. At det kun er Københavnere der reelt har glæde af gaven kan modregnes af jyske formuende, der f.eks i Brande eller Aarhus må glæde jyderne. Drømme der bliver til glæde for de mange opfyldes så sjældent. Innovation koster. Som for eksempel en ny nyttig vaccine.

Nu var det jo ikke gratis at få gaven, da Københavns kommune overtog operaen ville driften alene koste 40 millioner om året som skatteyderne skal betale år efter år, og mon ikke staten havde kunnet bruge de ca. 462 millioner de ikke fik ind i skatteindtægt det år. Der er nogle gaver der er dyre at modtage.

Mogens Lykketoft MISSER helt den pointe, at skatten er rigelig høj, og at formueskat er dræbende for investeringerne. NEJ jeg er ikke fra CEPOS, men demokratisk socialist med 25 års erfaring fra det private erhvervsliv. Bh Civilingeniøren

Annonce