Nye tal: Antallet af førtidspensionister stiger støt

Mette Frederiksen stod som beskæftigelsesminister i 2013 bag en reform, så færre skulle “parkeres” på førtidspension. Nu går det den modsatte vej.
For otte år siden stod daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) bag en reform, der havde til hensigt at indsnævre adgangen til førtidspension.

Frederiksen ville især bremse, at yngre mennesker blev “parkeret” på livslang passiv offentlig forsørgelse.

Reformen virkede straks efter hensigten: Antallet af tildelinger af førtidspension faldt brat lige efter.

Det skriver Politiken.

Flere og flere førtidspensionister

Men siden da er det gået den modsatte vej. Antallet af danskere, der får tilkendt førtidspension, er steget siden 2013, og nu har det nået et niveau, hvor der sidste år ligefrem kom flere nye førtidspensionister til end før reformen.

Før reformen svingede det i runde tal mellem 1.000 og 1.500 nye førtidspensionister om måneden. Sidste år nåede det op på 2.477 nye førtidspensionister i juli.

Det viser nye tal, som erhvervsorganisationen Små og Mellemstore Virksomheder, SMVdanmark har trukket hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Dermed er det samlede antal af førtidspensionister hastigt på vej tilbage på samme niveau, som da den daværende Thorning-regering tilbage i 2011 slog alarm over, at mange med en lille arbejdsevne kom på pension og dermed ikke længere kunne se frem til et aktivt liv, som Mette Frederiksen udtrykte dengang.

Minister vil justere

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil justere førtidspensionsordningen.

Allerede før jul blev regeringen sammen med forligspartierne bag reformen enige om at nedsætte ressourceforløbet fra fem til tre år.

Næste skridt bliver at se nærmere på den del af reformen, som handler om fleksjob og førtidspension, oplyser ministeren i et skriftligt svar til Politiken.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fremtiden lover ikke godt, for de borgere der fordi de ikke kan følge med tiden/udviklingen,og derfor totalt
"BRÆNDER SAMMEN" så de til sidst bare står HANDLINGSLAMMEDE og stivnede tilbage.Det digitale samfund har overrumplet dem så de nærmest ikke længere kan klare sig selv. Alt det de kunne FØR digitaliseringsmareridtet begyndte kan de IKKE nu. Disse mennesker er fuldkommen normaltbegavede og normalt velfungerende som ellers altid HAR kunnet klare sig selv. Hvad skal disse borgere gøre når de føler sig "hægtet af/sat af" ? HVEM hjælper dem ?

Jeg tror årsagen er det arbejdspres der gennem alt for mange år har været på arbejdsmarkedet både det private og det offentlige. Aldrig har så mange gået ned med stress og aldrig har så mange råbt at nu er det nok. Efter krisen i 2008, skulle ækonomien genoprettes under Thorning med skrappe reformer, forinden have VK regeringen lavet efterlønsreform med R og dagpengereform også. Men også givet skattelettelser som var ufinansierede. Man blev presset med omprioriteringsbidraget, sygehussektoren var ved at kolapse osv osv. Så ja klart førtidspensionen, seniorpension osv er steget. Det kan ikke undre nogen.

Ja - behovet for førtidspension må være tilstede...
og derfor stiger antallet - det er jo ikke for sjov, der bliver indstillet til førtidspension...

Det er ikke antallet af førtidspensionister der er et problem, det er årsagen til at de nødvendigvis må have førtidspension.
Så længe hele samfundet drøner afsted i en vandvidskørsel igangsat af New Public Management på vej mod stadig højere effektivitet og større afkast, så stiger det irrationelle overforbrug af menneskelig ydeevne og ressourcer i alle sammenhænge.
Fordi nogle få kan løbe 100 meter på mindre end 10 sekunder, er det tåbeligt at sætte som mål, at så kan alle.
Samfundet ligger som det har redt.

Det er ikke antallet af førtidspensionister der er et problem, det er årsagen til at de nødvendigvis må have førtidspension.
Så længe hele samfundet drøner afsted i en vandvidskørsel igangsat af New Public Management på vej mod stadig højere effektivitet og større afkast, så stiger det irrationelle overforbrug af menneskelig ydeevne og ressourcer i alle sammenhænge.
Fordi nogle få kan løbe 100 meter på mindre end 10 sekunder, er det tåbeligt at sætte som mål, at så kan alle.
Samfundet ligger som det har redt.

At tempoet er "skruet op" på mange arbejdspladser skyldes især at de ansatte arbejder på akkord, som betyder at jo hurtigere de arbejder, jo mere tjener de. De kunne sikkert godt sætte tempoet ned, men det vil selvfølgelig betyde at de ville tjene mindre og det er de ikke interesseret i. At de så bliver nedslidte inden de når pensionsalderen blive så pludseligt samfundets problem.

Det muligt resourceforløbet er sat ned til 3 år, men men men det udnytter kommunerne da også. Efter 3 år kan man lede efter arbejde nogle er heldige at få et andre ikke, efter 1 års søgning uden held ja så starter man da bare forfra på 3 års resourceforløb, hvornår burde det stoppe og man så siger det måske for den handicappedes side ville være mere hensigtsmæssigt med en pension, eller forsætter vi bare med resourceforløb til vedkommende bliver lagt i graven ? Man får det jo ikke altid bedre jo ældre man bliver,og det både fysisk og psysisk.

Annonce