☰
☰
Annonce
Debat: Minister og lærerformand giver tvivlsom støtte til lærerne
Pernille Rosenkrantz-Theil og DLF-formand Gordon Ørskov Madsens kommentarer i sagen om Muhammedtegninger i undervisningen i England bør vække opsigt.
I nærværende netavis har formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, i en artikel udtalt, at ”det må aldrig blive et mål i sig selv, at tegninger af profeten Muhammed skal bruges i undervisning i skolen”.
Udtalelsen kommer i forbindelse med den genopblussede debat om brugen af tegningerne i undervisningen, nu hvor det har vist sig problematisk i både Frankrig og England.
Umiddelbart virker det som en harmløs udtalelse, som vi alle kun kan være enige i. Den er dog problematisk, da den viser Madsens tvivlsomme syn på sine medlemmer af lærerforeningen, der vælger at bruge tegningerne i deres undervisning.
Motivanalyse af lærere
Ville det ikke være mere naturligt, hvis formandens tanke var, at de af hans medlemmer, der bruger tegningerne, naturligvis gør det på en betænksom og faglig forsvarlig måde?
I stedet for lægges der nu op til en motivanalyse af de lærere, der bruger tegningerne. Mon ikke de kun gør det, fordi de ønsker at krænke muslimske elever?
Det er en usympatisk og usolidarisk udtalelse, lærerformanden kommer med
Hvis der skulle komme et terrorattentat på en dansk lærer i lighed med drabet på franske Samuel Paty, så kan man vel ikke helt fritage læreren for et vist ansvar, hvis vedkommende bare har vist tegningerne for at vise dem?
Det er en usympatisk og usolidarisk udtalelse, lærerformanden kommer med - især set i lyset af de seneste måneders udvikling.
Minister lader lærere i stikken
Den ansvarlige minister, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), ønsker ikke at kommentere på sagen i artiklen, men henviser blot til hendes svar i forbindelse med en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor lærernes ytringsfrihed blev diskuteret.
Her sagde hun: ”Det er et fagligt valg, og det er en frihed, som lærerne har, og som lærerne bruger hver eneste dag, de går på arbejde”.
På overfladen er det også et fint svar – ligesom Ørskov Madsens.
Men når det sættes ind i den kontekst, som vi befinder os i, så bliver det en mindre fin udtalelse. Hun lader her lærerne i stikken.
Hvordan kan hun nøjes med at henvise til lærernes undervisningsfrihed, når lærere i frygt undlader at bruge bestemte materialer i deres undervisning? Det er en de facto overgivelse til voldsmandens veto.
Sat sammen med udtalelserne af Ørskov Madsen, tegner der sig et negativt billede af, hvordan en sag som den i England vil blive håndteret i en dansk kontekst.
Kommentarer
Helt enig. Udtalelserne lugter langt væk af fesen eller helt manglende opbakning til den stakkels lærer som drister sig til at vise en muhammedtegning (og langt de fleste tegninger var tilmed helt harmløse).
Både indlægget og kommentaren baserer sig på nogle forestillinger om, at der her kan skabes en konflikt mellem lærerne og deres formand. Det bærer samtidig et ret tydeligt præg af, at dette tema kan bruges til at skabe røre i andedammen. Det kan det ikke længere. Jeg tror de fleste lærere vil betakke sig for at blive kategoriseret som særligt frygtsomme, når de udøver deres metier. Det ligger i arbejdsopgaven, at hvis eleverne efterspørger at se tegningerne, og læreren kan se et pædagogisk formål med det, så vil de selvfølgelig blive inddraget i undervisningen.
Sagerne fra Frankrig og England samt diskussionen herhjemme viser, at vi har tabt til de radikale muslimer, og ligger under for deres terror.
Vi kan komme med alle de flotte ord om ytringsfrihed, og at vi ikke ligger under for censur, men jeg er sikker på at langt de fleste lærere, vil tænke på egen sikkerhed frem for ytringsfrihed.
Det er dagens Danmark og vores fremtid.