Vi uddanner alt for mange til arbejdsløshed

Danmark skal have en anden uddannelsespolitik og vi skal opkvalificere ufaglærte, hvis vi skal ruste os til fremtiden.
Jeg er enormt bekymret for konsekvenserne når dansk økonomi ikke er lige så stræk som den er nu. Lige nu er ledigheden rekordlav, flere områder mangler arbejdskraft og virksomhedernes produktioner buldrer derud af.

Regeringen har lige foreslået en genoplivning af jobrotationsordningen

Regeringen har lige foreslået en genoplivning af jobrotationsordningen og styrker generelt muligheden for opkvalificering af ufaglærte i og udenfor arbejdsmarkedet. Jeg tror det er en enormt vigtig forebyggende indsats der skal sikre udviklingen i vores mange virksomheder, men også sikre fastholdelsen af dygtige medarbejdere, når økonomien ikke er lige så stærk som den er nu.

Facebook fyldt med rasende universitetsstuderende

En anden forbyggende indsats, og muligvis den væsentligste, er at vi skal lave en benhård prioritering af midlerne i uddannelsessystemet. Siden regeringen fremlagde sit finanslovsforslag, har min egen Facebook været overfyldt af universitetsstuderende der raser over Regeringens forslag om ikke at videreføre et taxameterløft på samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser.

Min Facebook været overfyldt af universitetsstuderende der raser

På den ene side, så forstår jeg godt de mange vrede universitetselever, fordi en generel rammebesparelse er noget pjat. Politikere skal blive bedre til at sige hvad man ønsker at fjerne med besparelser, i stedet for bare at lave underlige rammebesparelser.

Behovet for arbejdskraft skal være styrende

På den anden side, så synes jeg det vil være rigtig godt hvis vi får skåret ned på nogle af de mange humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, der ikke uddanner folk til et trygt arbejdsliv. Alt for mange bliver uddannet, uden at der reelt er et behov for deres arbejdskraft. Det gavner hverken vores økonomi, men det er heller ikke rimeligt overfor de mange unge mennesker der kommer direkte fra mange år på universitetet og ind i arbejdsløshed.

Behov for at ændre dimensioneringen omkring vores universitetsuddannelser

Regeringen bliver nødt til at turde sætte retning i uddannelsespolitikken. Der er behov for at vi ændrer nogle af dimensioneringerne omkring vores universitetsuddannelser, og der er behov for at vi bruger penge på at uddanne folk til et arbejde i stedet for at tillade at alt for mange uddanner sig til arbejdsløshed, og efterfølgende skal vi så bruge penge på at give dem kurser på jobcenteret inden akademikere egentlig har mødt arbejdsmarkedet.

Vi tillader for mange uddannelser, der ikke giver beskæftigelse 

Regeringen har bevist flere gange, at de har et ønske om at sikre kvalificeret og dygtig arbejdskraft til virksomheder og tryghed for mennesker der mister deres arbejde. Uanset om det handler om jobrotationsordningen eller hjælp til afskedigede Vestas-medarbejdere. Det er enormt vigtigt og sikre vækst i Danmark og tryghed for mennesker. Men lige nu, så tillader man faktisk at for mange der læser humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ikke engang får muligheden for at møde arbejdsmarkedet.

Vi skal have skåret ned på hvor mange, der bliver lukket ind på uddannelser, der ikke sikre beskæftigelse

Nu er det på tide at man går mere fundamentalt til værk og kigger på de mange uddannelser der ikke nødvendigvis giver beskæftigelse i den anden ende. Vi skal tage et opgør med de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser og vi skal have skåret ned på hvor mange, der bliver lukket ind på uddannelser, der ikke sikre beskæftigelse. Men Regeringen skal ikke bare lave underlige rammebesparelser, de skal turde prioritere og sætte retning.

Jeg håber at Regeringen med finansloven vil sikre at langt flere bliver uddannet til et godt arbejdsliv, hvor man har en tryg plads på arbejdsmarkedet.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Byrådsmedlem (S) i Nyborg Kommune


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Enig i at der intet formål er med at pumpe en masse kandidater ud med uddannelser, samfundet ikke efterspørger. Det burde være helt ukontroversielt at sige.

Inden længe bliver der brug for masser af arbejdskraft og hænder ,når der skal laves sejlskibe,hestevogne og passes heste jordkloden over.... HVIS man altså vil redde jorden, og klare CO2 udledningen. Og så skal der smedes bunkevis af cykler der akkurat som hestene ,skal afløse og erstatte alverdens BILER.Bruges hænder til skrotning af biler, fly m.m

Annonce