Svarene på de spørgsmål afgør hvor dyrt det, ifølge Finansministeriets regnemodeller, er for politikerne at hæve dagpengene, som flere fagforbund ellers har slået til lyd for. Men ministeriets beregninger hviler på et noget løst grundlag, lyder kritikken fra både fagbevægelsen og økonom. Det skriver Information.

”Dagpengeberegningerne bygger på den grundlæggende præmis, at højere dagpenge får personer i beskæftigelse til at sige deres job op til fordel for en tilværelse på dagpenge.

Det er helt skævt og meget langt fra virkeligheden,” siger FH-formand Lizette Risgaard i en pressemeddelelse, med henvisning til den rapport om regnemodeller som organisationen for de 1,4 millioner lønmodtagere udgav tidligere i år.

I den rapport fremgår det, at Finansministeriet, i et folketingssvar fra juni 2018, har beregnet, at hvis man hæver dagpengene med 25 procent i de to første måneder, så koster det umiddelbart 150 millioner kroner, men når man medregner adfærdseffekterne, så stiger regningen til næsten det seksdobbelte – nemlig 850 millioner kroner.

Regnemaskinen gør det eksorbitant dyrt

Og den regning skyldes i høj grad ”tilgangseffekten”. Altså en beregning over hvor mange beskæftigede der vil sige deres job op, hvis dagpengeydelsen stiger.

Lizette Risgaards kritik af regnemodellerne bakkes op af Ole Just, der er cheføkonom i fagforbundet HK. Brugen af tilgangseffekten blokerer for selv små forbedringer af dagpengene, mener han.

”Det gør det ekstremt vanskeligt at komme igennem med selv små forbedringer af dagpengesystemet, fordi regnemaskinen gør det eksorbitant dyrt,« siger han til Dagbladet Information og hæfter sig ved at

Mangelfuld dokumentation for effekter

Der er nærmest ingen dokumentation for påstanden om, at beskæftigede vil sige deres job op, hvis dagpengeydelsen stiger.

Der er nærmest ingen dokumentation for påstanden om, at beskæftigede vil sige deres job op

Lizette Risgaard henviser til, at dokumentationen for denne effekt – også kendt som ”tilgangseffekten” – er meget tvivlsom.

”Der er nærmest ingen dokumentation for påstanden om, at beskæftigede vil sige deres job op, hvis dagpengeydelsen stiger. Derfor er det meget problematisk, at netop denne effekt spiller så central en rolle, når Finansministeriet regner på dagpengeforslag,” siger Lizette Risgaard.

Der er kun tre studier, der handler om hvorvidt ydelsesniveauet har betydning for, hvor mange beskæftigede der overgår til dagpenge. De tre studier viser ikke noget tydeligt resultat, og ingen af dem er baseret på danske data.

Vismænd: Beskedent empirisk grundlag

FH-formandens kritik af den manglende dokumentation for effekten, bakkes op af professor Michael Svarer, der er formand for Det Økonomiske Råd (Vismændene, red.).

Han mener at tilgangseffekten på grund af det ”meget beskedne empiriske grundlag” måske slet ikke burde indgå i modellen.

”Det kan godt være, at det her er et område, hvor det ville være bedre at undlade at indregne en effekt,” siger Michael Svarer til Information.

Det er hans opfattelse, at der er ”gode argumenter for, at der kan være tilgangseffekter”. Men usikkerheden i modellen og beregningerne burde fremgå mere tydeligt i Finansministeriets udlægning, siger han og henviser til, at modellen ikke giver nogen ”eksakt sandhed”.

Samme opfattelse har den svenske økonom Bertil Holmlund, som har været tilknyttet Dagpengekommissionen som ekstern ekspert.

Frygter for fleksibiliteten

Ud over den manglende dokumentation er det en grundlæggende svaghed, at man i regnemodellerne ser bort fra alle de positive effekter af den danske dagpengeordning, mener FH-formanden.

”Den danske dagpengeordning er meget vigtig for det danske arbejdsmarked, det er helt klart en ordning, vi skal værne om. Derfor nytter det heller ikke, at Finansministeriet bilder politikerne ind, at de bare kan blive ved med at forringe dagpengene, uden at det har konsekvenser,” siger Lizette Risgaard.

Hun henviser til, at dagpengeforringelser altid vil svække tilliden til flexicurity-modellen, altså princippet om at det skal være forholdsvis nemt for virksomheder at fyre medarbejdere, mod at der til gengæld er et fornuftigt økonomisk sikkerhedsnet spændt ud under lønmodtagerne.

”Hvis vi ikke vedligeholder dagpengeordningen og sikrer, at den skaber tryghed for lønmodtagerne, så går det selvfølgelig ud over fleksibiliteten på arbejdsmarkedet. Det er en grundlæggende styrke, at der er en bred tilslutning til a-kasserne og den danske model. Hele den del bør også spille en rolle, når man regner på ændringer i dagpengesystemet,” slutter hun.

Finansministeriet oplyser, at finansminister Nicolai Wammen (S) ikke har mulighed for at svare på kritikken, da han p.t. er udenlands. Finansministeriet har ikke selv ønsket at kommentere kritikken. Beskæftigelsesministeriet henviser til Finansministeriet.