Flere Syrien-kilder tager afstand fra regeringens beslutning, politisk flertal vil afskaffe omstridt krav om booking og højeste antal arbejdsløse længe.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Otte kilder tager afstand: “Vi fordømmer den danske regerings beslutning”

Otte ud af de 12 navngivne kilder, der medvirker i Udlændingestyrelsens to Syrien-rapporter, tager nu afstand fra indholdet, som de mener er mangelfuldt og misvisende.

Det skriver B.T. 

Rapporterne danner grundlag for, at Mette Frederiksens regering har igangsat nye vurderinger af behovet for beskyttelse for omkring 500 herboende syriske flygtninge.

Styrelsen bruger indholdet i rapporterne fra 2019 og 2020 til at vurdere, at det er sikkert for syrere at rejse hjem, hvis de kommer fra Damaskus eller omegn.

De otte navngivne kilder, der altså har bidraget med information til de to udgivelser, er uenige i den vurdering.

“Vi mener, at Danmarks politik om syriske flygtninge ikke afspejler de virkelige forhold,” siger de otte kilder i en fælles udtalelse.

“Vi – analytikere, researchere og eksperter i syriske forhold – fordømmer på det stærkeste den danske regerings beslutning om at afvise midlertidig beskyttelse til syriske flygtninge fra Damaskus,” slår de fast.

Fredag kunne B.T. fortælle, at to af kilderne kaldte rapporterne for mangelfulde og misvisende. Det drejede sig om den syriske redaktør Ammar Hamou samt researcher for Human Rights Watch Sara Kayyali.

Nu følger seks andre kilder trop.

Udlændingestyrelsen vil ikke stille op til et interview om sagen.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) skriver i et svar, at han stadig “har tiltro til myndighedernes vurdering af sikkerhedssituationen.”

Men støttepartiet SF kalder ham i samråd, mens Enhedslisten kræver en hasteforespørgselsdebat om sagen i Folketinget.

Læs mere her.

 

Politisk flertal vil afskaffe omstridt krav om booking

Et politisk flertal vil afskaffe kravet om, at man skal booke et bord på restauranter og værtshuse minimum 30 minutter før, man ønsker at slå sig ned.

Sådan skriver tv2.dk.

Reglen har de seneste dage vakt kritik fra flere kanter, og derfor er både Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Nye Borgerlige altså nu klar til helt at droppe det.

Kravet betyder, at blandt andre fastfoodrestauranterne McDonald's, Burger King og Sunset Boulevard ikke har i sinde at åbne for indendørs servering, selvom de ellers lovligt kan gøre det fra onsdag 21. april.

Det er simpelthen for besværligt, lyder argumentet.

Kravet om tidsbestilling blev besluttet af alle de politiske partier med undtagelse af Nye Borgerlige, da de ud på natten 15. april nåede til enighed om en aftale om yderligere genåbning.

I aftaleteksten fremgår det, at genåbningen af indendørs servering sker med krav om både coronapas og forudgående bordbestilling.

Men hvad der præcis ligger i den formulering, har der siden været stor debat om.

Den konkrete grænse på de 30 minutter er nemlig fastsat af Erhvervsministeriet og ikke de politiske partier.

Bordbestillingen skal ifølge Erhvervsministeriet være med til at holde "samfundsaktiviteten nede" og er indført for at "lave en mere kontrolleret og styret genåbning".

“Jeg forstår godt, at det kan være bøvlet og irriterende, men det er forudsætningen for, at vi kan åbne så meget af samfundet og dansk erhvervsliv, som vi gør nu,” lød det i et skriftligt svar fra erhvervsminister Simon Kollerup til Ritzau søndag.

Ministeren er villig til at "snakke om det", hvis man kan nå samme effekt på en anden måde end reglen om de 30 minutter. Han kommer dog ikke nærmere ind på, hvilke anden måde det for eksempel kunne være.

Læs mere her.

 

Højeste antal længe: 360.000 ramt af ledighed sidste år

Godt 360.000 lønmodtagere måtte sidste år gå ind på jobnet og melde sig ledige. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik over personer, der på et tidspunkt i løbet af året var berørt af ledighed i kortere eller længere tid.

Det skriver Fagbladet 3F.

360.000 personer svarer til omkring 12,5 procent af arbejdsstyrken – eller lige nøjagtig hver ottende lønmodtager.

Tallet er steget med næsten 50.000 personer i forhold til året før, hvor knap 312.000 var ramt af ledighed i en periode. Det er det højeste niveau i flere år.

Det er coronakrisen fra marts, der ses i tallene, mener cheføkonom i arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv Tore Stramer.

Men selvom det var skidt, så er det mindre skidt, end det kunne have været.

Også cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen vurderer, at arbejdsmarkedet blev mindre hårdt ramt end ventet.

Også i år vil arbejdsmarkedet bære præg af krisen, mener Frederik I. Pedersen fra 3F, selvom han er rimelig optimistisk.

Tore Stramer fra Dansk Erhverv mener også, der er grund til at være optimistisk, baseret på erfaringerne fra sidste år, hvor sommeren gik godt.

Før finanskrisen var der færre, der blev ramt af ledighed. I 2008 var tallet nede på 282.000. Efter finanskrisen steg tallet voldsomt og var oppe på næsten 430.000. Fra 2012 faldt det igen år efter år, indtil 2020.

Læs mere her.

 

Trods samfundsmæssig regning på 699 millioner kroner: Energiministeren blåstempler ny gasledning til Lolland og Falster

Landets i dag 380.000 gaskunder står til at skulle betale frem til 2053 for opførelsen af en ny gasledning til Lolland og Falster. Anlægsbudgettet lyder på 856 millioner kroner.

Sådan skriver Jyllands-Posten.

Klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) har nu godkendt opførelsen af en omdiskuteret gasledning til først og fremmest to Nordic Sugar-fabrikker på Lolland og Falster.

Det fremgår af et brev, som ministeren har sendt til Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg.

Læs mere her.

 

Danske Bank-direktør stopper: Mistænkt for lovbrud

Den administrerende direktør i Danske Bank, Chris Vogelzang, er mistænkt for potentielle overtrædelser af lovgivningen i Holland.

Sagen betyder, at han øjeblikkeligt forlader Danske Bank. Det oplyser banken, der er Danmarks største, i en meddelelse til fondsbørsen.

Det skriver Ritzau ifølge A4 Arbejdsliv.

Chris Vogelzang er udpeget som en af flere mistænkte i forbindelse med de hollandske myndigheders undersøgelse af potentielle overtrædelser af hollandsk lovgivning vedrørende forebyggelse af hvidvask i banken ABN AMRO.

Chris Vogelzang var ansat i ABN AMRO fra år 2000 og frem til 2017. Fra 2019 begyndte han i jobbet hos Danske Bank.

Ifølge Chris Vogelzang er hans status som mistænkt ikke ensbetydende med, at han vil blive tiltalt.

Men i lyset af den særlige situation Danske Bank befinder sig i med henvisning til bankens hvidvasksag, og den intense granskning, der sker af banken, så ønsker han ikke, at spekulationer om hans person skal stå i vejen for Danske Banks fortsatte udvikling.

Som afløser for Chris Vogelzang har bestyrelsen i Danske Bank udnævnt Carsten Egeriis til ny administrerende direktør.

Carsten Egeriis tiltræder fra en stilling som koncerndirektør og risikochef i Danske Bank.

Læs mere her.