Men indholdet i to rapporter, der en del af det grundlag, som Udlændingestyrelsen bruger til at vurdere, at det er sikkert for de syriske flygtninge at rejse hjem, hvis de kommer fra Damaskus eller omegn, møder kritik fra nogle af de medvirkende kilder.

Derfor vil regeringens støttepartier nu have en forklaring fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Afspejler ikke de virkelige forhold

Det er Udlændingestyrelsen, der har bestilt de to såkaldte lande-rapporter, som en række af de kilder, der medvirker i dem, nu tager afstand fra konklusionerne i.

I en fælles udtalelse skriver de otte kilder, at indholdet af rapporterne er mangelfuldt og misvisende.

"Vi mener, at Danmarks politik om syriske flygtninge ikke afspejler de virkelige forhold," skriver de otte kilder ifølge B.T.

De mener, at rapporterne enten fordrejer deres synspunkter. Eller at der mangler kontekst.

Andre af kilderne fastholder dog, at forholdene i - og omkring - Damaskus er forbedret, og at det ikke er forbundet med den store risiko at vende tilbage.

Minister har tiltro til myndighederne

Mattias Tesfaye har stadig tiltro til myndighedernes vurdering af situationen omkring Damaskus.

Er fuldstændig uafhængige af både min politiske indflydelse

Der er ikke noget i de omdiskuterede Syrien-rapporter, der giver udlændinge- og integrationsministeren anledning til at tro, at den giver et forkert billede af situationen, siger han til TV2.

"De er højt specialiserede mennesker, der er fuldstændig uafhængige af både min politiske indflydelse og aktuelle historier i medierne," slår han fast.

Kun to ud af tusind rapporter

Ifølge Flygtningenævnet beror meget af kritikken på en misforståelse, blandt andet fordi nævnets vurdering af forholdene i eksempelvis Syrien ikke kun hviler på Udlændingestyrelsens rapporter.

“Rapporterne udgør kun en meget begrænset del af de mange rapporter om forholdene i Syrien, der indgår i nævnets beslutningsgrundlag,” siger Flygtningenævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, til TV 2.

Tværtimod er der på nuværende tidspunkt flere end 1400 forskellige rapporter i Flygtningenævnets samling af oplysninger om den syriske sikkerhedssituation, som alle bliver taget højde for, når nævnet skal træffe en afgørelse i en sag om asyl.

Desuden hører det ifølge Henrik Bloch Andersen med til debatten, at en opholdstilladelse ifølge loven kun gives i de mest ekstreme tilfælde.

Røde partier vil have samråd

Kildernes kritik får nu regeringens støtteparti SF til at kalde Mattias Tesfaye ii samråd om sagen.

Det siger partiets udlændingeordfører Carl Valentin til Ritzau.

“Der er personer, som føler, at det, de siger, bliver misbrugt, og at de er ret uenige i de konklusioner, der bliver draget.”

”Og når vi samtidig er det eneste land i Europa, der tager folks opholdstilladelse fra dem med henblik på at sende dem til Syrien, og at USA's udenrigsminister har frarådet det, så synes jeg, at dette er værd at debattere,” siger han og tilføjer, at hans bedste vurdering er, at Syrien ikke er sikkert.

Et andet af støttepartierne, Enhedslisten, kræver en hasteforespørgselsdebat i Folketinget.

Også regeringens tredje støtteparti, De Radikale, ser med alvor på sagen. Det siger udlændingeordfører Kristian Hegaard til Ritzau. Han siger, at han har tillid til myndighederne, men kræver svar fra Tesfaye om kritikken fra de omtalte kilder.

Godt 40.000 med syrisk baggrund i Danmark

Der er ifølge Danmarks Statistik knap 44.000 mennesker med syrisk baggrund i Danmark. Ikke alle af dem er dog flygtninge.

Mere end fem millioner mennesker er flygtet fra borgerkrigen i Syrien, siden den begyndte i 2011.

Siden 2015 er godt 200.000 kommet tilbage fra udlandet, mens knap en halv million internt fordrevne er vendt tilbage til deres hjem.

De to rapporter fra Flygtningenævnet kan læses her: Lande-rapport om Syrien (2019) Syria: Security and socio-economic situation in the governorates of Damascus and Rural Damascus (2020)