Hvis politikerne skal indfrie løftet om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030, så bliver der en regning, som skal betales. Og den regning skal der sættes modtageradresse og beløb på.

Det mener administrerende direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, der i Berlingske anslår, at den grønne omstilling vil koste i omegnen af 30 milliarder kroner frem mod 2030, når man lægger de grønne investeringer og tabte indtægter sammen.

Enigheden om at fortie prisen strækker sig lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti

“For at nå målet skal vi holde op med at bruge sort teknologi og sorte brændsler. Der vil være færre indtægter på biler, når vi mister skatten fra sorte biler for at køre i grønne biler, og vi mister også indtægter fra nordsøolien og fra energibeskatning,” siger han til Berlingske.

I stedet for åbent og ærligt at melde ud, at omstillingen kommer til at koste dyrt, så er politikerne på Christiansborg blevet enige om, at man vil holde prisen hemmelig for danskerne, påstår Lars Aagaard. Og enigheden om at fortie prisen strækker sig lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti, da alle partier - med undtagelse af Nye Borgerlige - støtter reduktionsmålet på 70 procent.
 

Direktør: Hæv bundskatten

Direktøren i Dansk Energi er dog ikke bange for at tage bladet fra munden og fortælle præcis, hvor han mener, at pengene skal findes. Hans anbefaling lyder, at man hæver bundskatten med en-to procent for alle indkomster for at skaffe nye midler.

Forslaget mødes dog med en kold skulder fra politikerne på Christiansborg.

Hos Socialdemokratiet ser man ikke i retningen af bundskatten, når klima-regningen skal betales. Det slår finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, fast over for TV 2.  

For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi får sparket den grønne omstilling i gang uden at sætte den folkelige opbakning over styr

Ifølge partiets klima- og energiordfører, Anne Paulin (S), vil en sådan skattestigning sætte den folkelige opbakning til den grønne omstilling over styr.

“For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi får sparket den grønne omstilling i gang uden at sætte den folkelige opbakning over styr. Det kræver, at vi hele tiden holder et skarpt øje på den sociale balance i de forskellige tiltag, vi kan tage,” skriver klimaordføren i et skiftligt svar til Netavisen Pio, hvor hun dog roser Dansk Energi for deres konkrete indspark.

Regeringen har ikke sat sig reduktionsmålet på 70 procent, fordi det er nemt

“Derfor ser jeg også meget frem til både den klimalov, som vi skal have forhandlet på plads inden jul, men også klimahandlingsplanen, som vi skal i gang med i det nye år,” fortsætter Anne Paulin.

Hun tilføjer samtidig, at “regeringen har ikke sat sig reduktionsmålet på 70 procent, fordi det er nemt”.
 

Konservative vil tage pengene fra velfærden

Hos Det Konservative Folkeparti - som var første parti i blå blok, som støttede op om om et reduktionsmål på 70 procent i 2030 - kalder politisk ordfører Mette Abildgaard forslaget om skattestigninger på alle indkomster for “uopfindsomt”.

Vi har et statsbudget på over 1000 milliarder, så der er altså nogle penge at tage af der

Hun peger i stedet på, at pengene skal tages fra den offentlige sektor.

“(...) Vi har et statsbudget på over 1000 milliarder, så der er altså nogle penge at tage af der,” udtaler hun til TV 2.
 

Venstre lover pengene væk to gange

Også i Venstre mener man, at milliard-regningen for den grønne omstilling, skal findes inden for det eksisterende offentlige budget. Klimaordfører Thomas Danielsen (V) peger ifølge TV 2 på, at man bør finde pengene i det økonomiske råderum.

Et velfærdsløfte, som den nye formand Jacob Ellemann-Jensen (V) gentog under Folketingets åbningsdebat

I valgkampen lovede Lars Løkke (V) ellers, at Venstre ville bruge det økonomiske råderum på velfærd og på den måde dække det såkaldte demografiske træk ved at “afsætte 69 milliarder til kernevelfærd frem mod 2025.” Et velfærdsløfte, som den nye formand Jacob Ellemann-Jensen (V) gentog under Folketingets åbningsdebat torsdag den 3. oktober.

Under samme debat meddelte Venstre-formanden, at Venstre nu - som det næstsidste parti - støtter reduktionsmålet på de 70 procent.