Fagforbund: Studerende skal arbejde i stedet for at holde lang sommerferie

Fagforbundet 3F foreslår, at sommerferien for studerende på videregående uddannelser forkortes
Fagforbundet 3F foreslår, at sommerferien for studerende på videregående uddannelser forkortes

Tiltaget skal få de studerende ud på arbejdsmarkedet. Cheføkonom Frederik I. Pedersen kalder de lange sommerferier et levn fra fortiden:

“Før SU var det nødvendigt for de studerende at arbejde i flere måneder hen over sommerferien for at få råd til at studere,” siger han til Berlingske.

Ifølge 3F vil man kunne skære fem måneder af den samlede studietid for de flere end 20.000 personer, der årligt bliver kandidatuddannet fra de danske uddannelsesinstitutioner.

en kortere sommerferie desuden øge beskæftigelsen med mellem 4800 og 9500 personer

Ifølge 3F vil en kortere sommerferie desuden øge beskæftigelsen med mellem 4800 og 9500 personer.

Akademikere bakker ikke op

Hos Akademikerne bakker man ikke op om 3F-forslaget.

Chefkonsulent hos Akademikerne, Birgit Bangskjær, mener således, at sommerferien "for mange studerende er afgørende for at få tjent penge til at supplere deres SU":

Derudover vil forslaget samtidig betyde en omkalfatring af uddannelsernes semesterstruktur

"Derudover vil forslaget samtidig betyde en omkalfatring af uddannelsernes semesterstruktur, som ikke kun vil have konsekvens for de studerende, men også for underviserne, der bruger sommerperioden til at få sammenhængende forskningstid og til at undervise på sommerskoler her og i udlandet," skriver Birgit Bangskjær i et mailsvar til Berlingske.

Djøf Studerende er bestemt heller ikke begejstrede for forslaget fra 3F.

“63 procent bruger sommerferien på at arbejde ekstra på deres studiejob. Mange tager også på sommeruniversitet for at opkvalificere sig, og desuden er specialeperioden blevet forkortet, så mange bruger også ferien til at få deres speciale eller bachelor færdig,” siger formand for Djøf Studerende, Rasmus Pilegaard, til Ritzau ifølge BT.

Rasmus Pilegaard mener, at skoletiden skal være til skoleaktiviteter, mens sommerferien kan bruges til at de studerende kan supplere budgettet med fritidsarbejde.

Opdateret 08.01.2022 som led i undersøgelse af citat-praksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Flere artikler om emnet

Kommentarer

Sagt meget kort, så kan man undre sig over, at 3F går ind på et område, som de ikke rigtig har forstand på. Hertil kommer, at 3F er selv hurtige til at afvise andre, som bevæger sig ind på 3F's område. Det bør selvfølgelig være gensidigt.

Ja, men hvad så hvis de finder på at fjerne SUen for de kandidatstuderende, det er der jo nogle der pønser på, og jeg tror ikke de vil genindføre den trangsbestemte SU for dem som kommer fra mindrebemidlede hjem.. Mit barnebarn kommer altså ikke fra en familie med penge der kan forgylde hende. Hun læser til læge, og dem er der jo hårdt brug for, det vil være trist hvis hun så ikke kan gennemføre sit studie.

HVIS man fjerner 1 halvt år på alle erhvervsuddannelser.- HVOR mange ekstra personer vil det kunne øge arbejdsudbuddet med? Hvor meget vil der kunne spares i elevløn / SU?

Det er utrolig dumt forslag, mit forbund kommer med her. Det vil jo føre til, at de studerende i endnu højere grad end i dag, kommer til at tage jobs som ufaglærte unge - 3F´s egne medlemmer og vigtigste målgruppe - ellers skal leve af. Og hvorfor har 3F så travlt med at "øge arbejdsudbuddet". Det er jo bare et fint ord for at der skal være flere arbejdsløse, der slås om de samme jobs, så lønnen kan blive trykket nedad. Et kæmpe selvmål.

Samtidig skal studerende have løn under uddannelse. Og undervisning af kompetente undervisere og supervisere frem for selvstudie og gruppearbejde. Kr. til kr. Time til time må være overenstkomstkravet som 3F solidarisk kan slutte op om.

Margit Johansen, når du mener at studerende på videregående uddannelser, skal have fuld løn i studietiden, har du vel også et forslag til hvordan det skal finansieres? og hvad skal "timelønnen" være? Hvor meget vil du være med til at skatteprocenten skal stige for alle for at dit forslag kan finansieres? Vi taler jo nok om et stort 2-cifret milliardbeløb der skal skaffes hvert år uden at der produceres en vare, som kan sælges/ eksporteres.

Annonce