“Det varehus er fyldt med frygt. Derfor stiller ingen op som tillidsmand"

3F-gruppeformand Jan Villadsen oplyser, at 3F har omkring 130 - 150 medlemmer, der arbejder på Nemlig.com’s centrallager i Brøndby
Fagforbundet 3F har omkring 130 - 150 medlemmer blandt de 1.400 lagerarbejdere i Nemlig.com's store centrale varelager i Brøndby.

Det oplyser formanden for Transportgruppen, Jan Villadsen, over for Netavisen Pio. Han bekræfter, at lagerarbejderne aldrig har haft en medarbejdervalgt tillidsmand. Og det skyldes ren og skær frygt. Frygt for at blive sat ned i tid, der betyder at de må forlade Danmark - eller andre former for repressalier.

"Det varehus er fyldt med frygt. Derfor stiller ingen op som tillidsmand,” siger gruppeformanden til Netavisen Pio.

Ingen tør stå frem med navn

“Vi står med en arbejdsplads med over 60 forskellige nationaliteter. De kommer alle sammen fra udlandet. Rigtig mange er kommet til Danmark på den oprindelige greencard-ordning, og så får de at vide, at hvis de ikke opfører sig ordentligt, så ryger de ned på 15 timer - og så ryger de ud af landet,” siger Jan Villadsen og fortsætter:

så tror mange ansatte, at hvis de går til 3F, så bliver de fyret eller får en retssag på halsen

“Når de bliver ansat skriver de under på en fortrolighedsklausul, og så tror mange ansatte, at hvis de går til 3F, så bliver de fyret eller får en retssag på halsen. Vi har talt med en del ansatte, og de er bange for rigtig mange ting, som man normalt ikke er bange for i Danmark.”

Jan Villadsen understreger, at frygten blandt nemlig.com-lagerarbejderne også betyder, at ingen står frem og bekræfter hvad Nemlig-com-ansatte anonymt har forklaret om arbejdsforholdene i især dagbladet Politiken:

Men det tør de ikke. Det tør de simpelthen ikke

“Men det tør de ikke. Det tør de simpelthen ikke. De frygter at blive sat ned i timetal - og at de så ikke længere kan opholde sig i Danmark. Altså hvis der er nogle stykker, der begynder at stille sig op på ølkassen derude i det store varelager hos Nemlig.com og agiterer for, at nu skal vi stå sammen, og nu skal vi vælge nogle tillidsfolk, så vil der hurtigt komme nogen og sparke ølkassen væk under dem. Og de kan nok dansk. Det varehus er fyldt med frygt. Derfor stiller ingen op som tillidsfolk.”

Intet samarbejdsudvalg

Jan Villadsen finder det vanvittigt, at der end ikke eksisterer et samarbejdsudvalg hos Nemlig.com:

Det er jo fuldstændig vanvittigt

“Der eksisterer ikke engang en samarbejdsorganisation på Nemlig.com i Danmark - en virksomhed med 2.000 medarbejdere. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Jeg kender simpelthen ikke nogen virksomheder af den størrelse, der ikke har en SU-organisation. Er det også 3F’s skyld? Gad vide om Nemlig.com’s ledelse har ansvar for noget som helst,” siger Jan Villadsen, der her henviser til, at Nemlig.com-ledelsen fredag udtaler til Netavisen Pio, at fraværet af tillidsfolk må 3F forklare:

"Det spørgsmål skal du vel rette til 3F. Altså hvorfor de ansatte ikke har valgt tillidsrepræsentanter. Det er jo 3F, der har tegnet overenskomsten på arbejdstagersiden,” skriver Nemlig.coms pressechef fra PressConnect, Morten Huse Eikrem-Jeppesen, på vegne af stifter, medejer af og administrerende direktør hos Nemlig.com, Stefan Plenge.

Amazon og Nemlig.com

Jan Villadsen ser store fællestræk mellem Amazon, der er kendt for at være meget fagforeningsfjendsk, og så Nemlig.com i Danmark:

"Når jeg hører mine kollegaer i USA og andre steder fortælle mig om, hvordan Amazon agerer rundt omkring, så tænker jeg: Jamen, det er jo præcis dét vi oplever med Nemlig.com i Danmark. Det er akkurat samme mønster."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Luk dog det vanvittige firma - og så få danske arbejdere igang...

Tænker du på 3F?
For ellers giver din kommentar ingen mening, de har haft overenskomst med 3F i årevis hos nemlig!
Men igen igen begynder den politiske fagbevægelse deres mafiametoder til stor skade for det danske velfærdssamfund!

Nu gætter du Jens Peter, der har ikke været overenskomst i årevis

Nu gætter du Jens Peter, der har ikke været overenskomst i årevis

Hvis vi fik en whisselblower ordning der garanterede 2 års løn hvis du blev fyret p.g.a. oplysninger om firmaet. ville mange odt sige noget.

Helt sikkert, nok bare ikke sandheden!
Tag nu alle de løgne der allerede hersker på grund af den politiske fagbevægelses mafiametoder!

Jo mere, der kommer frem i denne sag, jo tydeligere fremstår Nemlig.com som et gennemført usympatisk koncept med en virksomhedsdrift, med en ledelsesstil baseret på frygt og en dagligdag for de ansatte, hvor man aldrig, trods et vildt presset arbejdstempo, vil kunne opnå andet, end lige til øllet, og for en elendig betaling, at gøre det godt nok.
Hr. penge Plenge har udtalt, at det blot er moderne ledelsesmetoder, men realiteten er, at de udstiller et ultra gammeldags syn på, hvad der er et redeligt og rimeligt arbejdsliv. Det var sådanne ublu metoder, der sidst i 1800 og først i 1900-tallet førte til fremkomsten af fagbevægelsen, og samfundet er ved at køre slemt i grøften, hvis udtalt grådighed hos ejere og ledelse fører til tilstande, der allerede blev skildret i Chaplins film Moderne Tider, hvor tidstyrrani og monotoni tegnede et billede af rædderlige arbejdsforhold med overvågning og opskruet tempo i fabriker med samlebåndsproduktion.
Man skal altid huske på, at liberalismen og dens kerne i markedsmekanismen er helt løsrevet fra en etisk fordring. Det, herunder prisdannelsen på arbejdsmarkedet, er bare en skide mekanisme. En virksomhed er et arbejdsfællesskab, og fordelingen af frugterne for indsatsen bestemmes i vores gældende system snarere end af markedsprisen, i høj grad de, af de der har magten, ejerne og ledelsen.
Om forholdene udgør et rimeligt rum for fair fordeling, bliver et spørgsmål om den etiske standard, disse personer udviser. De seneste år har vist en udvikling der tydeligt viser, at den etiske ansvarlighed har visse mangler, med en grådig omfordeling fra gulvet og op på direktionsgangene, hvor den gigantiske selvovervurdering trives rigtigt fint.
Den eneste modmagt arbejdsgiverne møder, er den rigtige fagbevægelse (ikke de gule virksomheder, som borgelige politikere har plantet og benævnt "fagforening").
Det er som om, at det for den yngre generation ikke helt er feset ind, at klassekampen er lyslevende, og at lønmodtagerne i disse år taber terræn til en temmelig uhæmmet grådighed hos overklassen.
Som en øvelse eller et lærestykke, må det være en opgave i detaljer at analysere Nemlig.com's udlevelse af denne afsporing af arbejdsforholdene i dagens Danmark og mobilisere fagbevægelsen, men også kampen mod social dumping med ordninger, der systematisk sætter importeret arbejdskraft i klemme.

Verden er fuld af eksempler på rædselsfulde måder, som profitoptimeringen fører til at behandle arbejdskraften på, og med den vilde omfordeling fra gulvet til direktionsgangene

Tak for analysen Poul Boie PEDERSEN🙏🏼👍🏻👊🏼

Har du nogensinde været på arbejdsmarkedet?
Det er jo den måde det forgår på alle lagre under 3F!
Coop, Jysk, Irma også videre også videre!
Poul Boie du er jo hjernevasket!
Tror du også på QAnon?

Hvis du havde været ansat som lagerarbejder de bemeldte steder kunne du måske fremkomme med nogle lødige argumenter for at forsvare de jammerlige forhold, der oprulles her. Men med din tilgang til debatkultur generelt ville selv det nok drukne i de platte perfiditeter, som sædvanligvis vejer tungest i dine indlæg og som fritager dem fra større relevans.

De nævnte steder har overenskomst med 3F Poul;-)
Mener du at 3Fs overenskomst er jammerlige forhold?

Men med din tilgang til fakta, kommer du sikker bare med flere patetiske angreb på gode lovlydige virksomheder!
Sørgeligt at det er niveauet!

Det gør du garanteret

Man kunne jo også glæde sig over, at cirka 2.000 mennesker har et job i et erhverv som danskere betragter som skodjob. Prøv at se på fx landbruget: cirka 40-50 % af de ansatte kommer fra Østeuropa. Og hvad med hyrevognserhvervet!?
Så er det op til fagbevægelsen, at trække det tunge læs mht organisering. Læste for nylig, at HK’s afgående Kim Simonsen de næste 6 år (fra han er 60 - 66) får 80 % af hyren. Så det er ikke der skoen klemmer...

Hele pointen er jo, at et underbetalt arbejde ikke er et job, men tværtimod udgør et pres på lønniveauet i det brede perspektiv. Glæden fra min side kan ligge på et beskedent sted; i stedet synes jeg personer, der får bragt varer ud fra Nemlig.com skulle tage at betale hvad det koster og i mellemtiden finde andre steder at købe ind.

Hvor?
Det er jo det samme på alle de lagre som 3F har overenskomst med!
Et opgør med 3F ville gavne!

"et erhverv som danskere betragter som skodjob"

Du aner ganske enkelt ikke, hvad du taler om. Der er masser af danskere, som gerne tager lagerjobs, og firmaerne får også tonsvis af ansøgninger, når de slår stillinger op, men der er i branchen en udbredt tendens til primært at benytte vikarer, som man kan skille sig af med fra den ene dag til den anden, hvis der er vrøvl med dem, og så udlændinge, som ikke kender deres rettigheder, og/eller er afhængig af en fast indtægt for at kunne blive her. Det er virkeligheden, Aage.

Jeg taler om Nemlig.com, som netop ikke er overrepræsenteret med indenlandsk arbejdskraft.

Jeg er med på, at nemlig.com har meget få danskere ansat på lageret, men det var nu også svar til Aage, som åbenbart mener, at danskere slet ikke gider lagerjobs i almindelighed, hvilket er fuldstændig forkert.

Ja nemlig som har samme system som Coop og Jysk!
Poul vågn nu op;-)
Tror du også på QAnon?

hold da op med det ævl og kælv, og løs problemerne i stedet for.

Annonce