Venstre forsvarer bankernes negativrenter

Erhvervsministeren mener, at grænsen for hvad bankerne kan være bekendt at opkræve af negativrenter er nået: "Jeg er noget overrasket over ministerens udmelding," siger V-ordfører
Bankerne - og Venstre - er sure på erhvervsminister Simon Kollerup (S) oven på ministerens bandbulle til bankerne tirsdag.

Kollerup angreb bankerne for at fortsætte med at sænke grænsen for, hvornår borgerne skal betale for at have penge stående i banken. Senest har også storbankerne Nordea og Danske Bank sænket grænsen for, hvor mange penge man må have stående i bankerne uden at skulle betale for det. Langt de fleste banker har nu en grænse på 100.000 kroner:

“Det kan ikke blive ved på denne her måde. Bankerne nærmest snubler over hinanden over de seneste måneder, hvor de har rykket på grænsen, så flere og flere danskere skal betale penge for at have deres egne penge stående i banken. De negative renter,” skrev han på Facebook og føjede til:

Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået

“Jeg mener, at det skal stoppe nu. Grænsen er nået. Det bliver simpelthen for grådigt, når bankerne leverer store overskud, men alligevel fortsætter med at pålægge negative renter på flere og flere danskere.”

Bankerne: "Uhørt"

Den kritik får direktøren for bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, op af lænestolen:

“Min fantasi rækker ikke til, at Folketinget skal sidde og lovgive om priser i en bestemt virksomhed. Det ville være uhørt,” siger Ulrik Nødgaard til TV 2.

Han mener, at erhvervsministeren grundlæggende har misforstået situationen, for bankerne tjener nemlig ikke på de negative renter:

Det er altså ikke noget, bankerne tjener penge på

“Det er altså ikke noget, bankerne tjener penge på. Faktisk sætter bankerne stadig penge til, og det er en dårlig forretning,” siger han - med henvisning til, at renten på bankkontoen er delvist styret af, hvad renten er hos Nationalbanken, der er bankernes bank. Og renten hos Nationalbanken er på minus 0,60 procent. Dermed koster det penge for bankerne, at have penge stående i Nationalbanken.

Ulrik Nødgaard afviser tillige, at “bankerne leverer store overskud”:

“Hvis kriteriet er at kigge efter brancher, der tjener mange penge, skal man ikke kigge mod banker, fordi vi tjener faktisk mindre end det øvrige erhvervsliv,” påpeger direktøren for Finans Danmark.

Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, er helt på bankerne side.

Det kunne være, at erhvervsministeren skulle slå mere ud efter regeringen

“Jeg er noget overrasket over ministerens udmelding. Det kunne være, at erhvervsministeren skulle slå mere ud efter regeringen, som har lagt milliardskatter på bankerne, end pengeinstitutterne,” siger han til TV 2.

På Twitter uddyber Torsten Schack sin kritik af erhvervsministeren:

“Sæt skatten op for en bestemt branche. Når branchen så sender regningen videre til kunderne, så kritiserer du dem for det. Så har du selv skabt et problem, som du kan give andre skylden for…”.

Torsten Schack har ikke reageret på Netavisen Pio's henvendelse.

Kollerup: Ingen sammenhæng

Simon Kollerup afviser, at der er en sammenhæng mellem renteniveauet i Nationalbanken og de negative renter hos de enkelte banker: 

"Der er ingen sammenhæng mellem renteniveauet i Nationalbanken, og hvad en bank beslutter at gøre over for sine egne kunder. Det er bankens egen beslutning," siger han til Ritzau ifølge netmediet FinansWatch.

Erhvervsministeren fastholder sit synspunkt med henvisning til bankernes særstilling som stedet hvor borgerne nu engang opbevarer sine penge:

"Bankerne har en vigtig rolle i vores samfund og passer på vores betroede midler og er en vigtig infrastruktur."

Kollerup understreger, at bankerne kan tjene penge på mange andre forretningsområder: 

Man kan hente pengene ind på andre forretningsområder

"Man kan hente pengene ind på andre forretningsområder. Det er efterhånden store bankkoncerner, vi har i Danmark, så der er rige muligheder for at hente det andre steder. Der er også muligheder for at effektivisere.”

Simon Kollerup har nu indkaldt Finans Danmark, til møde om sagen:

"Her forventer jeg at høre branchens svar på, hvordan vi kan stoppe den her spiral. For den nuværende situation kan danske bankkunder ikke være tjent med," skrev Simon Kollerup tirsdag i et opslag på Facebook.

placeholder

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Selvfølgelig angriber Venstre Simon Kollerup.
Det er vel en af de ting de bliver betalt for i form af partistøtten.

“Min fantasi rækker ikke til, at Folketinget skal sidde og lovgive om priser i en bestemt virksomhed. Det ville være uhørt,” siger Ulrik Nødgaard til TV 2.
Har han virkelig ikke mere fantasi?
Folketinget griber jo ind når overenskomstforhandlinger går i hårdknude (og ophøjer mæglingsforslag til lov)
så hvorfor også når bankerne er ublu???

så hvorfor IKKE også når bankerne er ublu??? Beklager den åbentlkige fejl.fejlen

Jeg bor i ejerforening, hvor vi sparer op til nyt tag, nu skal vi f...me betale 5000 kr. I negativ rente for at have vore sparepenge stående og vi kan ikke trække det fra nogen steder. Det finder jeg det grådigt. Gider ikke høre bankernes jammer her. De fik milliarder i hjælp, da de dukkede dig sidst. Nu skal vi betale, alt mens de har fede overskud. Det skal stoppes

Dummede

Venstre mener jo bare, hvad deres støtter har betalt dem for at mene. :-(

Bankerne kan jo i princippet gøre, som de vil, men i og med at vi alle er tvunget til at have en bankkonto, må og skal der altså være et alternativ, hvor man kan have sine penge stående uden at skulle betale for det. Så kom bare i gang med at oprette sådan en helt simpel bankordning, som vi kan bruge, hvis de etablerede banker ikke vil levere.

Diskussionen er jo vigtig. Begrebet “negative renter” har en dårlig pædagogisk klang. Vi lærte alle som børn at “spare op”. Det er en vigtig funktion i livet. Som når egernet gemmer agern overalt for at klare vinteren. Penge giver imidlertid mennesket den fordel at vi kan “spare op” og gemme “formuen” over årtier uden at værdien normalt forringes. Det har givet mennesket sin suverænitet i forhold til alle andre væsener på jordkloden. Og har skabt alverdens storkoncerner.

“Opsparing” kan imidlertid ødelægges af forskellige ting. De værste er inflation, dårlige tider, arbejdsløshed, sygdom, ødselhed, ubetænksomhed, osv. Nogle af faktorerne er mennesket herre over. Andre skyldes samfundsudviklingen i almindelighed og endelig kan værdiforringelsen på opsparingen skyldes grådighed eller dårlige politikere.

Men at spare op koster?

Er du i tvivl, så hæv pengene. Gem dem et godt sted. Men der er altid nogen som finder dit gemmested. Skal gemmestedet være godt sikret, koster det. En hel branche lever af at passe på folks værdier.

En anden branche tjener penge på at vi gemmer pengene på en konto. Stedet er godt sikret med tykke mure. Og det koster. Oftest tør bankerne ikke selv have formuen stående. De sætter dem i endnu sikrere banker og evt. i Nationalbanken. Men det koster altsammen.

Jo mindre det koster og jo sikre den enkelte føler sig med hensyn til at kunne “hæve sin opsparing” igen, afgør formodentlig hvilken bank man vælger. I min hjemby var der fem banker/sparekasser at vælge imellem for 25 år siden. I dag er der kun en.

Papirpengene er blevet til elektroniske penge i lighed med pitcoin. Elektroniske penge er farlige “usynlige” størrelser. Alligevel kan tyve nu sidde overalt i hele verden og stjæle fra netop din konto uden at du behøver at have gjort noget forkert. At undgå dette koster tilsyneladende store summer. Staten er således blevet snydt for milliarder, blot fordi en lovgivning havde åbnet en ladeport for elektroniske tyveknægte. Banker betaler således formuer for at undgå “egne dumheder” og evt. “dumheder” påført af folkevalgte.

I øjeblikket har verden ledere skabt en penge og banksktuation, så det koster næsten ingenting “at låne penge”. Det er jo godt! Men har sendt boligpriser på himmelflugt! Det er der indtil videre ingen der brokker sig over. Da vi andre var unge hed renterne et sted imellem 19 og 22 procent. Det vil sige at det man skyldte blev firdobbelt hver 5-6 år. Det brokkede folk sig over og “rentefradragsretten” blev indført. Og det tog endnu længere tid før renterne faldt?

Måske regeringen kunne indføre “rentefradragsretten” på “negative renter”. Det er jo en udgift for bankkunden ligesom renter på et boliglån. Men så ville det vare endnu længere før de “negative renter” forsvinder. Til gengæld ville “negative renter” få et mindre upædagogisk klang. Folk ville tænke pyt. Det kan vi jo trække fra? Og vi danskere elsker når “noget kan trækkes fra”. Så står vi ligesom lidt bedre end naboen.

Men i øjeblikket skal vi snart alle betale for “negative renter”. Det lyder ikke rart. Altså ingen fordele for lille jeg. Kun fordele for banken.

I øjeblikket arbejder finansfolk på at lave et betalingssystem uden om banker og deres afgifter.

Det svarer lidt til at nogen vil lave et vejsystem uden om staten og skatteyderne.
Eller det svarer til at nogle vi lave et elnet uden om elnettet og de nuværende kunder og afgifter.

Man kan tænke sig så meget. Problemet er blot at det koster! Uanset hvad.

I den sidste ende handler det om tillid og klogskab.

Kan private lave det bedst? Eller laves det bedst i fællesskab altså staten.

Det samlede regnestykke er det mest interessante.

Siden anden halvdel af 1800-tallet har bankernes gennemsnitlige ind- og udlånsrenter varieret markant. Fælles for begge renter er dog, at de toppede i 1980 ved henholdsvis 12 og 20 pct., og i dag er de på et historisk lavt niveau på ca. henholdsvis 0 pct. og 3,5 pct.

Det vil sige at i 1980 havde bankerne 8 procent som de kunne jonglere med og skabe overskud af.
I dag har de tilsyneladende kun 3,5 procent at tjene penge på.

Effektiviteten må jo være steget enormt og fra 5 til 1 bank i min by fortæller om effektiviteten. Der er nok halvt så mange medarbejdere i min by som bankansatte. Udviklingen er klar. Om føje år har Danmark kun to konkurrerende banker. Kæmpe elektroniske regnecentraler hvor algoritmer styrer alt.

Og vi andre håber at vores opsparing ikke ender hos en smartass i London. Brexit!

“Negative renter” er måske vores eneste sikkerhed.

Da ferierejserne startede i 1960erne gad arbejderne ikke betale prisen for en liter mælk længere. Nu skulle der spares op til sydens sol. Resultatet blev de kæmpe svinefarme og lukkede kostalde som vi har i dag. Effektiviteten i dansk landbrug blev kørt helt i top. Et stort CO2 udslip blev tilsyneladende resultatet. Og nu kæmper de røde arbejderpartier en hård kamp for at redde klimaet.

Bitcoins er verdens mest forurenende valuta. Kæmpecomputere i kæmpe haller står og kører i døgndrift og slipper CO2 i luften ved kæmpe varmeafgivelse. Når algoritmerne arbejder slippes masser af CO2 fri. Det ved verden blot ikke endnu.

Bankernes blyant og papir og papirpenge og kassemedarbejdere er for længst borte.
Dansk landbrug med heste, plov og hakke og karle og piger er langt borte.

CO2 aftrykket stiger hver gang vi vil effektivisere. Vi ved det blot ikke.

Vi vil aldrig betale hvad det koster. I 1960 skulle vi spare på mælken så vi kunne spare op til sydensrejsen.
I 2021 vil vi spare på de “negative renter” så vi kan komme til Bali, Thailand og Columbia.

Det koster! Mest af alt på CO2en. Men vi ved det blot ikke.

En dansk ko udsender mindre CO2, end det koster at passe på 10.000 kr. der står i banken på en nem-konto.

Men vi ved det blot ikke! For så ville de røde arbejderpartier lægge CO2- afgift på en opsparingskonto. Og det ville for alvor være en katastrofe for dansk opsparing.

Landmænd og køer spiller kun en rolle for få lønmodtagere. Derfor kaster den røde venstrefløj sig i øjeblikket over dem. Og i øvrigt som SFs landbrugsordfører udtrykte det “lugter gyllen af penge”. Den dag det går op for SF at en nem-konto lugter af CO2-udslip, så sker der ingenting. Man skulle jo nødig ramme sine egne.

På samme måde er det med “negative renter”. Her rammes alle. Hvis der altså er penge på kontoen.

Negative renter er som gyllelugt. Det lugter af penge!

Spørgsmålet er blot? Hvor meget går der min næse forbi?

Regnestykket er mere kompliceret end som så.

Min nabo købte et pengeskab til 40.000. For at passe på sine 100.000 kroner.

Måske en god investering for CO2-regnskabet.

Det er da ok såfremt at Bankerne ikke vil have privat kunder, en løsning kunne være at vi fik en institution som villig til at administrere privat kunder, det er så nemt som at vende hånden, En kortordning og en netbank er det hele der skal til. lad os blive fri for de sociale nassere som bankerne i realiteten er.

Er det rimeligt at pengeinstitutterne, for at holde renten nede på udlånene, nu kræver penge (beskatter) for at låne til udlånene af sparerne??

Annonce