Regeringen vil omdanne kokasser til flybrændstof

"Vi skal udvikle - ikke afvikle dansk landbrug," lyder det fra Rasmus Prehn om nyt udspil, der skal nedbringe landbrugets udslip af drivhusgasser.
Regeringen satser på nye og uprøvede teknologier i forsøget på at gøre dansk landbrug mere klimavenligt.

"Ny teknologi er afgørende for at nå reduktionerne i landbrugets udledning," lød det onsdag på et pressemøde fra fødevare-, landbrug- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) ved præsentationen af det længeventede landbrugsudspil.

Ifølge Rasmus Prehn er målet nemlig både at styrke klimaet og landbruget.

Undgår konkurser og mange arbejdsløse

"Regeringen ønsker en landbrugsatale, der er god for klima, men samtidig er bæredygtig økonomisk. Så vi undgår konkurser og mange arbejdsløse. Vi skal udvikle - ikke afvikle dansk landbrug."

Hvis alt går vel skal landbrugets udledning af de skadelige drivhusgasser være mindsket med 7,1 millioner tons i 2030. Det år skal Danmarks samlede CO2-udledning være nedbragt med 70 procent.

Heraf skal de 1,6 millioner tons CO2 komme fra kendte løsninger som udtagning af lavbundsjorder og hyppigere udslusning af gylle. Andre 0,5 millioner tons skal findes via allerede eksisterende indsatser. Og endelig skal fem millioner tons hentes gennem nye teknologier som pyrolyse og bioraffinering af græs. Pyrolyse kan omdanne kokasser og halm til flybrændstof og biokul.

Ifølge udspillet skal der afsættes 222 millioner kroner til forskning og udvikling af nye teknologier som netop pyrolyse. I alt skal der bruges over 700 millioner kroner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.

Vindmøller

Selv om Rasmus Prehn erkender, at satsningen på ny teknologi er behæftet med usikkerhed, så er den afgørende for at nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.

Turde satse på teknologien

"Vi skal have modet til at turde satse på teknologien, ligesom vi gjorde med vindmøllerne," forklarede fødevare-, landbrug- og fiskeriministeren.

"Dengang troede mange ikke, at vindmøller ville give meget strøm. I dag kommer 50 procent af vores strøm fra vindmøllerne."

Vender tommelfingeren nedad

Regeringens støttepartier, De Radikale, SF og Enhedslisten, mener til gengæld, at der mest er tale om varm luft. For den nye teknologi findes netop ikke i dag.

Målet om en reduktion på godt syv millioner tons svarer til lige knap 70 procent af den udledning, landbruget står for i dag. Det er dog langt fra nok for støttepartierne, som samlet har krævet, at CO2-udledningen nedbringes med otte millioner tons i 2030.

Blandt andet ved at producere mindre kød og ved at omlægge store lavtliggende landbrugsarealer til fri natur.

"Blændværk!," skriver Enhedslistens gruppeformand, Peder Hvelplund, på Twitter.

"Regeringens udspil er en eklatant mangel på konkrete anvisninger til, hvordan landbruget bidrager tilstrækkeligt til klimaløsningen. Vi kommer ikke i mål med “potentialer” og andet hokus-pokus. Brug for at hæve både ambitioner og konkretiseringsniveau!"

placeholder

Landbrug og skovbrug vil i 2030 stå for 45 procent af CO2-udledningen i Danmark, hvis der ikke handles.

Landbruget kvitterer

Danmarks Naturfredningsforening har heller ikke meget til overs for regeringens ambitioner.

"Regeringens klimaudspil for landbruget har for lidt fokus på at nedbringe CO2-udledning med kendte virkemidler her og nu, og for stor satsning på reduktion fra ny uprøvet teknologi i fremtiden," skriver foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, på Twitter.

placeholder

Til gengæld roser Landbrug & Fødevarer regeringen.

"Afvikling af dansk landbrug vil ikke gavne det globale klima," skriver foreningen på Twitter.

"Derfor vil vi gerne kvittere for, at Rasmus Prehn fortsat ønsker en udvikling af dansk landbrug."

placeholder

Regeringen vil blandt andet:

  • Vise vejen til et samlet reduktionspotentiale på 7,1 mio. tons CO2e-reduktioner i landbrugs- og skovbrugssektoren i 2030 (1,6 mio. tons fra kendte løsninger, 0,5 mio. tons fra allerede besluttede tiltag og 5 mio. tons via nye udviklingsspor).
  • Udtage og sikre vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. Inklusiv tidligere aftaler.
  • Afsætte over 700 mio. kr. til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.
  • Forhøje arealstøtten for økologiske arealer som led i ambitionen om at fordoble det økologiske areal.
  • Udnytte EU’s landbrugsstøtte aktivt i den grønne omstilling.
  • Nedbringe kvælstofudledningen fra landbruget med 10.400 tons i 2027.
  • Hjælpe unge, nye landbrugere og mulige generationsskifter på vej.
  • Genbesøge den grønne omstilling af landbruget i 2023/24 for at sikre, at vi er på rette kurs.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Vi skal udvikle og ikke afvikle dansk landbrug. Tænk hvis Rasmus Prehn havde haft indflydelse under minkafviklingen. Den stakkels mand har kun 700 millioner til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet. Tænk hvad manden kunne have opnået med de 19 milliarder som forgængeren og statsministeren fyrede af på afviklingen af dansk minkproduktion.

Tænk, tænk, tænk!

Rasmus Prehn er en mand der ikke går i panik. En mand der har store visioner og frem for alt. En mand der er nede på jorden og taler i et sprog som alle kan forstå. Redder han dansk landbrug, kan han redde hvad som helst. A Coming Man!

Tænk hvis alle erhverv i Danmark blev gennemset med redekam lige så tæt som dansk landbrug.

Der ville være mange erhverv der ikke ville bestå CO2-testen, når nytteværdi skulle stå mål med CO2 udslippet.
Alle erhverv i luksusområdet, kunne lukke og slukke i morgen. Det ville gælde mange serviceerhverv.

Det interessante er blot? Det er det flest folk lever af i dag. Derfor er Danmarks Naturfredningsforening så travlt optaget af dansk landbrug der forsyner verden med det mest nødvendige. Det som folk ikke gider betale for. Der skal jo være råd til luksus.

Fitness, skønhedspleje, ferierejser, underholdning, osv.

Luksus er ren og skær unødvendig CO2-udslip. Men det ville gøre halvdelen af danskerne arbejdsløse.

Pandemien har vist alt det vi i virkeligheden kunne undvære.

Men som langt de fleste af os lever af!

Rasmus Prehn forstår at der er nogen der lever af dansk landbrug - endnu.

Endda arbejdere og lønmodtagere.

Men turen kommer til serviceerhvervene - den dag det går op for danskere hvor CO2 udslippet i virkeligheden kommer fra.

Tag blot vanvidsbilisterne? Rent CO2- udslip! Til ingen verdens nytte! Hvor er Danmarks Naturfredningsforening?

De kommer efter en ko der står og gumler og skaffer mælk til børn fra alverdens lande født i Danmark og andre steder.

Kvinder der skal på salon og lavet negle i giftigt stads hver 3. uge. Udregn det samlede CO2-aftryk! Totalt unødvendigt erhverv. Tag erhverv efter erhverv og se CO2-aftryk.

Det er der aldrig regnet på. Tag blot hele e-sport konceptet som det seneste. Ren CO2. Kun CO2.

Jamen mennesket skal jo have noget at lave. Noget at gå op i. Netop!

Det er præcist det landmændene gør. Men til stor glæde for menneskeheden.

Det er service-erhvervene der kan skæres bort! Reduceres. Men ingen tær regne på det!

Så falder den gren som 80% af danskerne sidder på. Inklusive alle organisationsfolkene!

Nytteværdien er den afgørende.

Rasmus Prehn er en jordnær mand. Forstår det grundlæggende.

Hvor befriende.

De røde kvinder lugter kun gylle, men ser aldrig på deres egen luksus. Se blot neglene!

Lille spejl på væggen der. Hvem er grimmest i verden her?

Indtil videre har svaret været dansk landbrug. Men hov se billedet var fra Australien. Tatoveringen fra Indonesien. Neglelakken fra Kina. Halsbåndet fra Vietnam. Badedragten fra Indien. Samlet CO2-aftryk?

Selvkritikken ville klæde fru Maria Gjerding og alle de andre røde kvinder, der fører an mod dansk landbrug.

At værne om grundlæggende værdier, kræver først og fremmest at vi vil betale for de grundlæggende værdier.

Her startede dansk landbrugs effektiviseringer. De ville også have luksus. Som de så kvinderne fik når de flyttede til byernes serviceerhverv.

Keep up the good work...

Annonce