Debat: Arbejdsgivere, kom ind i klimakampen!

Klimaforandringerne får stor betydning for vores arbejdsliv. Det er arbejdsgivers ansvar , at medarbejdere får mulighed for at engagere sig i grøn omstilling.
Klima, bæredygtighed og miljø har indtaget en solid topplacering på den politiske dagsorden.

Derfor har vi i HK haft et ønske om at undersøge, hvordan vores medlemmer oplever den grønne omstilling.

Langt størstedelen af vores medlemmer vil gerne gøre en forskel for klimaet gennem deres arbejde, viser en Epinion-undersøgelse for HK l. Udfordringen er, at kun hver femte ved, præcis hvordan.

Derfor insisterer vi på, at arbejdsgivere tænker lønmodtagere ind i den grønne omstilling.

Vigtige brikker i det store klimapuslespil

På tværs af sektorer er HK’erne vigtige brikker i det store klimapuslespil.

Børsen Bæredygtig bragte et interview med mig og HK-medlem Jette, der netop fortæller, hvordan hun som HK’er arbejder med den grønne omstilling på arbejdspladsen. For det kan man som HK’er.

HK’ere kan styre grønne processer og indkøb, digitalisere og effektivisere administrative opgaver.

HK'ere sidder altså med vigtige områder i virksomhederne, hvor de virkelig kan gøre en forskel.

Bare lige for at nævne et par enkelte opgaver. HK'ere sidder altså med vigtige områder i virksomhederne, hvor de virkelig kan gøre en forskel.

Netop derfor giver det også mening, at de får viden, så de kan handle derefter. Handlinger, der vil være med til at sætte et tydeligt præg på den grønne omstilling.

Mange vil gerne arbejde klimavenligt

Det er afgørende, at arbejdsgivere kommer ind i klimakampen, for mange medarbejdere vil gerne kunne arbejde og agere klimavenligt.

HK-medlemmerne vil gerne den grønne omstilling – og derfor skal vi som fagforening også sørge for, at de bliver hørt, og at arbejdsgivere agerer.

For at vi skal lykkes med den grønne omstilling, er det vigtigere, at flere kan gøre lidt, end at få kan gøre meget.

Derfor skal alle medarbejdere tænkes med.

Fagforeningen spiller med

Jeg har hele tiden været af den overbevisning, at HK som organisation har en rolle at spille i spørgsmål om klimaet.

Vi har allerede iværksat en masse initiativer omkring vores investeringsprofil, energi- og ressourceforbruget i vores bygninger og bæredygtige indkøb.

Det er tid til at involvere, så flere kan være med til at gøre en forskel.

På medlemssiden har eksempelvis mine gode kollegaer i HK Hovedstaden har haft stor succes med kompetenceudviklende tilbud som Grøn Forandringsagent.

Kursusforløbet, der er udviklet for HK af konsulentvirksomheden Green Behaviour, klæder deltagerne på til fremtidens arbejdsmarked, hvor viden om bæredygtighed og evnen til at deltage i den grønne omstilling er altafgørende.

På Grøn Forandringsagent lærer man at bruge adfærdsdesign som et konkret værktøj til at nudge sine medmennesker.

Det kan være kollegaerne på arbejdspladsen og/eller endda chefen. Man får altså viden og inspiration til, hvordan man kan omsætte den viden til handling.

Nu er det nødvendigt, at arbejdsgivere på arbejdspladsen kan tilbyde viden om, hvordan de enkelte medarbejdere kan være med til at handle.

Det er tid til at involvere, så flere kan være med til at gøre en forskel. HK-medlemmerne har talt, nu skal de høres.

Næstformand i HK Danmark.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Arbejdsgivere, kom ind i klimakampen!"

Desværre er devisen - Profit frem for alt...

Annonce