Rohde og Pind antænder abortdebat: “Lider under en dyb fortrængning”

Partiskifter Jens Rohdes og eks-minister Søren Pinds forsøg på at nuancere abortdebatten skaber ophedet debat.
Jens Rohde, folketingsmedlem og nyt medlem i Kristendemokraterne, og tidligere Venstre-minister Søren Pind antænder debatten om abort i forsøget på at nuancere den.

Det sker, efter at Jens Rohde i programmet 'Lippert' på TV 2 har slået fast, at retten til fri abort skal være der.

Dermed afblæser Kristendemokraterne kampen mod den fri abort, som startede for 50 år siden i 1970.

I stedet ønsker partiet at nedbringe antallet af aborter ved blandt andet at afsætte penge til, at kvinder kan få rådgivning og fem samtaler med en psykolog.

Levendegør abortdebatten

Jens Rohdes abort-udmelding får opbakning fra tidligere Venstre-minister Søren Pind.

“Det er helt fint, at Jens Rohde levendegør den danske abortdebat uden at ville vende tilbage til strikkepinde og baggårde. Vi slipper for nemt om det i Danmark,” skriver Søren Pind i et tweet.

Vi slipper for nemt om det i Danmark

 

placeholder
 

 

Ophedet debat

Søren Pinds budskab har fået mange - særligt kvinder - til tasterne.

“Slipper for nemt? Hvad i alverden ved du om det? Hvornår har du sidst valgt at få en abort? Hvad er det i øvrigt du mener, der skal være sværere?” skriver en bruger som svar til Søren Pinds tweet.

Hvortil hans svar lyder:

“At der ingen debat er om, hvad det betyder, at det er et barns (potentielle) liv der slukkes. Det er et tabu. Vi har endda fundet på et ord for det. Der er jo en grund til, Clinton siger, at “ingen af os er for abort”. Den grund optræder så godt som aldrig i den danske debat.” 

Også Jens Rohde selv blander sig i debatten.

Vi taler politisk om det, som er det ingenting

“Margrete Auken siger det vist meget godt: Jeg er imod abort - men for den fri abort. 15.000 aborter årligt er da ikke et fedt tal. Vi taler politisk om det, som er det ingenting. Mange kvinder er efter en abort dybt ulykkelige. Prævention ku’ vel også være en del af den debat,” lyder det fra Jens Rohde i et tweet-svar.

Abortspørgsmålet lider

Efter at have taget antændt abortdebatten og “taget sine slagsmål” trækker Søren Pind sig med den begrundelse, at han ikke behøver at hjælpe Jens Rohde, som dog i hans optik fik illustreret, “at abortspørgsmålet lider under en dyb fortrængning og fortielse”.

Gør åbenbart en til strikkepindstilhænger og mandschauvinist

“Du frelsens. Alle nuanceringer af spørgsmålet gør åbenbart en til strikkepindstilhænger og mandschauvinist. Pinligt,” skriver Søren Pind på Twitter.


placeholder

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Man kan sagtens ønske sig flere nuancer i debatten om abort, det er i sig selv helt legitimt. Men hvis dette ønske er begrundet alene eller primært i religion, skal man ikke uden videre regne med at blive taget alvorligt af andre.

Spændet er stort.
Paven bandlyser kondomer, da de forhindrer en undfangelse.
I Norge er abortreglerne kommet på den politiske dagsorden.
Her ønsker flere politiske partier nemlig at forlænge grænsen for selvbestemt abort fra 12 uger til mellem 18 og 22 uger.
Jeg tror vi i Danmark ligger et godt sted med fri abort til og med 12. uge.

Annonce