Annonce

Efterkommere af indvandrere vælter frem på videregående uddannelser

Børn af indvandrere klarer sig godt ifølge ny analyse. På de videregående uddannelser fylder efterkommerne endda mere, end de gør i befolkningen generelt.
Efterkommere af indvandrere fylder mere end nogensinde før på de videregående uddannelser.

Det viser en analyse, som Danmarks Videnscenter for Integration har foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

De 18-29-årige efterkommere af indvandrere udgør således seks procent af befolkningen, mens gruppen på de videregående uddannelser udgør syv procent.

Gruppen af indvandrere er altså overrepræsenteret.

“Rigtig positivt”

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, glæder sig over, at efterkommere vælter frem på de videregående uddannelser.

“Det ser rigtig positivt ud, og jeg er glad for at se, at mange flere efterkommere er i gang med en uddannelse. Det er rigtig godt,” siger Rasmus Stoklund til Netavisen Pio.

Jeg er glad for at se, at mange flere efterkommere er i gang med en uddannelse

Og bundlinjen er, at det går godt med børn af indvandrere i Danmark, mener Rasmus Brygger, som er stifter af videncentret.

En tidligere undersøgelse har dog vist, at efterkommerkvinder med en uddannelse i bagagen ikke i så høj grad som danske kvinder rent faktisk gør brug af uddannelsen og kommer i arbejde.

“Integration er andet end uddannelse og job, men at efterkommerne fylder så meget på de videregående uddannelser er en meget vigtig indikator for, at det også går i den rigtige retning,” siger Rasmus Brygger til Berlingske.

Et broget billede

Rasmus Brygger anerkender, at integrationen er et broget billede præget af både negative og positive nyheder.

For eksempel lavede videnscentret for kort tid siden en analyse, som viste, at det gik dårligt for syrere med at komme i arbejde.

Overordnet kan man dog sige, at det går ret godt for efterkommerne.

Men efterkommerne er en ret lille gruppe, som ikke fylder ret meget i befolkningen i forhold til indvandrerne, som ikke er medtaget i analysen af hensyn til en såkaldt klar afgrænsning.  

Kan løse integrationsproblemer over generationer

Ifølge Rasmus Brygger er det interessant at følge efterkommerne, fordi det giver et praj om, hvordan det går med integrationen på sigt.

Hvis det lykkes at få efterkommerne integreret, så betyder det, at vi godt kan løse integrationsproblemerne over generationer, mener han.

Den konklusion skal man dog ifølge Rasmus Stoklund passe på med at drage alene på baggrund af denne analyse.

Jeg vil ikke glæde mig alt for tidligt og afskrive integrationsudfordringerne

“Jeg har ikke været dybt nok nede i det til at kunne udtale mig alt for skråsikkert om analysen. Men jeg vil ikke glæde mig alt for tidligt og afskrive integrationsudfordringerne, selvom det kunne være dejligt, hvis vi kunne det,” siger han og fortsætter:

“Jeg nøjes i første omgang med at glæde mig over, at det her selvfølgelig ser rigtig positivt ud, og at det kun er godt, at mange flere efterkommere er godt i gang med en uddannelse.”

Analysen har ikke opdelt udviklingen på vestlige og ikke-vestlige efterkommere, men der er meget få unge vestlige efterkommere af indvandrere i befolkningen i forhold til den ikke-vestlige gruppe, der er over ti gange større.

Med andre ord ville en analyse af de ikke-vestlige efterkommere sandsynligvis tegne et lignende billede.

Tim Tørnqvist Jensen er journaliststuderende på Roskilde Universitet og tidligere student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er begyndt at få aktindsigt i anklageskrifter, hvor både den tiltalte, forurettede, tolkene, forsvareren og anklageren er fra mellemøsten. Retssagen finder bare sted i, betales af og udspiller sig i Danmark, men alle aktører er fra mellemøsten. Danimakistan udvider sig hele tiden, og hvert eneste sekund døgnet rundt bliver balancen mellem danskere og fremmede udvandet til fordel for det fremmede.

Så er det jo godt at størstedelen af dommerstanden og ikke mindst domsmændene er etnisk danske.
For i sidste ende, er det jo ikke forsvarer, anklagere og andre der afgør sagens udkomme.

Er begyndt at få aktindsigt i anklageskrifter, hvor både den tiltalte, forurettede, tolkene, forsvareren og anklageren er fra mellemøsten. Retssagen finder bare sted i, betales af og udspiller sig i Danmark, men alle aktører er fra mellemøsten. Danimakistan udvider sig hele tiden, og hvert eneste sekund døgnet rundt bliver balancen mellem danskere og fremmede udvandet til fordel for de fremmede.

Jeg vil nu stadig forholde mig lidt mere skeptisk i forhold til Rasmus Brygger og hans forening med det ellers meget officielt lydende navn. Han fremstår for mig at se ikke som nogen neutral observatør men snarere som en mand med en agenda, hvilket hans fortid i Liberal Alliance og Dansk Arbejdsgiverforening vel også kunne pege i retning af.

"Efterkommere af indvandrere vælter frem på videregående uddannelser".

Hvor stor end del afslutter uddannelsen???

Det har sådan set været kendt i flere år, at kvinder med "ikke vestlig herkomst" stormer frem på de videre gående uddannelser, og det er godt. Men når de så bliver gifteklare, ser erhvervslivet intet til dem. Så har de job som "fødemaskiner" og hjemmegående resten af livet.

"Når der korrigeres for personernes baggrundskarakteristika, ligger efterkommeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse på samme niveau som personer af dansk oprindelse"

Citat taget fra https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=37188 pr. 27. april 2020.

De styrende i Danmark er de højtuddannede. De højtuddannede er nu blevet målestokken for integration. Hvad med integration som ansættelse i landbruget. Integration som antal håndværkere. Integration som ansættelse i industrien. Osv. Uddannelse er blevet et integrationsparameter, og alt imens mistes forståelsen af hvor pengene kommer fra. En forståelse der bevirker at højtuddannede er langt mere klimabevidste end dem der arbejder tæt op og ned af virkelighedens virkelighed.

Produktionsdanmark går hårde tider i møde med det nye lovpriste venstreorienterede integrationskoncept.

Højtuddannede elsker politik! Produktionsdanmarks nødvendighed forsvares mindre og mindre i dansk politik. Danske arbejdspladsers muligheder for at byde ind på verdensmarkedet med gode gamle danske produkter reduceres dag for dag. Forståelsen forsvinder! Nye målsætninger svæver i luften.

Kun hvis den veluddannede generation forstår at udvikle nye og spændende produkter til verdensmarkedet, vil integrationen for alvor lykkes.

Indtil videre vil venstrefløjen blot lægge afgifter på alt i et desperat forsøg på at skaffe endnu flere penge til uddannelse og kortsigtet velfærd.

Skomager, bliv ved din læst! Danmark er et landbrugsland! Og forbliver et landbrugsland.

Dygtige håndværkere blev forudsætningen for det moderne landbrug.

Dygtige håndværkere skabte de byer som landsbyernes flygtninge flygtede til.

Dygtige håndværkere satte industrien produktionsapparater og bygninger op.

Uddannelser skabte alle velfærdserhvervene i den offentlige sektor.

Danmark mangler landbrugere, håndværkere, industriinnovatorer. Og handelsfolk.

At satse på uddannelse og se det som et vigtigt integrationsmål, er at sælge ud af Danmarks grundlæggende værdier.

Værdiforøgelsen ud fra vores geografi, demografi, placering i Norden.

Hvad er vores nicher for overlevelse. Det som vi har satset på og lært af i århundreder.

Skal man tro de kloge befinder verden sig i en global klimakrise.

Løsningen er ikke det globale, men det lokale. Det nære. Det livsnødvendige. Alt det unødvendige kan kloden ikke bære.

De højtuddannede folkefærd har de højeste klimaaftryk! Paradokset som enhver professor må stille sine studenter og sig selv over for.

Værdiskabelse uden at smadre klimaet?

Traktoren afskaffede hakke og skovl. De unge blev arbejdsløse sendt på universiteter og storbyerne voksede.

Aldrig har klimaaftrykket været større!

Nu siger alle professorer at landbruget skal betale prisen.

Send alle professorer og studenter tilbage til hakke og skovl. Og klimaaftrykket falder på plads.

Flugten fra land til by skabte klimaproblemerne.

Tænk hvis verdens befolkninger havde været lige så dygtige til at opdyrke deres lande som danskerne og kartoffeltyskerne. Så havde vi sluppet for alle integrationsproblemerne.

Send flygtninge ud på landet og ud i håndværk og ud i industrien.

Så ville de kunne tage hjem til deres hjemlande og opbygge en produktion, der ville skabe overlevelse i deres eget oprindelige nærområde.

Lange universitetsuddannelser hjælper ikke på klimaet.

Så havde vi for længst løst det problem i Danmark og den vestlige veluddannede verden.

Klimaproblemerne skaber de fleste flygtninge mener venstrefløjen.

Altså tilbage til basis. Så forsvinder klimaproblemerne. Og integrationsproblemerne.

Bæredygtige samfund genopstår overalt på kloden...

Med mindre det i virkeligheden er uhensigtsmæssige religioner og kulturer der skaber problematikkerne.

Men det afviser venstrefløjen på det bestemteste!

Altså back to basic! På med handsken og frem med knofedtet. Og ud på arbejdsmarkedet og lær et erhverv, der er bæredygtigt!

Gammeldags landbrug. Håndværk og bæredygtig industriproduktion..

Mellemøsten ville blomstre. Og flyde af mælk og honning!

Sikke et integrationsparameter. Karfoffeltyskerne er forbilledet!

Annonce