På den måde vil man kunne cutte fem måneder af en kandidatuddannelse og få unge studerende hurtigere i arbejde.

Jeg har de sidste par dage fulgt debatten om forslaget tæt, og jeg er – for at sige det mildt – ret frustreret over den faktaresistens og privilegieblindhed, der plager debatten.

En investering i bedre kvalitet

Fra mit perspektiv er forslaget en vaskeægte win-win-situation.

På den ene side sparer samfundet penge i undervisningsudgifter og SU, som kan geninvesteres i at hæve kvaliteten på de videregående uddannelser eller et andet sted i uddannelsessystemet, hvor de kan bruges til at løfte socialt.

På den anden side kan jeg få min cand.jur.-titel næsten et halvt år hurtigere, så jeg kan komme ud og få et rigtigt arbejde som jurist.

Alligevel har 3F’s forslag fået “Uddannelsesdanmark” til at fare i flint.

Danske Studerendes Fællesråd, DSF, har kritiseret forslaget i skarpe vendinger, og Akademikernes formand Lars Qvistgaard vil gå i den helt anden grøft og forlænge studietiden med to måneder.

11 ugers sommerferie

Lars Qvistgaard og DSF tager fejl, og de ignorerer fakta i deres argumentation. For tag ikke fejl. Vi er mange universitetsstuderende, der både har en ekstremt lang sommerferie og flere ugers ferie resten af året, end de fleste danske lønmodtagere har.

Jeg siger ikke, at det gælder alle. Men det gælder mange – og det gælder i hvert fald mig og mine studiekammerater på jura på Københavns Universitet.

Tillad mig at blive konkret:

I januar var jeg til min sidste eksamen den 12. januar. Jeg havde første undervisningsgang på det nye semester den 8. februar. Det er næsten fire ugers vinterferie.

Til sommer kan jeg – hvis jeg da består mine eksamener i første hug – gå på sommerferie den 14. juni. Og efter sommerferien begynder det næste semester formentlig først, når kalenderen siger 1. september. Det er 11 ugers sommerferie.

Derudover har jeg i år haft en uges påskeferie, og lur mig om ikke også der vanker efterårsferie i uge 42.

Ingen juleferie, alas

Jeg skal selvfølgelig huske at indvende, at de fleste studerende på videregående uddannelser til gengæld ikke har juleferie, og at juledagene derfor foregår med hovedet i skiftevis and, risalamande og tung litteratur. Men det klarer vi nok.

I alt giver det – for en jurastuderende på Københavns Universitet som mig – næsten fire måneders undervisningsfri om året. Det giver simpelthen ikke mening.

Sommerskole og studiejobs?

Jeg erkender blankt, at det selvfølgelig ikke er alle, der har lige så meget undervisningsfri som mine studiekammerater og mig.

Men vi er et grelt eksempel i et videregående uddannelsessystem, hvor midlerne bliver brugt himmelråbende forkert.

Jeg er også med på, at undervisningsfri ikke nødvendigvis er det samme som ferie. Nogle studerende bruger en del af de undervisningsfri perioder på f.eks. studiejobbet, sommerskolebænken eller på opgaver og læsning.

Men det er kun en brøkdel – Det meste ér ferie.

Det er f.eks. en sandhed med modifikationer, når DSF og Akademikerne påstår, at mange studerende bruger sommerferien på at tjene ekstra penge ind til resten af året på deres studiejobs.

I 2015 var det kun lidt over halvdelen af de studerende, der overhovedet havde et studiejob. Og de studerende med studiejobs arbejdede i gennemsnit 11 timer ugentligt set over hele året – i august cirka 14 timer.

Få tager sommerkurser

Det er derfor korrekt, at de studerende arbejder mere i sommermånederne, men det er altså kun få timer mere om ugen. Og det gælder kun den halvdel af de studerende, der har et studiejob, og dem, som finder et sommerferiejob.

Ser man på sommerskoledeltagelse, som også er et yndet argument, trænger debatten også til lidt fakta. Ifølge DJØF Studerende selv er det kun 13 procent af de studerende, der tager sommerkurser i Danmark eller i udlandet.

Det er således et fåtal, og sommerkurserne varer oftest maksimalt tre-fire uger. Og så skal man også huske, at de ECTS-point, man scorer på et (frivilligt!) sommerkursus, bliver sat i banken, så man skal have mindre undervisning på et andet semester.

Vi vil have kvalitet og sociale løft

Der er simpelthen brug for mere saglighed og fakta i debatten. Uddannelsesorganisationernes argumenter baserer sig på følelser og privilegieblindhed og savner statistisk opbakning.

Ingen anden gruppe i samfundet har så meget ferie som de studerende på videregående uddannelser.

Andre unge, der enten er på arbejdsmarkedet eller står i lære, må nøjes med fem-seks ugers ferie, mens mine studiekammerater og jeg har tre-fire måneders undervisningsfri om året.

Konkret bør vi skære et halvt års ferie væk i løbet af en femårig kandidatuddannelse. De overskydende penge fra f.eks. SU skal vi bruge på at hæve kvaliteten på de videregående uddannelser og de dele af uddannelsessystemet, der er bedst til at løfte socialt.

Jeg håber, regeringen tager imod 3F’s forslag. Det ville være godt for både samfundsøkonomien og for de studerende.