Debat: Lønløft af kvindefag kan blive regeringens vindersag

Hvis statsministeren stiller sig i spidsen for et opgør med tjenestemandsreformen kan det vise sig at blive en vindersag, mener pædagog.
For nylig varslede sygeplejerskerne strejke og pegede på en gammel reform som problemets kerne.

Den ildesete tjenestemandsreform fra 1969 indplacerede datidens kvindefag på de laveste løntrin, fordi de var kvinder og efter tidens kvindesyn derfor ikke behøvede en ”rigtig” løn.

Problemet for nutidens kvindedominerede fag er, at reformen har fastholdt 60’ernes kønsbestemte lønforskelle helt op til i dag.

Som pædagog deler og kender jeg derfor sygeplejerskernes frustration. Pædagoger er nemlig den faggruppe med en mellemlang videregående uddannelse, der ligger allernederst i lønhierarkiet.

Derfor skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg står skulder ved skulder med sygeplejerskerne og alle de andre kvindefag, når det gælder kampen for trepartsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen, der skal sikre et opgør med tjenestemandsreformens lønhierarki.

placeholder

Danskernes selvforståelse ændrer sig

I Danmark har vi i lang tid haft en fortælling om, at det med ligestilling var noget, vi fik løst engang i 1970’erne.

Men over de sidste år har flere begivenheder fået fundamentet for denne forestilling til at slå revner.

#MeToo-bevægelsen og de mange fortællinger om seksuelle overgreb og krænkelser har siden efteråret rystet den danske selvforståelse om et samfund med ligestilling mellem kønnene.

Mange danskere blev overrasket – ja nærmest overrumplet – og vidste ikke hvilket ben de skulle stå på, da debatten rullede i efteråret.

Overrumplet minister

Og måske er ”overrumplet” også det der beskriver tilstanden hos beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, bedst, da han stod i et samråd om tjenestemandsreformen, og Pernille Skipper fra Enhedslisten afkrævede ham et svar på, hvad han og regeringen ville gøre ved lønefterslæbet i de kvindedominerede fag.

Den stakkels minister kunne ikke rigtigt svare for sig og prøvede ihærdigt at skyde diskussionen til hjørne under påskud af, at politikerne ikke skulle blande sig på grund af den danske model (at løn er noget som lønmodtagere og arbejdsgivere aftaler, red.).

Trepartsforhandlinger er den rigtige løsning

Det lykkedes dog ikke at skyde debatten om kvindefagenes lønefterslæb til hjørne.

For det første er tjenestemandsreformens lønhierarki skabt politisk og kan ikke løses alene ved overenskomstbordet. Det er lønefterslæbet simpelthen for stort til.

For det andet, er en stor del af den højt besungne danske model netop trepartsforhandlinger mellem regering og arbejdsmarkedets parter.

Peter Hummelgaard har selv under corona-krisen landet den ene trepartsaftale efter den anden. Så det er svært at se hvorfor et emne for trepartsforhandlinger ikke også kunne være et opgør med politikernes egen diskriminerende reform fra 1969.

For det tredje er det værd at bemærke med hvilken mediebevågenhed og styrke Danmarks nye ”kvindebevægelse” gang på gang har fået sat dagsordenen i de senere år.

Eksempelvis da omsorgen for vores børn i daginstitutionerne blev sat på dagsordenen gennem minimumsnormeringer og det blev regeringens politik.

Da #MeToo-bølgen skyllede over landet, skabte debat på vores arbejdspladser og væltede den ene politiker eller kulturpersonlighed efter den anden i forbifarten. Og så nu hvor den glemte tjenestemandsreform på kort tid er blevet almen viden i en stor del af befolkningen – og hvor der lige nu tegner sig et flertal over midten på Christiansborg for et opgør.

Opgør med reform er en vindersag

Bevægelsen er ikke sådan at slå ned igen og ønsket om at nedbryde den nuværende samfundsorden, hvor arbejde, vi forbinder med mænd, tillægges større værdi end arbejde, som vi forbinder med kvinder, giver genklang langt ind i den danske selvforståelse.

Det er nok også derfor, at partier fra begge politiske fløje nu har vist politisk vilje til at se på kvindefagenes lønefterslæb. Og også derfor, at statsminister Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol i forsigtige vendinger også har åbnet for at diskutere den omdiskuterede reform.

placeholder

Jeg er sikker på, at hvis man i det gamle arbejderparti kommer sig oven på overraskelsen, sætter sig på skuldrene af den voksende bevægelse for ligestilling i vores samfund - i stedet for at modarbejde den - og stiller sig offensivt i spidsen for et opgør med tjenestemandsreformen så kan det jo ligefrem gå hen og blive en vindersag for regeringen.

Pædagog og forretningsudvalgsmedlem i pædagogerne og klubfolkenes fagforening BUPL


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ingen tvivl om, at Tjenestemandsreformen af 1969 er forældet. Den burde helt bortfalde. Dog er argumentationen mht. kvindefag misvisende og er i øvrigt for sygeplejersker handicappet af, at ualmindeligt mange er på halv tid. Det er vigtigt, at det er på personlige og kvalifikationstillæg, at medarbejdere får deres løn hævet. Så medarbejdere i de offentlige ikke bliver aflønnet grundet deres blotte tilstedeværelse. Grundlønnen får man jo blot man er ansat.

Til Wedell Christensen, når der er tale om en mellemlang videregående uddannelse er det vel at løntrinnene ligger ens, altså os pædagoger (og andre der halter efter) kommer op på niveau. Og SÅ kan vi se på kvalifikationerne mm derefter. Andre får jo også løn ‘bare’ får at være ansat, vores er bare meget lavere.

Til Wedell Christensen, når der er tale om en mellemlang videregående uddannelse er det vel at løntrinnene ligger ens, altså os pædagoger (og andre der halter efter) kommer op på niveau. Og SÅ kan vi se på kvalifikationerne mm derefter. Andre får jo også løn ‘bare’ får at være ansat, vores er bare meget lavere.

Annonce