Annonce

Store kommunale forskelle på kriminaliteten blandt udlændinge

En ny analyse kortlægger for første gang kriminaliteten blandt unge mænd med ikke-vestlig baggrund i landets 98 kommuner. Resultatet er overraskende.
Selv om regeringen har fremhævet Storkøbenhavn og Vestegnen som det sted, hvor problemerne er størst med kriminaliteten blandt mandlige indvandrere og deres efterkommere, så viser en ny analyse, at problemerne faktisk er større andre steder.

Danmarks Videnscenter for Integration har således på baggrund af tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet opgjort, hvilke kommuner der har den højeste andel af unge mænd med ikke-vestlig baggrund, som er dømt for kriminalitet. Og tallene viser, at to nordsjællandske kommuner, nemlig Helsingør og Fredensborg, topper listen over landets 98 kommuner, mens kun én kommune på den københavnske vestegn – Greve – figurerer i top 10.

Først på plads nummer 24 kommer Københavns Kommune.

Meget stor forskel på kriminaliteten

“Det er overraskende, at der faktisk er meget stor forskel på kriminaliteten - og antallet af dømte - rundt omkring i landet begået af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere,” siger Rasmus Brygger, der er stifter af centret, til Netavisen Pio.

Rasmus Brygger står, sammen med politiforsker og kriminolog David Sausdal fra det svenske Lunds Universitet, bag analysen..

“Og så kunne man også have forventet, at kriminaliteten ville være særlig høj i Storkøbenhavn,” siger Rasmus Brygger.

“Men der kan man jo tage til for eksempel Haderslev, hvor andelen af dømte er næsten dobbelt så høj som i Albertslund.”

Lokal problem

Ifølge Rasmus Brygger har der indtil nu manglet en detaljeret kortlægning på kommunalt niveau, og derfor er debatten i hans optik ofte foregået på en forkert præmis.

De nyeste tal på området er fra 2018, og for at korrigere for udsving i de enkelte år har Danmarks Videnscenter for Integration udregnet det årlige gennemsnit for perioden mellem 2013 og 2018 for hver enkelt kommune.

Tallene dækker over, hvor stor en andel af kommunens mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i aldersgruppen mellem 15 og 29 år, der årligt i gennemsnit bliver dømt for straffelovsovertrædelser.

I Helsingør er andelen 6,5 procent, mens den i Fredensborg er på seks procent. De tilsvarende tal for de jævnaldrende unge mænd med etnisk dansk oprindelse i de to kommuner er henholdsvis 1,5 og 1,0 procent.

“Vi har haft en stor landspolitisk debat om ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommeres kriminalitet,” siger stifteren af centret.

Kan ikke kun løses ved lovgivning

“Men den slags kan ikke kun løses ved lovgivning. Det kan også løse ved nogle konkrete indsatser lokalt - i for eksempel det sociale og kriminalpræventive arbejde - og der er det vigtigt at tage en lokal diskussion om, hvad kan vi gøre? Og hvad kan vi lære af nabokommunerne.” 

Bud på årsagerne

Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetstatistikkerne, hvilket ikke mindst gælder særdeles personer med ikke-vestlig oprindelse.

Ifølge Danmarks Statistik  blev 3,5 procent af mandlige ikke-vestlige indvandrere og 4,1 procent af mandlige ikke-vestlige efterkommere i aldersgruppen mellem 15 og 19 år dømt for overtrædelser af straffeloven i 2019. Det samme var tilfældet for 1,2 procent af jævnaldrende drenge med etnisk dansk oprindelse.

Mandlige vestlige indvandrere og efterkommere er også overrepræsenteret i andel dømte blandt de 15 til 19-årige, men dog ikke i samme omfang. For vestlige indvandreres vedkommende er andelen af dømte på et lavere niveau, i forhold til dømte personer med etnisk dansk oprindelse, i de ældre aldersgrupper.

Rasmus Brygger har ikke noget bud på, hvad overrepræsentationen skyldes og analysen har ikke set på årsagerne.

Sammensætningen og den sociale baggrund

“Vi ved af erfaring, at noget af det, som betyder rigtig meget, er sammensætningen og den sociale baggrund,” siger stifteren.

“Men det, vi håber, er også at sætte gang i en diskussion om, man lokalt kan gøre noget bedre. Så nogle af de kommunerne, hvor andelen af dømt er særlig højt, måske kigger på nabokommunerne og hvis de har pænere tal, så kan de måske noget andet.” 

Analysen finder bl.a.:

  • Færre unge mænd bliver dømt for straffelovsovertrædelser. Dette gælder både for unge mænd med ikke-vestlig og etnisk dansk oprindelse. Gabet mellem de to grupper er mindsket mellem 2013 og 2018.
  • Der er markante geografiske forskelle på andel 15-29-årige mænd med ikke-vestlig oprindelse, der bliver dømt for straffelovsovertrædelser. Højest ligger Helsingør kommune. Fra 2013 til 2018 blev der i gennemsnit dømt 6,5 pct. af målgruppen årligt.
  • Der er også markante forskelle i gabet af dømte 15-29-årige mænd med ikke-vestlig og etnisk dansk oprindelse. I Fredensborg kommune er forskellen størst. Her blev der fra 2013 til 2018 i gennemsnit dømt en 5,1 pct. point større andel unge mænd med ikke-vestlig oprindelse.

Kilde: Danmarks Videnscenter for Integration, "Store kommunale forskelle på kriminalitet blandt indvandre og efterkommere"

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Artiklen nævner ikke hvor mange af de kriminelle indvandrere der har dansk statsborgerskab.
Og hvad er kendetegnende for de kommuner der 'topper'? Ghettoer eller hvad?

MEN: uanset hvor de kriminelle indvandrere bor, så er indvandringen en fatal fejltagelse.

Kun den unævnelige del af indvandringen er en fatal fejltagelse, efter min mening. Jeg har intet mod zuluer, vietnamesere eller thai'er.

Kurt Jensen, jeg tilslutter mig din mening, det er en fatal fejl, at indvandringen fra kulturer der er så modsat os, ikke er stoppet for længe siden, hvorfor åbner politikerne ikke øjnene, når indvandringen fra mellemøsten bærer hele deres egen kultur med sig, og ønsker at dominere os med den, hvad skal de så her, udover forsørgelse.!!

Ser frem til at Rwanda skal huse asylansøgere...

Og også at de kriminelle ikke vestlige indvandrere skal udvises af landet, da de ikke sætter pris på vores gæstfrihed...

Annonce