Klimaminister vil afvente analyse om olieudvinding i Nordsøen

Regeringen er endnu ikke klar til at droppe et nyt udbud af olie- og gas, fortæller Dan Jørgensen. Han venter på en samlet analyse.
Det er endnu for tidligt at sige, om den ottende udbudsrunde til udvinding af olie og gas i Nordsøen skal fortsætte.

Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) torsdag i et samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, som Enhedslisten og Alternativet havde indkaldt.

"Jeg fornemmer, at vi intentionelt, i hvert fald er det samme sted," lyder det indledningsvis fra Dan Jørgensen.

"Jeg mener, at olie og gas over tid skal udfases. Det er nødvendigt når vi fremtiden søger at begrænse klimaforandringerne. Det betyder at udvindingen af olie og gas også over tid skal udfases."

"Sværere og mere komplekst bliver det når man spørger hvornår og hvordan. Og det kan jeg ikke svare fyldestgørende på," siger Dan Jørgensen og forklarer, at regeringen er i gang med en analyse, der blandt andet skal afdække kliameffekter, de økonomiske konsekvenser, herunder arbejdspladser, og endelig spørgsmålet om forsyningssikkerhed, inden man vil beslutte sig for, om den ottende udbudsrunde skal aflyses.

Og det er svært at spå om fremtiden, for det afhænger jo af hvordan olieprisen udvikler sig, og hvordan andre lande indretter sig, forklarer ministeren.

Enhedslisten og Alternativet har indkaldt til samrådet. De to partier er meget kritiske over for den ottende udbudsrunde, som de i sin tid som de eneste partier i Folketinget var imod.

Dan Jørgensens svar overbeviser dog ikke hverken Enhedslisten eller Alyternativet til at droppe deres modstand mod den ottende udbudsrunde.

"Jeg synes stadig, ikke jeg har fået svar der viser, at det ikke vil være det fornuftige valg netop nu, at sige stop for den ottende udbudsrunde," siger Enhedslistens miljøordfører Mai Villadsen.

Kæmpefelt fundet

Hvis den ottende udbudsrunde ender med at blive gennemført som planlagt, så kan det betyde, at der skal udvindes olie og gas i Nordsøen i hvert fald frem til 2055.

I de seneste år er indtægterne fra olie og gas i Nordsøen faldet betragteligt, men særligt fundet af gas i det såkaldte Svane-felt, vil kunne generere store indtægter. Energistyrelsen vurderer at fundet i feltet indeholder, hvad der svarer til 25 års dansk gasforbrug, skriver Information.

Regeringen har tidligere svaret, at den danske stat i tiden frem til 2047 forvente indtægter fra Nordsøen på sammenlagt godt 154 milliarder kroner, hvis man ikke lever op til Paris-målsætningen.

Hvis man i stedet havde baseret sig på et scenarie, der respekterer Paris-målene, ville de forventede Nordsø-indtægter skrumpe til 88 milliarder kroner for hele perioden frem til 2047.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er da et fremskridt, at beslutningen om noget, der skal foregå om mere end tyve år, lige nu er skudt til hjørne i en syltekrukke. Men hvorfor lobbyisternes pres om en hurtig afgørelse på dette spørgsmål i mindste måde kan føre til behov for om en hurtig beslutning, er mig en helt uforståelig gåde, med mindre regeringen ikke har nosser til at sige NEJ.

Jeg fulgte der timelange samråd 24. Oktober i Klima m.v. udvalget. Dan Jørgensen fremhævede, at det igangsatte analysearbejde skal fokusere på, hvilke virkninger et stop for 8. Udbudsrunde har på klimaet, investeringer og beskæftigelse og så forsyningssikkerhed. Det er både politisk sagligt og fornuftigt. I modsætning hertil står Enhedslisten, Alternativet, SF og de Radikale, der ønsker et stop for 8. runde her og nu.Og altså uden analyse og undersøgelse af fordele og ulemper. Disse partier - herunder altså også desværre SF - tilsidesætter dermed reglerne for god beslutningstagen. De er hoppet på en temmelig følelsesbåret klimaaktivisme uden interesse for, hvordan klima- og andre - problemer bedst kan løses i den virkelige verden. Det synes Dan Jørgensen heldigvis at have gennemskuet. Tak for det! Venlig hilsen Lars Runo Johansen.

Jamen det er da altid klogt at live klogere, hvis man altså bliver det. Med en udbudsrunde bliver man forpligtet på at tillade selskaber at efterforske og udvinde olie fra en gang i 2040'erne frem til 2055 på nye fund, 5 år efter vi ifølge planerne skal være CO2 neutrale, uden at vi har magt over den videre anvendelse, som den oppumpede olie vil få.
At beslutningen udsættes under ovennævnte begrundelse, er derfor under alle omstændigheder godt nyt, men hvorfor udskydes den ikke bare generelt, når tingene først aktuelle om 25 år, og en beslutning nu fører til at vores bidrag til CO2 udledningen kommer ud af folkestyrets kontrol?

Annonce