Dansk-serbisk forfatter: Det multikulturelle ideal fejlslagen som kommunisme

Vestlig individualisme og muslimsk kollektivisme kan ikke forenes, mener Birgithe Kosovic.
Mange muslimer i Danmark vælger at bo i et frivilligt apartheid, og derfor er det en illusion at tale om integration.

Det skriver den dansk-serbiske forfatter og journalist Birgithe Kosovic i et indlæg i Politiken.

Apartheid var et system til raceadskillelse i Sydafrika, hvor sorte levede for sig med en slags regler, og hvide for sig under andre - og bedre - regler.

Birgithe Kosovic er født og opvokset i Albertslund på den københavnske vestegn med en dansk mor og en serbisk far.

Hun er forfatter til flere prisbelønnede bøger, blandt andet om hendes egen families jugoslaviske rødder, men har også skrevet en biografi om tidligere stats- og udenrigsminister Erik Scavenius.

Netavisen Pio anbefalede sidste år hendes bog “Det du ikke vil vide”.

Lige så fejlbehæftet som kommunismen

Hun mener, at ideen om at danskere og udlændinge, med tiden vil vokse sammen til et folk, er fejlslagen. Det minder hende om den kommunisme, som hendes far forlod.

"Det multikulturelle ideal, der blev promoveret som en slags national mentaltræning i tolerance, har afsløret sig som en politisk ideologi, der er lige så fejlbehæftet, som kommunismen var det," skriver hun blandt andet i indlægget.

Integration klinger af en gavmild mellemposition, hvor man frit kan vælge noget fra alle hylder.

Hun nævner blandt andet USA og det tidligere Jugoslavien som steder, hvor man i retorikken hylder tanker om det multikulturelle, men hvor praksis er, at forskellige racer og folkeslag lever i adskilte enklaver.

Hun mener, at det liberale demokratis syn på individet, og muslimernes fokus på kollektivet, er uforenelige størrelser:

"Integration klinger af en gavmild mellemposition, hvor man frit kan vælge noget fra alle hylder. Men de grænser, som den ene kultur sætter for den enkelte over for fællesskabet, eksisterer ikke i den anden."

Hele Birgithe Kosovics indlæg kan læses her.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nu har "det multikulturelle ideal" uanset udformning jo aldrig været noget, den jævne dansker har efterspurgt, så det er dermed heller ikke så mærkeligt, at fortalerne gennem tiden så ofte har kunnet findes i de skøreste hjørner af venstrefløjen, blandt verdensfjerne akademikere og kunstnere samt generelt mennesker med behov for at pudse egen glorie og flashe deres endeløse godhed for den undrende omverden.

Det er jo bare moderne gladiatorkamp. For 50 år siden fandtes det slet ikke i vores land. Prøv at tænk over, hvor meget det fylder i dag. Det fylder alt nu. Det er ikke let at herske i Europa, hvis vi har det for godt. Vi skal helst være beskæftigede med at være utrygge, og prise os lykkelige når nogen vil sætte et kamera op, der filmer os, eller vedtage love, der undergraver vores egne rettigheder.

Én gang serber, altid serber.

Hvilken kommunisme taler de om her? Indtil videre har kommunisme kun været et ideal. Det, der hidtil har eksisteret, var socialisme, som er overgangsformen til kommunismen. Hvis du ikke kan skelne de to fra hinanden, bør du ikke bruge disse udtryk. Eller endnu bedre, gå på en skole og lær om det.

Annonce