Unge og udlændinge fravælger fagforening: Frygter A- og B-hold

Vi risikerer et to-delt arbejdsmarked og et mere ulige samfund, hvis ikke udviklingen vender, lyder det fra strategisk rådgiver.
Gennemsnitsalderen for medlemmer i landets fagforeninger stiger, og samtidig falder antallet af medlemmer.

Det viser en undersøgelse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudierpå Københavns Universitet

Udviklingen bekymrer Jakob Sand Kirk, der er strategisk rådgiver og tidligere top-rådgiver i fagbevægelsen.

Unge og udlændinge vælger fagforening fra

Men bag tallene ligger to væsentlige historier. De organiserede arbejdere bliver ældre og de er overvejende danske. De unge, udlændinge og mange i serviceerhverv vælger fagforeningerne fra.

Det skyldes bl.a. at arbejdsmarkedet har ændret sig. Undersøgelser viser, at de to mest afgørende parametre for om man melder sig ind i en fagforening er, om ens arbejdsplads har en overenskomst, og om der er en tillidsmand.

Der er også en betydelig forskel på, om man er offentligt eller privat ansat.

Mens man i de fleste offentlige forbund har en organiseringsgrad på over 80 procent, ligger organisationsgraden på f.eks. hotelområdet og andre serviceområder ofte på under 50 procent.

 

Fakta: Flere gule og flere står helt uden fagforening

Antallet af lønmodtagere, der er medlem af en af de traditionelle fagforeninger, er faldet fra cirka 70 procent i 2000 til 53 procent i 2018.

Til gengæld er andelen af medlemmer i de gule fagforeninger steget. Det samme er andelen, der ikke er medlem af en fagforening. Det tal er vokset fra 27 procent til 35,7 procent.

I 2000 var blot 3,9 procent af lønmodtagerne medlem af en gul fagforening, som Krifa eller Det Faglige Hus. Det tal er steget til 11,1 procent i 2018.

Kilde. Mandag Morgen/FAOS

 

Vækst i udsatte brancher

Flere er i dag ansat i brancher med lav organisering og flere er ansat i midlertidige eller tidsbegrænsede stillinger, fortæller Jakob Sand Kirk, der er tidligere udviklingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation og i dag arbejder med at rådgive fagforeninger og organisationer i organisationsudvikling.

Mange kommer også fra lande, hvor der ikke er tradition for at stå i fagforening.

"De brancher, hvor der er fremgang, er dem med få organiserede, og der hvor der traditionelt har været få organiserede. Det er f.eks. hotel og restauration, handel og andre brancher, hvor mange er midlertidigt ansat," siger han til Netavisen Pio og fortsætter:

"Desuden er antallet af udenlandske lønmodtagere i Danmark vokset markant, ikke mindst inden for de her udsatte brancher. Så er de er ofte også udsatte alene i kraft af de områder de arbejder indenfor.” 

“Mange kommer også fra lande, hvor der ikke er tradition for at stå i fagforening. Det kan også være en udfordring for fagforeningerne at komme i kontakt med dem, f.eks. er der jo en åbenlys sproglig barriere," fortæller han.

”Det gør sig gældende på mange områder, og lige nu er der flere tydelige eksempler i den offentlige debat.”

Flere i løse forhold

Diskussionerne om nemlig.com og Wolt handler om at virksomheder, der etablererer sig på nye områder, med løsere forhold og med mange midlertidige og ofte unge og/eller udlændinge som ansatte.

“Det er naturligvis en udfordring for fagforeningerne at håndtere disse typer virksomheder og deres ansatte, og det ved jeg da også, at de arbejder hårdt på,” siger Jakob Sand Kirk.

De unge er faktisk solidarisk og politisk indstillede, men mange ser bare ikke fagbevægelsen som noget for dem

Han mener også, at fagbevægelsen har en udfordring i forhold til at kommunikere med de unge og gøre et fagligt medlemskab attraktivt.

"Generelt skal fagbevægelsen blive bedre til at forklare de unge, hvorfor de skal være med i deres faglige fællesskab. De unge er faktisk solidarisk og politisk indstillede, men mange ser bare ikke fagbevægelsen som noget for dem,” siger Jakob Sand Kirk.

Et arbejdsmarked i to hold

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, kan der komme et todelt arbejdsmarked, påpeger Jakob Sand Kirk:

“Et vellønnet og velreguleret for især offentligt ansatte og dem som arbejder på de store industrivirksomheder, og et stadig mere reguleret arbejdsmarked, f.eks. inden for hotel, restauration, udbringning, phoning og IT.”

Især udlændinge i midlertidige job på dårlige vilkår kan komme til at udgøre B-holdet, som man har set det med kørselstjeneste Uber, leveringstjenesten Wolt og senest med nemlig.com.

Hvordan får man dem i tale, når de ikke arbejder fast et bestemt sted?

Virksomheder hvor medarbejderne klassificeres som midlertidigt ansatte og kaldes partnere eller selvstændige, og derfor ikke har ret til de goder og rettigheder, som findes på det organiserede arbejdsmarked, opsigelsesvarsler, barselsorlov, løn under sygdom etc.

De midlertidigt ansatte i platformsøkonomien, er en medarbejdergruppe, som er svær for fagbevægelsen at nå ud til, påpeger Jakob Sand Kirk:

“De her medarbejdere er endnu sværere end de unge at få fat i. For hvordan får man dem i tale, når de ikke arbejder fast et bestemt sted? Hvordan hjælper man dem, der hvor de er, når de opfatter sig selv som nogen, der er på vej et andet sted hen?”

“Og hvordan - og ikke mindst til hvilken pris – giver det overhovedet mening for dem at organisere sig, kunne man lidt kættersk spørge.”

Uligheden stiger

Den lave organiseringsgrad er ikke kun en udfordring for den enkelte lønmodtager, men også for hele samfundet, fordi stærke fagforeninger er et stærkt værn mod stigende ulighed i samfundet.

Den internationale valutafond, IMF, konluderde i en analyse fra 2015 at et fald i organiseringsgraden blandt lønmodtagere på ti procentpoint medfører en stigning i indkomsterne for de rigeste 10 procent med fem procent.

Ifølge IMF sker indkomstfremgangen for de rigeste på bekostning af de 90 procent med lavere indkomst.

Uligheden kan blive yderligere forøget, idet det politiske tryk, fagbevægelsen kan lægge på politikerne, bliver mindre kraftfuldt, hvis fagbevægelsen svækkes.

"Det er en negativ spiral, som igen vil gøre det mindre attraktivt for potentielle medlemmer af melde sig ind i fagforening," understreger Jakob Sand Kirk.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"Unge og udlændinge fravælger fagforening"

Stakkels unge mennesker...de får det mega svært i fremtiden hvis de fastholder den kurs...
Det kan kun bero på ingen eller manglende oplysning...

Lad os få eksklusivaftalerne tilbage, og dermed sikre ro på arbejdspladserne...

Med internettet og de globale sociale medier har der i lang tid været massevis af dårlig indflydelse fra USA eksempelvis i form af absurde konspirationsteorier. Jeg kunne sagtens forestille mig, at også modstanden mod fagbevægelsen er et resultat af denne indflydelse fra USA, hvor man har helt andre tilstande og normer.

Den internationale valutafond, IMF, konluderde i en analyse fra 2015 at et fald i organiseringsgraden blandt lønmodtagere på ti procentpoint medfører en stigning i indkomsterne for de rigeste 10 procent med fem procent 🤔

Ikke mærkeligt at flere og flere vælger den politiske fagbevægelse fra, de har ikke kæmpet for den arbejdende klasse i halvtreds år!

Måske de skulle droppe deres politiske strategi og begynde at kæmpe for lønmodtagerne!

Hov. Så var Jens Peder Fup på banen igen! Han har spist en båndoptager, der spiller et slidt og kopieret bånd igen og igen.

Hvis Danmark var en ø uden forbindelse til omverdenen kunne en fagforening styre og kontrollere øen/landet, hvis den kunne organisere lidt over 90% af lønmodtagerne. Hvis der var en tilsvarende stærk arbejdsgiver kunne vedkommende styre øen/landet.

Endelig kunne øen/landet have et velfungerende demokrati, der måske havde fået lønmodtagere, arbejdsgiveren og de folkevalgte til at indgå trepartsforhandlinger til alles fordel. Det ville blive verdens lykkeligste ø. Især hvis vejret var af passende karakter for alle.

Hvis øen får en bro, forandrer alle parametre sig straks.

Arbejdsgiveren får konkurrenter. Lønmodtagerne får konkurrenter. Og politikerne får konkurrenter.

Trepartsforhandlingerne får et helt andet indhold. Trangen til sammenhold bliver mindre. Alle har pludseligt fået alternativer. Og nogen sætter dem i spil. Andre bliver nationalister. Og konservative. Synes at alt var bedre før. Dengang øen var verdens lykkeligste ø.

Pandemien har gjort mange samfund til små lukkede øer.

Men forbindelseslinjerne har bestået. Bortset fra arbejdskraftens frie bevægelighed.

I Norge mangler de folk til gartnerier, fiskeriet, landbrug. Alt imens arbejdsløsheden stiger.

Måske vesteuropæiske lønmodtagere og unge skulle tænke lokalt i stedet for globalt.

Det ville være godt for klimaet, ligheden, fællesskabet, lønnen, velfærden, beskæftigelsen, sundheden, skolen, familien, barselsorlov, miljøet, og klimaet.

Måske pandemien bliver en øjenåbner for mange unge, uden de behøver at rejse hele verden rundt før de erkender værdien af det samfund som tre generationer før dem opbyggede.

Grisefester, ungdomsdrukrejser er er verdens lykkeligste lønmodtagere fra oldeforældre til oldebørn.

Desværre har de unge kun hørt om ferierejserne og festerne!

Hvilket arbejdsliv der lå bag, har historien glemt alt om.

Den ene mobiltelefon erstattes af den næste.

Sådan ser unge også på samfundsudviklingen.

Landbrug kan skiftes ud med “Guds vilde natur”.

Industri udskiftes med pakker fra Kina.

Et lavtlønsjob i Danmark kan udskiftes med et fedt job i New York.

Alt er muligt! Ingen tør tale de unge imod!

“How dare you!”

Fire unge grønne damer er nu fanget af at de blev valgt som klimapolitikere.

Nu skal øen afklimatiseres. Arbejdspladser nedlægges. Arbejdsgivere udsultes. Lønmodtagere sendes over broen efter jobs og indtjening. Varer købes billigt i Kina. Vacciner billigt af Pfizer. Vi er verdens lykkeligste folk og vores lånestatus er AAA+, det vil sige verdens bedste. Og vi er klimaførende. 70% reduktion i 2030.

Hvorfor stå i en fagforening. Verden er jo blevet global. Klimaet lokal. Ingen af øens fagforeninger bestemmer over løn og arbejdsvilkår på den anden side broen.

De grønne politikere har sejren ad hinsidan til!

Verden er grøn og global.
Lønmodtagere er røde og lokale.

Der er kun sproget til forskel.
Babelstårnet i moderne virkelighed.

Babelstårnet var ifølge Det Gamle Testamente et tårn, som blev opført i Babylon med det formål at nå himlen.
Gud straffede menneskene for dette overmod ved at lade dem tale forskellige sprog.

Nu venter blot syndfloden og Noas ark!

Syndfloden er her, tredie corona-bølge bliver snart til 4-5-6-7-
KLIMA_KRISE=CORONA-KRISE

Annonce