De konservative kastede Storbritannien ud i politisk krise med brexit-afstemningen, de ligger i intern borgerkrig, og de har valgt en dybt kontroversiel og skandaleplaget formand. Alligevel er Boris Johnson og hans konservative slæng langt mere populære end deres udfordrere fra det socialdemokratiske Labour parti.

De britiske socialdemokrater har på ingen måde kapitaliseret på det konservative kaos

Særligt Boris Johnson er blevet det primære mål for kritik og latterliggørelse i forbindelse med forhandlingerne om en Brexit-aftale. Medierne har således givet ham øgenavnet ”BoJo the clown”. På Amazon.com kan man sågar købe en T-shirt, der viser premierministeren som klovn.

Johnsons tvivlsomme meritter som EU-korrespondent, ballade i privatlivet og ikke mindst hans måde at møde offentligheden på har gjort ham til et yndet hadeobjekt for mange på især venstrefløjen. Men på trods af høj og hånlig latter, så er det Boris Johnson, der kommer til at grine mest ved et kommende parlamentsvalg, hvis de nuværende meningsmålinger holder stik.  

De britiske socialdemokrater har på ingen måde kapitaliseret på det konservative kaos eller den udskældte Bojo. Tværtimod, så står Labour til et historisk nederlag.

Corbyn har tabt arbejderklassen

Den, der taber til klovnen må bogstavelig talt være den, som er mest til grin.

Ikke desto mindre tegner alt til et kommende valgnederlag for Labour, for partiformand Jeremy Corbyn og for hans frontkrigere i den aktivistiske frontorganisation Momentum. Selvom Labour kun haltede to procentpoint efter de konservative ved parlamentsvalget i 2017, så ser det svært ud i dag.

Den, der taber til klovnen må bogstaveligt være den, som er mest til grin

I den seneste måling fra YouGov var Labour hele 15 procentpoint-bagude til de konservative. Samtidig har især det socialliberale parti, Liberal Democrats, tredobbelt deres opbakning siden valget. Og selvom de generelle målinger giver mere end rigeligt med uhygge for de røde, så er der endnu mere gys og gru at hente, når man ser på briternes opfattelse af Jeremy Corbyn som mulig premierminister.

På spørgsmålet om hvem der vil være den bedste premierminister vinder Boris Johnson 43-21 over Jeremy Corbyn – målt på befolkningens holdning. Men når det handler om Corbyns egne kernevælgere blandt de faglærte, ufaglærte og pensionister, så bliver det kun endnu værre. Her viser YouGov-tallene en deprimerende 44-17 sejr til Boris Johnson. Med andre ord fravælger selv den traditionelle arbejderklasse Jeremy Corbyn.

Med andre ord fravælger den traditionelle arbejderklasse Jeremy Corbyn

Mindst dårligt står Jeremy Corbyn blandt storbyboerne i London, hvor han ’kun’ taber med tre procentpoint.

Alt i alt har de konservative siden august måned haft et meget solidt flertal i alle målinger, og de socialliberale har haft stor fremgang hele året.

Lokale parlamentskandidater taber stort 

Meningsmålinger tegner naturligvis ikke det fulde billede og kan tværtimod ofte skævvride opfattelsen af, hvad der rent faktisk foregår. Jeremy Corbyn blev op til hans valg som partiformand i 2017 groft undervurderet.

Men målt på de faktiske resultater, så ser det ikke meget bedre ud for Jeremy Corbyn. Indenfor den gældende parlamentsperiode har der været afholdt fire omvalg på engelsk jord, hvor man skulle vælge nyt parlamentsmedlem. I alle fire af disse såkaldte ”by-election”, som har været afholdt i Brecon and Radnorshire, Lewisham East, Peterborough, Newport West er Labour gået mellem 12,4 og 17,7 procentpoint tilbage. Samtidig har også 14 af Labours parlamentsmedlemmer som protest forladt partiet i år.

I alle fire af disse såkaldte ”by-election” er Labour gået mellem 12,4 og 17,7 procentpoint tilbage

Der kunne tilføjes meget mere til listen over Labours problemer, men blot et enkelt ekstra krydderi kunne være at Labour i september måned valgte at smide deres studenterorganisation Labour Students helt ud af partiet. Den officiel forklaring var rod i betalinger, men flere har peget på at organisationen længe havde været kritisk overfor partiformanden.

Institutionaliseret antisemitisme i Labour

Der er med andre ord ingen tvivl om at Jeremy Corbyn og Labour står svagt. Det store spørgsmål er, hvordan det kan gå så galt i en situation, hvor man sidder med alle trumfkort på hånden? 

Hvis man lytter til de parlamentsmedlemmer, som har kvittet Labour, så handler det først og fremmest om manglende lederskab hos Jeremy Corbyn og hans nærmeste i toppen af partiet.

Det manglende lederskab handler langt fra kun om Brexit – faktisk har antisemitisme været et afgørende debatemne internt i Labour siden 2016. Der er afgivet mange klager. En undersøgelseskomite under de britiske parlament konkluderede, at der eksisterer en antisemitisk minoritet internt i Labour, og at Labour har fejlet i forhold til at håndtere en række antisemitiske hændelser, hvilket forøger beskyldninger om institutionel antisemitisme i partiet.

Jeremy Corbyn har flere gange forsøgt at undskylde, men har indtil videre ikke kunne overbevise kritikerne om at anklagerne er grundløse, og at der ikke er grund til at være bekymret for antisemitisme i Labour.

Jeg mener ikke, at Jeremy Corbyn er egnet til at fungere som vores premierminister

Senest forlod parlamentsmedlem Louise Ellman den 16. oktober 2019 Labour efter 55 års medlemskab. Ellman har udover sit politiske mandat en række poster forbundet til det jødiske samfund og med hendes afgang fulgte en hård kritik af formanden: "Jeg mener ikke, at Jeremy Corbyn er egnet til at fungere som vores premierminister." 

Meget bedre var det ikke tidligere på året, da det ligeledes jødiskfødte parlamentsmedlem, Luciana Berger, forlod Labour med følgende svada: ”Og alligevel er disse (Labours, red.) værdier konsekvent og konstant blevet devalueret, undermineret, krænket og angrebet, når partiet i dag har nægtet at placere mine vælgere og vores land foran partiets interesse".

Labour leger Schweiz i Brexit-spøgsmålet

Udover den fortsatte diskussion om antisemitisme er det primære spørgsmål, der skaber splid og frustration i Labour naturligvis Brexit. Men modsat Boris Johnson, der har meldt klart ud, at han vil levere en aftale om at forlade EU, så er det sværere at tyde hvilken linje som Jeremy Corbyn egentligt ligger på.

hvor Labour ikke selv vil deltage eller bidrage med en holdning - man vil alene lytte

Labour har skiftet holdning og strategi flere gange, men aktuelt forlanger Jeremy Corbyn en ny parlamentsafstemning, hvor briterne enten skal A) Stemme for en ny udtrædelsesaftale af EU eller B) Stemme for at blive i EU. Det vil dog blive en afstemning, hvor Labour ikke selv vil deltage eller bidrage med en holdning - man vil alene lytte. De vil som politisk parti erklære sig neutrale og lade befolkningen bestemme for sig.

Med andre ord kunne man sige at Labour forsøger at kopiere den schweiziske neutralitet, som alpelandet blev så kendt for under 2. verdens krig.

Den manglende stillingtagen er dog ikke faldet i god jord over hele linjen hos Labour. I Wales har Labour således erklæret, at de i modsætning til moderpartiet vil føre kampagne for at blive i EU, og fra den skotske afdeling har man entydigt opfordret Jeremy Corbyn til at kæmpe for at Storbritannien skal blive i EU.

En undersøgelse fra tidligere på året viste en klar afstand mellem partitop og medlemmer. Hele 88 procent af medlemmer erklærede således, at de ville stemme for at blive i EU.

Kronisk mangel ledelse

På trods af Jeremy Corbyns lange politiske karriere og placering på Labours yderste venstrefløj, er han ikke en leder, der træder i karakter, trækkerne fronterne klart op eller skaber klarhed om sit partis holdninger. Tværtimod skaber hans usikre ledelsesstil kombineret med de mere yderligtgående holdninger fra hans fortid massiv usikkerhed.

Det gælder også på de nævnte sager, hvor Jeremy Corbyn tidligere har betegnet de militante islamiske organisationer, Hamas og Hizbollah, for at være hans venner, mens han stemte nej til EF-afstemningen i 1975, var imod Maastricht-traktaten i 1993, Lissabon-traktaten i 2008 og i 2011 støttede et forslag om en afstemning for at melde Storbritannien ud af EU.

Cobyn bedriver bestemt ikke, hvad man på moderne business-lingo ville kalde 'synlig ledelse'

Jeremy Cobyn bedriver bestemt ikke, hvad man på moderne business-lingo ville kalde ”synlig ledelse”. Men omvendt bør man heller ikke tage fejl af, at han på spørgsmål som velfærd, ulighed og klima burde havde rigtige gode muligheder overfor spradebassen Boris Johnson. Indtil videre spænder Jeremy Corbyns kroniske mangel på ledelse, dog ben for enhver fremgang.

Endelig bør man også overveje om Boris Johnson med sin betydelige politiske erfaring kan reduceres til at være den Donald Trump- klon, som nogle gerne vil gøre ham til. Måske han faktisk heller ikke er så meget den klovn, som automatreaktioner på venstrefløjen tilsiger. Bag de progressives fordomme kunne der gemme sig en politiker, der faktisk siger, hvad han mener og kæmper benhårdt for at få det gennemført.