Bjørn Lomborg på finansloven og Bornholm dropper Danske Bank

Nyhedsoverblik fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Så er det blevet black friday!
I stedet for at flå ned fra butikshylderne har vi på Netavisen Pio samlet et nyhedsoverblik til dig.

Dansk Folkeparti vil have øremærket 14 millioner kroner til Bjørn Lomborg på næste finanslov.

På solskinsøen Bornholm tager kommunen konsekvensen af Hvidvask-skandalen i Danske Bank, og de leder nu efter et nyt finansinstitut.

Uden for Danmarks grænser, i Østafrikas største havn, får arbejdere på Mærsk-skibe kun to kroner i timen. Det afslører en ny undersøgelse fra det undersøgende medie Danwatch.  
 

Hver anden ledige 3F’er: Dagpengene er for lave

Hver andet medlem af 3F, som fik dagpenge i august i år, mener ikke, at dagpengene dækker godt nok. Det viser en rundspørge blandt godt 1.300 medlemmer af fagforeningen.

“Fakta er, at vi har en relativt høj andel af medlemmer med en løn i den lavere ende. Derfor er det særligt tankevækkende, at hver anden af vores egne kolleger mener, at dagpengene dækker for ringe,” siger Eva Obdrup, der er forretningsfører i 3F’s a-kasse.

Om man kan få kontanthjælp afhænger blandt andet af formue og af, om man for eksempel skal forsørges af en ægtefælle.

“Derfor skal vi have stoppet udhulingen af dagpengene nu,” siger Eva Obdrup til Fagbladet 3F.

Læs mere her.
 

DF vil have Lomborg på finansloven

Dansk Folkeparti vil sikre 14 millioner kroner til Bjørn Lomborg, som hævder at kunne gøre dansk udviklingsbistand op til fire gange mere effektiv.

DIIS-forsker Lars Engberg-Pedersen vender imidlertid tommelfingeren nedad i forhold til Bjørn Lomborgs projekt.

Han mener, at cost-benefit-analyser og best practice-projekter er velbeskrevet i forskningslitteraturen. Og resultaterne er nedslående, hvis man tror, Lomborg har fundet udviklingsbistandens columbusæg.

"Det er stærkt tvivlsomt, om de her typer af analyser skulle kunne give så stor en effekt," siger Lars Engberg-Pedersen til Altinget.

Læs historien her.
 

Bornholm dropper Danske Bank

På solskinsøen handler de på den forargelse, som mange har givet udtryk for efter hvidvask-skandalen i Danske Bank.
Bornholms Regionskommune har nemlig besluttet at skifte pengeinstitut.
Det sker efter at de har målt Danske Banks øjeblikkelige omdømme i forhold til kommunens etik og på den baggrund besluttet, at kommunen dropper sit samarbejde med Danske Bank, skriver Danske Kommuner.

Om baggrunden for beslutningen siger borgmester Winni Grosbøll (S) til TV 2 Bornholm:

“Med de sager, der er kommet frem fra afdelingen i Estland, så stemmer Danske Bank ikke overens med de etiske retninglinjer, vi har hos Bornholms Regionskommune for, hvordan vi placerer vores penge. Vi har et halvt års opsigelse, og så snart vi har fundet det rette tilbud i en anden bank, kan vi skifte efter et halvt år.”

Læs historien her.
 

Klimarådet: Regeringens politik gør det svært at nå klimamålene

Regeringens politiske initiativer på klima- og energiområdet gør det sværere for Danmark at nå målet om at være CO2-neutral i 2050. Sådan lyder konklusionen i ny rapport fra Klimarådet


De tiltag, som regeringen lægger op på klima- og energiområdet, vil nemlig sænke tempoet i den grønne omstilling markant frem mod 2030.

Det er konklusionen i den nye analyse, som Klimarådet præsenterer fredag. Rådet er et uafhængigt ekspertorgan, der hvert år tager pulsen på, hvordan det går med Danmarks opfyldelse af egne klimamålsætninger og de internationale forpligtelser.

Ifølge analysen vil regeringens energiaftale fra foråret og det nye klimaudspil betyde, at tempoet falder til cirka en fjerdedel af den nuværende omstillingshastighed.

”Dermed kommer vi til at skubbe den grønne omstilling foran os, og Danmark får derfor meget travlt efter 2030, hvis vi skal nå målet i 2050,” siger Peter Birch Sørensen i en pressemeddelelse.

Læs mere her.
 

Østafrika: Arbejdere på Mærsk-skibe for to kroner i timen

En ny undersøgelse fra det undersøgende medie Danwatch afslører, at arbejderne, der losser og laster Maersk-skibe i Østafrikas største havn, Mombasa, sover på papkasser bag containerne, mangler sikkerhedsudstyr og arbejder for langt under den kenyanske mindsteløn.

Arbejderne mangler ikke kun grundlæggende sikkerhedsudstyr, men også en løn, som de faktisk kan leve af. De oplyser alle, at de får en løn på 250 kenyanske shilling for otte timers arbejde. Det svarer til en timeløn på to kroner. Det er næsten fire gange under minimumslønnen i Kenya.

“Det er meget vanskeligt. Jeg prøver at forsørge to børn, men det er næsten umuligt," fortæller en 42 år gammel mand blandt losserne til Danwatch.

Læs historien her.

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det vil da også vise Dansk Folkepartis påståede danskhed ved at præmiere Lomborg med skattemillioner, efter han tidligere har turet USA rundt og fortalt om at investeringer i danske vindmøller var tåbelige, og at de nu skulle rives ned igen. Kilde: Magasinet "Naturlig energi" August 2011, eller: http://www.naturlig-energi.dk/cms/gode-gamle-nyheder/185-august-2011

DF har jo tidligere udvirket, at Lomborg får en særbevilling på finansloven frem for forskningsmiljøet i almindelighed. Det blev afbrudt af Fogh i 00-erne.
Men hvorfor denne interesse for netop Lomborg?
Dengang handlede det om et påfaldende sammenfald mellem DF’s nærmest apatiske og fake news bedøvede fortrængninger af en samlet videnskabelig konsensus om menneskeskabte klimaændringer, og Lomborgs lobby aktiviteter på kulbrinte-industriens vegne.
Lomborgs hovedsynspunkt er, at vores nuværende indsatser alligevel ikke nytter det store, hvorfor man (guderne må vide hvem” man” er) lige så godt kan vente på, at markedet og fremtidige opdagelser helt af sig selv løser opgaven!
Men det gør markedet desværre ikke. Fra 1950-erne og frem til 2010 kørte næsten alle biler ca. 12 km pr. Liter, og selv om efterspørgselen efter bedre benzinøkonomi hele tiden var der, blev alle effektiviseringer alene udmøntet i stadig større motorer. Udbyderne i olie- og bilindustrien havde ingen økonomisk interesse i, at omsætningen faldt på nogen af disse to markeder, og så viste markedet sin uduelighed til selv at løse det tiltagende CO2 problem. Medens man skovlede milliarder ind, påførte man samfundene et astronomisk problem på grund af magten over markedets rammebetingelser og dets helt manglende evne til isoleret at løse problemet. Markedet blev et middel til at opretholde en absurd overopfedning af nogle få oliemilliardærer på samfundets bekostning, alt imens klimaproblemet tårnede sig op.
Og den tilstand vil oliemagnaterne selvfølgelig gerne opretholde. Og det er den interesse Lomborg tjener penge på at facilitere. Så hold ham venligst langt ude af finansloven.
DF’s (og også venstres) interesse er klart at undgå at bruge penge på klimaindsats. (og u-landsbistand), og så henvise til, at det klarer markedet, eller det kan gøres meget mere effektivt, hvorfor vi godt kan spare på denne post.
Når bare vi kun læner os tilbage og lader alle andre sejle deres én sø, så bliver verden et bedre sted.
Og det er til denne ”mig selv nok prædiken”, at Lomborgs mere vidtløftige postulater er nyttige, helt uanset hvor lødige eller interessemæssigt belastede de er.

Annonce