FH: Politikerne forsøger at svække den danske model. De burde kæmpe for den

Fagbevægelsens faldende medlemstal er en del af en større udvikling, som også koster partierne medlemmer. Men der er ingen alternativer til fagbevægelsen, lyder det
Siden Ugebrevet Mandag Morgen i februar 2021 offentliggjorde en undersøgelse fra Københavns Universitet om fagbevægelsens dalende medlemstal, har der været mange meninger fremme.

De kan kort opsummeres til, at fagbevægelsen skal se at stramme sig an. Men fagbevægelsens dalende medlemstal kan ikke isoleres til kun at handle om fagbevægelsen eller størrelsen på medlemskontingentet.

Fagbevægelsen er nemlig en del af fundamentet for demokratiet, ligesom partierne og medierne er det, lyder det fra FH's formand, Lizette Risgaard.

”Helt ærligt - hvordan ville samfundet se ud, hvis fagbevægelsen ikke var der?," siger Lizette Risgaard til Netavisen Pio.

"Hvor man har været dybt optaget af at diskutere den demokratiske nødvendighed af partierne og medierne, er der ingen, der for alvor har diskuteret den demokratiske nødvendighed af, at fagbevægelsen er der. Man tænker ikke engang over det, når man svækker os - og for eksempel tillader, at gule forretninger kan få lov til at kalde sig selv for fagforeninger,” siger Lizette Risgaard

Faldende medlemstal

I en kronik i Politiken henviser Lizette Risgaard netop til, at organiseringen af arbejdsmarkedet - sammen med pressen, den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt - er en forudsætning for det levende danske demokrati. Og fagbevægelsen desværre ikke er ene om at miste medlemmer - eller abonnementer.

placeholder

Tilbage i 1980’erne fik partiernes kraftigt dalende medlemstal således panderynkerne til at folde sig i takt på Christiansborg – for hvad nu med partiernes overlevelse og demokratiet? Uden medlemmer, ingen partiindtægt og uden indtægt, ingen partier.

Dertil kom det repræsentative, som partierne stod for. Både ved at ideer blev diskuteret ude i partiforeningerne, men også ved at partierne kunne mønstre et bredt rekrutteringsgrundlag, når der skulle vælges kandidater til Folketinget, amter og kommuner.

Det dalende medlemstal blev blandt andet forklaret med den skærpede konkurrence om folks opmærksomhed, hvor man lige så godt kunne gå til badminton som til partipolitik. Dertil kom at danskerne havde fået flere tv-kanaler, videoapparater og andet.

Afhængig af medlemmerne

Men hvor Christiansborgs løsning på det faldende medlemstal blev at frigøre sig selv fra medlemmerne - ved at hæve partistøtten - og sige farvel til massepartiet, omend ikke de politiske partier, så er fagbevægelsens uafhængighed af medlemmerne ikke en mulig vej.

"Vi ér medlemmerne," skriver Lizette Risgaard.

Fagbevægelsen er der

Af samme årsag opfordrer FH's formand derfor politikerne til at diskutere "den demokratiske nødvendighed af, at fagbevægelsen er der."

"Det er, som om man tænker fagbevægelsen som en interesseorganisation, og dem er der jo mange af – og I har også en modpart osv.," skriver Lizette Risgaard.

"Men helt ærligt: Hvordan ville samfundet se ud, hvis vi ikke var der? Man tager fagbevægelsen for givet i en grad, så man ikke engang tænker over det, når man svækker os."

Arbejdsvilkår

FH's formand efterlyser, hvad hun kalder bedre markedsvilkår.

"Det særlige ved Danmark er, at de fleste lønmodtagere er omfattet af overenskomster, som er forhandlet mellem lønmodtagernes og arbejdsgivernes organisationer," skriver Lizette Risgaard.

"Det er derfor, at vi på vegne af medarbejdere og arbejdsgivere kan forhandle med hinanden og politikerne og skabe aftaler til gavn for hele samfundet. Vi har helt særlige muligheder for at skabe brede aftaler – og til at handle utrolig hurtigt. Ikke desto mindre får nogle lov til at kalde sig for fagforening, til trods for at de alene leverer på medlemskontingentets størrelse – og ikke ved mødebordet."

Formidle arbejdsglæde

Ifølge FH's formand er der forskel på omkostningerne ved blot at "formidle arbejdsglæde" og så på at have knowhow og kapacitet til at kunne indgå overenskomster, trepartsaftaler og tage eventuelle konflikter i arbejdsretten. En henvisning til de tværfaglige eller såkaldte gule fagforeninger.

"I fagbevægelsen går vi også ind for frit valg," skriver Lizette Risgaard.

"Vi henstiller bare til, at vi har samme rettigheder som forbrugerne nede i supermarkedet – nemlig en ærlig varedeklaration."

Platformsøkonomier

FH's formand efterlyser en forklaring på, hvorfor arbejdsvilkårerne skal være anderledes, fordi man arbejder på en af de såkaldte platformsøkonomier som Wolt.

"Problemet opstår, når de nye virksomheders forretningsstrategi består i at betale et blankt nul i skat og fratager lønmodtagerne alt fra overtidsbetaling til løn under sygdom og til feriepenge."

De udgør en "trussel", som ikke bare lader sig løse med størrelsen på fagbevægelsens lydhørhed og medlemskontingent, lyder det. Det kræver, at der for eksempel er fuld opmærksomhed på skattebetalingen – uanset om en virksomhed transporterer pakker eller takeaway.

Nuværende og fremtidige generationer

"Og det er afgørende, at nuværende og fremtidige generationer forstår den danske model," skriver Lizette Risgaard.

"Ikke blot som grundsten for det danske demokrati, men også som en demokratisk organisering af vores arbejdsliv. I stedet for at forsøge at svække den danske model bør politikere have fokus på at understøtte den. Ikke for fagbevægelsens skyld. Men for vores alle sammens skyld. Vi stiller gerne op."

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kommentar:

Fagbevægelsen skal se af få udfaset sammenkædning-sreglerne ved Urafstemning vedrørende overenskomsterne, det er jo helt hul i hovedet, at eksempelvis en HK'er; skal være med til at bestemme, hvor længe en Murer skal arbejde på ugen, især når Byggebranchen har nedstemt overenskomst-resultatet...

Samtidigt må jeg høfligt tilføje, at Fagbevægelsesn Top ikke har ret meget interesse i deres medlemmers interesser, det så man helt klart og tydeligt, da Fagbevægelsens Top sad med i den nye Dagpengekommission, hvor man gud-hjælpe-mig; var med til at fremlægge karensdage over for deres egne medlemmer, så an arbejdsledig fra og med januar 2021, yderligerer mister op til omkring 2.700 kroner i dagpennge, alt imens Fagbevægelsen konstant ytre sig om, at dagpengene udhules, ja det tror da pokkers, når Toppen i Fagbevægelsen er med til at udhule dagpengene...

Mvh,
Erling Drews..

Poul Nielson: De krav og forventninger, Erling Drews stiller op i sin kritik af FH viser jo med al tydelighed, hvor vigtig en rolle fagbevægelsen spiller i samfundet. Virkelig godt at FH's formand med en mere dybtgående argumentation her får understreget den væsentlige rolle, en repræsentativ og velorganiseret fagbevægelse har i vores demokrati.

"Men der er ingen alternativer til fagbevægelsen"

Helt korrekt...

Et samfund uden fagbevægelsen, er et rent slave samfund, og det tror jeg bestemt ikke arbejderne accepterer...

Jeg tror nu også, medlemskontingentet spiller en ikke ubetydelig rolle. Det underbygges efter min mening af det store antal, som har meldt sig ind hos de gule tydeligvis ud fra en vrangforestilling om, at de der kunne få noget hen i retning af den rigtige fagbevægelse bare til en markant lavere pris.

Annonce