Domsmænd er retssalenes svar på Nemlig.coms chauffører

Aflønningen af de danske domsmænd er så lav, at det går udover selve retssystemet, mener domsmand.
Jævnligt popper der sager op, hvor man må tage sig til hovedet, når man læser om de ansættelses- og aflønningsforhold nogle firmaer byder deres ansatte.

Senest sagen om chauffører hos Nemlig.com, der er ansat som selvstændige lønmodtagere så firmaet kan slippe uden om overenskomster og betalte sygedage.

En sag der med rette, har vakt røre i fagbevægelsen.

Ingen lønstigning i 20 år

Men det er ikke kun det private erhvervsliv, som nogle steder har en akavet tilgang til aflønning.

Det offentlige kan skam også være med.

Forestil dig, at du er ansat et sted hvor din løn ikke er reguleret siden januar 2001, ikke en gang en pristalsregulering, har der været tale om. Det er 20 år siden.

Når du kaldes på arbejde, kan din arbejdsgiver ringe samme dag og sige at du ikke skal møde alligevel. Uden at skulle kompensere dig.

Du kender ikke dine kolleger og har ingen mulighed for at organisere dig.

Du har hverken lavest eller højest arbejdstid.

Du arbejder på en fireårig kontrakt, som du kun kan løses fra hvis du får en alvorlig sygdom.

Dit arbejdssted fastsættes ved ansættelsen og kan ikke ændres de næste fire år, uanset hvor du flytter hen i landet.

Det er ikke en feberfantasi, men de forhold man byder landets lægdommere.

Borgerligt ombud for 1.100 kroner om dagen

At være lægdommer, eller i daglig tale domsmand, er et borgerligt ombud man udpeges til for fire år ad gangen. Man tilknyttes en af byretterne eller de 2 landsretter.

Domsmændene deltager, sammen med de juridiske dommere, i afgørelser af hvorvidt tiltalte er skyldige og hvilken straf de skal have.

Domsmændene er helt afgørende omdrejningspunkt i den danske retsstat.

Alligevel vælger politikerne at overse det faktum, at domsmænd også er almindelige borgere som skal have en hverdag til at løbe rundt. Ikke mindst økonomisk.

Aflønningen består i et vederlag på 1.100 kr. pr. retsdag. Beløbet er selvfølgeligt skattepligtigt, og selv AM-bidrag skal der betales. Derimod udløser det ikke feriepenge.

Vederlaget modtager man, da ens arbejdsgiver selvfølgelig ikke er forpligtet til at udbetale løn, når man løser opgaver for det offentlige.

Sparkede spørgsmålet til hjørne

Problemet er, at beløbets størrelse på ingen måde afspejler daglønnen for en gennemsnitlig privat funktionær. Det gjorde det for 20 år siden, men på ingen måde i dag!

I 2015 nedsatte folketinget en arbejdsgruppe, som skulle se på blandt andet aflønningen af domsmænd.

Gruppen anbefalede en justering af aflønningen, da den ikke svarede til det nuværende lønniveau i det private.

Af uvisse årsager valgte medlemmer af Folketingets Retsudvalg ikke af følge arbejdsgruppens anbefalinger.

Må have penge med i retten

Derfor står vi med det problem, at en stor gruppe mennesker reelt må have penge op af lommerne, når de passer et borgerligt ombud.

En af grundpillerne i det danske retsvæsen, som skal sikre borgerne en retfærdig rettergang, er netop domsmændene!

Uden dem ville de private og formildende forhold, som kendetegner alle tiltalte, ikke blive taget i betragtning når der skal straffes.

Uden domsmændene ville det være en kold juridisk vurdering, baseret på den enkelte dommeres juridiske tolkning af loven, som ville tilfalde de tiltalte.

I forvejen svært at rekruttere

Hvis ikke vederlaget til domsmændene sættes op, så får det konsekvenser for retssikkerheden.

Det er i forvejen svært at rekruttere domsmænd og konsekvensen af den lave aflønning betyder at alsidigheden i sammensætningen af domsmændene, vil skride kraftigt.

I dag har man en målsætning om, at lægdommere skal repræsentere befolkningens sammensætning. Altså unge, pensionister, etniske grupper og erhvervsaktive.

De eneste som reelt ikke taber penge i dag, er gruppen af pensionister, hvilket så i fremtiden vil betyde en overrepræsentation af denne gruppe.

Det er et afgørende princip i retsstaten, at man skal dømmes af ligemænd, men uden en forbedret aflønning af domsmændene skrider dette princip.

Derfor må Folketinget hurtigst muligt opjustere aflønningen, så den igen modsvarer en dagløn for en privatansat funktionær.

Mickei Reinhold Jacobsen er domsmand og kandidat til kommunalbestyrelsen i Slagelse for Socialdemokratiet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Domsmænd skal aflønnes med deres normale løn...

De kan jo ikke undslå sig at stille op i retten...

Hej Bjarne

Der er jeg ikke helt enig med dig.

Generelt skal folk der udfører et borgerligt ombud, have en betaling som modsvarer den gennemsnitlige indkomst på arbejdsmarkedet.
Dels vil det være et bureaukratisk helvede hvis vi skulle aflønnes efter vores personlige indkomst. Og ikke mindst bryder det med princippet om, at vi alle får den samme løn for den samme indsats, når vi arbejder frivilligt for det offentlige.
En vigtig detalje, i mine øjne, når vi som neutrale borgere løser en samfundsmæssig opgave.

En mindre korrigering - vi blev valgt fra da vi blev pensionister - efter 32 år i 'tjenesten'.
Venlig hilsen
AAge

Hvis man er pensionist kan man risikere problemer med tillæg mm fordi vederlaget tæller som indtægt.

Hej Lis

Det har du helt ret i!

Men det er jo generelt for alle de ydelser du modtager for arbejde, når du er folkepensionist.
På samme måde som folk på kontanthjælp også bliver mod reguleret.
Generelt er jeg enig i, at man skal mod reguleres, hvis man modtager disse ydelser.
Derimod er jeg ikke enig i hvornår man skal reguleres! I min verden er grænserne for snævre og er med til at holde ellers friske og arbejdsvillige pensionister, væk fra at yde en indsats i samfundet.

Hej Aage

Jeg er godt klar over, at der er regler for hvor længe man må deltage som domsmand. På samme måde som der flere steder i det offentlige er steder hvor man tvangs pensioneres når man fylder 70.
Jeg er ikke enig i at der nødvendigvis skal foregå en tvangs pensionering af nogen, hverken i det private eller det offentlige!
Dels er det en underlig måde at behandle folk på, når man ellers gennem deres forudgående liv har været ganske tilfreds med at de var på arbejdsmarkedet.
Og dels er det jo tudetosset i en tid, hvor alle skriger på arbejdskraft.

Havde nu haft en mulighed, som domsmænd, for at organisere os, i f.eks. en forening, ville vi kunne have gjort opmærksom på det her problem. Og haft noget vægt bag ordene, da man altid står stærkere jo flere man er.
Men eftersom det jo nærmest betragtes som en statshemmelighed, hvem vi hver især arbejder sammen med, ja så har vi jo heller ikke nogen muligheder for at organisere os.
Endnu et af de punkter som jeg anser for forfejlet i ordningen med domsmænd.

Mig bekendt bliver man ikke tvunget til at være domsmænd, det er noget man selv stiller op til, for de flestes vedkommende som medlem af et politisk parti, Så hvis man ikke synes man bliver aflønnet for den indsats man udføre, kan man jo sige fra, det er jo et frivilligt borgelig ombud og hvis der er for få som vil påtage sig jobbet, må det offentlige jo se på om lønnen skal hæves for at tiltrække kvalificerede personer til at være domsmænd.

Hej Bent

Du har ret, indtil nu har er man ikke tvunget til at være domsmand.
Men det kan jo hurtigt komme dertil, hvis vi ikke får rettet op på tingene i tide. Og min holdning er, at rettidigt omhu, nu en gang er at foretrække, fremfor at skulle tvinge folk som ikke er interesseret i hvervet.

Hvad jeg slet ikke forstår, er din holdning om at man bare kan forsvinde, hvis "man ikke kan lide lugten i bageriet""
Er det i din begrebsverden ok, at man sætter nogen til at løse en samfundsopgave uden at justere deres aflønning i 20 år?
Hvis vi skal følge din tankegang vil ALLE der påtager sig en frivillig opgave for samfundet, bare være glade for at få lov til at udføre arbejdet.
Er det ikke rimeligt i et samfund som vores, hvor vi generelt sørger for ordnede arbejdsforhold for alle, at dem som varetager et hverv for det offentlige, om ikke andet sætter penge til?

Og hvordan ville vores samfund overhovedet kunne fungere, hvis man følger din tankegang om at man bare skal forsvinde hvis man er utilfreds?
Personligt udfører jeg mit hverv af flere årsager. Nogle vil nok mene at jeg er en naiv og forblændet tilhænger af det socialdemokratiske arvegods. Og fred være med det. Det skal man have lov til at tro!
Men jeg gør det fordi jeg mener, at vi som samfund har krav på, at blive dømt af ligemænd og ikke kun folk som har læst jura.
Jeg gør det også fordi jeg oprigtigt mener vi gør en forskel.
Og sidst men ikke mindst, så mener jeg at netop det, at man for rigtigt mange år siden så det betimeligt at indskrive i landets Grundlov, at almindelige borgere skulle deltage ved retssager, var så fremsynet og så vigtig en del af vores demokrati, at jeg ser det som en af de ypperste borgerpligter, helt på højde med at lade sig opstille til Byråd og Folketing.

Men at man har et idealistisk grundlag, er jo ikke ensbetydende med at man bare bukker sig forover og tak, når man har penge med på arbejde!

Jeg er interesseret i at høre, hvad der så er kommet ud af at Pio satte fokus på dette problem? Det er helt urimeligt at vederlaget ikke reguleres i takt med øvrige lønninger under domstolsstyrelsen. Den løn vi går glip af fra vores almindelige arbejde, når vi er lægdommere reguleres, kantinepriserne i retten reguleres, billetprisen til offentlig trafik eller prisen for parkering, hvis man kører i bil til retten, reguleres også. Men vederlaget reguleres ikke.

Hej Lars

Der er INTET sket!

Politikerne har ikke en gang adresseret det, da de bestemte sig for at der skulle afsættes flere penge til domstolene. Efter at man fandt ud af, at flere penge til politi og anklagemyndighed bare skubbede ventetiden videre til domstolene...

Jeg har skrevet til samtlige medlemmer af Retsudvalget, og det eneste jeg modtog var autosvar...
Så vi må antage at politikerne er ligeglade og ikke vil forholde sig til problemet.

For mit eget vedkommende betyder det, at jeg nu har valgt at stoppe som lægdommer med udgangen af 2023.
Dermed er 8 års arbejde/dyrbar erfaring slut, til trods for at jeg gerne ville fortsætte arbejdet.

Men jeg nægter at tage penge med på arbejde, fordi politikerne sjofler et af retsstatens hjørnepiller!

Jeg har helt som dig valgt at stoppe som lægdommer dec. 23! Vi var i efterår 21/foråret 2022 seks lægdommere, der en morgen en af vores sidste dage sammen skrev og siden sendte en mail til rette sted om horribel dårlig løn med 20 års efterslæb. Vi foreslog det dobbelte dengang. Intet svar. Som i intet. Så retssystemet med vidende, horribelt dyrt-aflønnede advokater og dommere mister kollegaer som bl.a. dig og mig. De må vide, vi får under 100kr i timen.
Når lønnen ikke afspejler virkelighedens alvor, så kan man ikke forsvare at være med til at dømme.

Annonce