SF åbner for at lade udviste, kriminelle udlændinge blive på Kærshovedgård

Hvis der ikke kan findes en løsning for et eller flere nye udrejsecentre, vil SF lade folk blive på Kærshovedgård - "Uspiseligt," siger V
SF åbner nu - op til et møde med Folketingets partier tirsdag aften - for, at de 130 kriminelle, udviste udlændinge, som står til at blive flyttet fra Kærshovedgaard ved Bording og Ikast i Midtjylland til Sydlangeland, i stedet forbliver på Kærshovedgård.

I sidste uge lancerede S-regeringen forslaget om, at flytte de kriminelle, udviste udlændinge til Sydlangeland, men udspillet mødte indædt modstand fra borgere på Langeland og et folketingsflertal bestående af blå blok og SF.

Det fik torsdag aften udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye til at indkalde Folketingets partier til forhandling om sagen. Forhandlingen finder sted tirsdag aften.

Op til forhandlingsmødet melder SF ud, at der helst enten skal findes en placering til et nyt udrejsecenter for kriminelle, udviste udlændinge - eller også at de udviste kriminelle fordeles på flere mindre centre. Noget som De Radikale også foreslår.

Kan der ikke opnås enighed om en af de to muligheder, åbner SF for, at de 130 udviste, kriminelle udlændinge forbliver på udrejsecentret Kærshovedgård.

I givet fald skal der ekstra mandskab til Kærshovedgård:

“Og så må man give ekstra penge til mandskab der,” siger SF’s udlændingeordfører Carl Valentin siger han til Ritzau ifølge TV2 Fyn.

V og K: Lindholm

Venstre og De Konservative har modsat genoplivet den meget dyre løsning med et udrejsecenter for udviste kriminelle udlændinge på den ubeboede å, Lindholm i Stege Bugt.

En placering, som Socialdemokratiet og de tre støttepartier SF, De Radikale og Enhedslisten er imod. Blandt andet fordi etableringen vil blive ekstrem dyr.

Derfor indgår det i forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten, at mulighederne for oprettelse af et udrejsecenter for gruppen af udviste, kriminelle udlændinge skal undersøges nærmere.

Det bliver ikke med Venstres gode vilje, hvis de kriminelle asylansøgere ender med at blive boende på Kærshovedgård:

Det er uspiseligt for os

“Det er uspiseligt for os,” siger Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, til Ritzau ifølge TV2 Fyn.

Venstre og Mads Fuglede lægger vægt på at skille gruppen af kriminelle asylansøgere fra de ikke-kriminelle.

Partiet mener den bedste løsning er at få de kriminelle afviste asylansøgere for sig selv et mest muligt afsondret sted - også selv om en sådan løsning vil koste ekstra.

DF: Bag lås og slå

Dansk Folkeparti støttede i 2018 op om at placere de udviste, kriminelle udlændinge på Lindholm, men har også foreslået, at de anbringes på Grønnedal i Grønland - og senest har udenrigsordfører Søren Espersen foreslået dem placeret i Bernstorffsparken i Gentofte.

Kristian Thulesen Dahl understreger, at partiets position er, at de udviste, kriminelle udlændinge bør anbringes i fængsel:

Min og partiets position det er, at de her mennesker burde bag lås og slå

“Min og partiets position det er, at de her mennesker burde bag lås og slå. Nu slås vi om, hvor et udrejsecenter bør placeres, men i bund og grund så kommer staten jo også siger, at det er de lovlydige borgere - nu langelændere - der skal spærre sig inde for at undgå de kriminelle. I stedet burde vi spærre de kriminelle inde, så danskerne kan leve i tryghed,” sagde Thulesen Dahl fredag til Netavisen Pio.

Opdateret 07.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

SF kigger på kernevælgere og et Danmarkskort. Blyanten peger på femkanten imellem Nr. Felding, Karup-Kølvrå, og Kærshovedgård og Bording og Ikast. Her er stort set ingen SF-vælgere.

Pia hvisker Mette Frederiksen i øret under cafelattevenindemøderne. Og så er den sag klaret af.

Imens laver alle statsministerens drenge en masse krumspring for at narre fjenden.

Hvor stemmer SF for CO2 reduktion?

Det foregår på samme vise sæt!

SF elsker SFere og asylansøgere!

Lad dem dog bo op og ned af Hinanden. De er gode mennesker. Veluddannede mennesker. Pædagogiske mennesker. Og frem for alt politisk bevidste. Deres gode asyl-SFere-naboskab kunne således enten ende med veloplyste demokratiske og politiske asylhjemsendte i deres fremtidige egne hjemlande, eller langtidsasylsøgende og gode SF-borgere i danske storbyer.

En win-win som Carl Valentin nemt kunne indse. Spørgsmålet er blot om hans enhedsliste og radikale venner i storbyen er af samme opfattelse.

Der er jo intet at frygte så længe alt det farlige blot forbliver i Jylland og kan bekæmpes med ord fra Folketingets talerstol.

Carl Valentins evner som beslutningstager kan i dag iagttages på danske landeveje. Ja selv hen over Storebæltsbroen. Og helt ud på Amager!

SFs politik er som en glad boomerang, der vender tilbage med vestenvinden!

Troen på egne evner er det altafgørende i SF.

Og med en statsminister der siger at fejl hører til store beslutninger kan man roligt tilføje:

Hvis de røde og radikale tog to afviste asylansøgere hver i egen bolig med fodlænke og betaling for kost og logi, ville alle de radikale i det mindste komme af “med al skammen” på en og samme gang.

Og mangen borgerlig DFer ville blive radikal vælger ved de næste fem valg.

Fra skammens Danmark til samlingens Danmark.

Lad de radikale vise vejen. De har som de eneste intet at skamme sig over!

Afviste asylansøgere har brug for en ny start. Den findes kun i radikale familier.

De har intet at skamme sig over og kan lære afviste asylansøgere vejen frem.

Selvtillid, retskaffenhed og radikal standhaftighed.

Noget verdens diktatoriske klimaramte asylansøgere-lande mangler i stort målestok.

Carl Valentin vil lade de afviste asylansøgere forblive på Kærshovedgård.
Carl Valentin vil lade de afviste ulve forblive i Midtjylland.

I SF er hovedbudskabet biodiversitet.

De radikale har ikke noget at skamme sig over. Tag I i det mindste en afvist asylansøger hver. Måske en og anden socialdemokrat lod sig inspirere.

Godt for Ikast og Bording. De tabte netop Danmarksmesterskabet til Vestegnen og Brøndby. De skammer sig på heden!

Lille Aksel.

Har du nu bevæget dig udenfor EB´s Opinionen med dit højreekstreme tosse-ævl.?

Håber du får hjælp af sundhedssektoren stakkel. 😢

Tankevækkende at SF ikke har noget problem med at lade de kriminelle blive i det jyske. Hellere genere venstrefolkene end de røde på Langeland, der pudsigt nok har en SF-borgmester.
Men der er selvfølgelig INGEN sammenhæng.

Ellermand sagde da han var på besøg på Langeland,at det var ordentlige mennesker som boede på Lolland,fik han så lige et par stemmer der men ergo så er det ikke ordentlige mennesker som bor i Kalhave,eller hvor udrejsecentret ligger på Kershovedgård må man forstå på ham som gerne vil være statsminister gud forbyde det.Hvorfor fik de blå så ikke sat penge af til deres øde ø hvor man kunne tage færgen frem og tilbage,men det var jo heller ikke ordentlige mennesker i Kalhave så pyt med deres mening

Hvis Danmark har skrevet under på en Konvention eller traktat men EU eller FN, og den aftale så viser sig at være til gene eller fare for den danske befolkning, må det sgu værre der de politiske kræfter skal bruges og ikke på den gang geografisk sorte Per .
Som jeg har opfatte situation drejer det sig om kriminelle udlændinge som har udstået deres fængselstraf men som også er udvist, men hvis de ikke kan eller ønsker at rejse, så har de jo ikke udstået deres straf, også er det tilbage i spjældet til de kommer på bedre tanker.

Nu venter vi på at Ellemann tager til Kalvehave og kaprer et par stemmer der. Men det gør han nok ikke.
Ellemann har det bedst blandt rygklappere.

Carl Valentin vandt endnu et slag.
Den jyske muld måtte fortsat lægge jord til endnu en løsning.

Snart kommer turen til lavbundsjordene. Og græsningsarealerne.
Og kulturskovene. Og landbrugserhvervet i almindelighed.

Carl den Store erobrer det jyske land.

Alt imens en nordjysk dronning huserer i København. Med sit lille ø-rige.

Novo og en ny dansk vaccineproduktion skal redde befolkning og økonomi.

Jyderne resignerer. Venstre er dømt ude. DF er dømt uden. Kun papen fra Viborg domstift har en stemme endnu!

Og Kristendemokraterne roder rundt i egne 2050 tal.

Kun vejret taler imod Carl Valentin. Tørke skulle have lagt Jylland øde!

Men alle marker fremstår som maj vådområder. Et sjusket klima scenarie.

Men så længe Carl Valentin sidder ved roret, kan vi vel ro udenom problemerne!

Jyder er et tålmodigt folkefærd.

Har tænkt på om ikke det kunne være ligeså godt (lige så skidt) at fordele disse 130 stakkels mennesker i de fire største byer, Kbh, Odense, Århus og Ålborg? Det er ca et par og tredive hvert sted. Her er der i forvejen et etableret bandemiljø og de forholdsvis få personer vil ikke'stikke ud' i nærmiljøet i samme grad, som eksempelvis på Langeland. I det i forvejen kriminelle bandemiljø vil disse personer blive hold øje med, samtidig med at politiet jo overvåger disse steder allerede. Eksempelvis findes der jo visitationszoner visse steder, og så kunne man indkvartere der. Eksempelvis et nedlagt plejehjem e.lign kunne tages i brug

Annonce