Lars Løkke Rasmussen kæmper mod karaktermord

Prominente medlemmer af Venstre kritiserer den tidligere formand, Lars Løkke Rasmussens, etik og moral. Men vil personangrebene virke?
Der var en, der var to, der var tre…

Den seneste tid har det ikke skortet på prominente medlemmer af Venstre, som lader forstå, at Lars Løkke Rasmussen - for at bruge tidligere udenrigsminister Mogens Lykketofts berømte/berygtede ord - i virkeligheden er en “lille svindler."

Først mente tidligere justitsminister Søren Pind, at Lars Løkke Rasmussens plan om at starte et nyt parti kun handler om den tidligere partiformand og statsministers “forfængelighed” og vrede over at være blevet kasseret af Venstre.

Så kaldte tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen Lars Løkke Rasmussen for en “bitter og hævngerrig" mand.

Og senest beskylder Hernings borgmester, Lars Krarup (V), i en endnu ikke udkommet bog Lars Løkke Rasmussen for at være løbet fra et løfte om at gå af som formand efter folketingsvalget i 2019. Hvilket Lars Løkke Rasmussen som bekendt ikke gjorde. Eller i hvert fald ikke før han blev tvunget til det.

Ifølge Lars Krarup er Lars Løkke Rasmussen kun i politik, fordi ingen tør betro ham en lederstilling i erhvervslivet.

Indflytningsgave

Det er måske ikke så mærkeligt, at Venstre mangler at få købt indflytningsgaven til Lars Løkke Rasmussen al den stund, at han jo planlægger at flytte ind på sit nu tidligere partis matrikel i dansk politik. Den matrikel Venstres daværende formand kom med et købstilbud på i den sidste fase af folketingsvalgkampen, hvor han i bogen “Befrielsens øjeblik” talte om en regering med Socialdemokratiet hen over midten.

I meningsmålingerne er Venstre halveret, og partiet har ikke råd til at tabe yderligere et par procent - eller mere - til Lars Løkke Rasmussens kommende parti.

De går efter manden, ikke bolden

Men ikke blot er det tankevækkende, at alle tre prominente partimedlemmer i årtier har været blandt Lars Løkke Rasmussens håndgangne mænd i de interne magtkampe i Venstre. De går efter manden, ikke bolden, i deres kritik. Det handler ikke om Lars Løkke Rasmussens politik - eller mangel på samme! - men om hans personlige etik og moral. Den tidligere partiformand er ganske enkelt ikke egnet til endnu engang at stå i spidsen for et parti, lyder det.

Onemanshow

Ifølge netmediet Altinget har Lars Løkke Rasmussen i kullisserne skabt en professionel organisation, der er klar til at hjælpe partiet i gang, så snart han officielt præsenterer det.

Der er netværket “Det Politiske Mødested”, hvor de 16.000 medlemmer med samme værdier som Lars Løkke Rasmussen kan diskutere politik. “Foreningen af 8. januar 2021”, der med han egne ord skal få Det Politiske Mødested til at vokse. Og endelig “Det Erhvervspolitiske Mødested”, hvor de betalende medlemmer “kan være med til at skabe fremtidens erhvervspolitik”.

Med andre ord skal Lars Løkke Rasmussen kun trykke på knappen, hvorefter han hurtigt vil kunne indsamle de nødvendige 20.000 vælgererklæringer, indsamle penge til en valgkamp samt udvikle politik med hjælp fra medlemmerne af netværket. Formanden for Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, og Niels Aage Kjær, der ejer ventil-koncernen AVK, er foreløbig de meste kendte medlemmer af dette. Derudover er den tidligere partifælle Jakob Engel-Schmidt ansat som sekretariatschef.

I den seneste meningsmåling svarer 2,3 procent af vælgerne, at de vil stemme på et parti, der endnu ikke er opstillingsberettiget. Hvilket dog både kan være Lars Løkke Rasmussens og partiet Frie Grønne, som allerede er ved at indsamle vælgererklæringer. Pænt men ikke prangende.

Overleveren

Selv har Lars Løkke Rasmussen valgt at vende den anden kind til angrebene på sin person og i stedet tale om behovet for at se frem.

"Jeg har hverken lyst til eller behov for at være i ordkrig med gode Venstre-folk, som jeg har arbejdet tæt og tillidsfuldt sammen med i mange år,” har Lars Løkke Rasmussen forklaret Berlingske.

“Jeg har ikke sagt eller skrevet ét ondt ord om en eneste af dem. Jeg kunne ikke drømme om at beklikke deres motiver, selvom de øjensynligt har et andet behov, hvad angår min person.”

Spørgsmålet er, om personangrebene har den tilsigtede virkning, og om Lars Løkke Rasmussen kommer til at betale en pris for dem.   

Usædvanligt studie i politisk sejtræk

“Overleveren” - som forfatteren Niels Krause-Kjær i biografien “Lars Løkke” beskriver som et “usædvanligt studie i politisk sejtræk” - har efterhånden overlevet så mange politiske kursskifter, valgnederlag og bilagssager, at det er svært at se, at en mere af slagsen skulle gøre nogen forskel. De 40.745, som stemte personligt på Lars Løkke Rasmussen ved det seneste folketingsvalg, kendte forhistorien og havde allerede indregnet denne historie  i “prisen” på ham.

I stedet er det noget, som mange vælgere efterhånden forventer at høre om Lars Løkke Rasmussen. Hvilket endda kan vise sig at være en fordel for ham.

Under valgkampen forud for folketingsvalget i 2001 havde Venstre held til at tage brodden ud af meget af Socialdemokratiets kritik, efter partiet i 1998 var blevet overrasket af annoncer,  indrykket af fagbevægelsen, som fortalte, hvor meget partiformanden, Uffe Ellemann-Jensen, personligt ville tjene på den foreslåede afskaffelse af boligskatten. Helt præcis 54.393 kroner ville han årligt spare på Øresundsvillaen, i Hellerup. Der lå hans skjulte dagsorden, antydede annoncerne.

Tre år senere gjorde  Venstre den angivelige såkaldte skræmmekampagne til et tema, hvilket blev fulgt op af formanden, Anders Fogh Rasmussen. Hver gang oppositionens leder mødte statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i en duel, gentog han budskabet om, at Socialdemokratiet kørte en skræmmekampagne. Og resten er historie.

Trump

“Jeg kunne stå på Fifth Avenue og skyde en anden, og jeg ville ikke tabe nogen stemmer,” sagde den daværende republikanske præsidentkandidat Donald Trump under valgkampen i 2016 med henvisning til sine mange loyale tilhængere, som fortalte, at det var - stort set - ligegyldig, hvad han sagde og gjorde. De ville stemme på Donald Trump.

Hvilket som bekendt viste sig at være rigtigt.

Person og forfængelighed

Nu er Lars Løkke Rasmussen selvfølgelig ikke Donald Trump. Men tidligere på året sammenlignede Mogens Lykketoft alligevel netop de to. For begge handler det mere om deres “person og forfængelighed” end om politikken, lød det.

“For fem år siden blev jeg voldsomt kritiseret, da det kom frem, at jeg ved en tale på min 70-års fødselsdag kaldte ham (Lars Løkke Rasmussen, red.) en lille svindler,” skrev Mogens Lykketoft nu.

“I disse dage tror jeg, at mange i Venstre omsider genkender dette billede.”

Men billedet kan også vise sig at være rigtigt, når det handler om evnen til at få vælgernes tilgivelse.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Prøv at lytte til Lars Løkkes onsdagsmøder. Det vil give dig en ny og mere seriøs vinkel end henvisningerne til Lykketoft og Trump. Som du selv skriver: "Der er netværket “Det Politiske Mødested”, hvor de 16.000 medlemmer med samme værdier som Lars Løkke Rasmussen kan diskutere politik." Det er ikke alene personer, der deler Løkkes værdier, der deltager i møderne. Politiske modstandere, eksperter m.v. folder deres viden og holdninger ud.

Det sjove ved Lars Løkke og Lykketoft er ligheden og alligevel forskellen i deres navne.

Lykketoft fik aldrig lykken med sig og blev statsminister. Lykketofts person blev en løkke for hans egne politiske ambitioner.

Lars Løkke derimod havde løkken konstant om halsen som genvalgt statsminister. Hvilket til sidst skulle blive lykken i hans nye frie liv.

Lykketoft forbander resten af livet sit uheld ved at hænge Løkken om halsen på alle der har blot lidt mere lykke i livet hos vælgerne end Mogens, der ikke kunne forestille sig at spørge andre til råds end ja netop Lykketoft.

Ligner det noget vi kender?

Tænk hvis Lykketoft havde fået budet om en tur over Atlanten!

Hvor kunne det ikke have ført manden hen?

Lykketoft, formand for S, han blev succesfyldt udenrigsminister, og især finansminister,+ FN generalsekr. en fornem post, Løkke render fortsat rundt som r----af 4. division, som min gamle mor sagde. Statsminister blev han ikke valgt af folket til nogensinde. Han blev vikar for Fogh i 2009, tabte til Thorning i 2011, vandt på DF mandater, selv kun 19,3 % elendigt for V i 2015, og tabte igen i 2019 til Mette F. Og nu bilder han nogle folk ind, han som en anden messias kan samlet folketinget bredt. Han kan ikke tilbyde noget som ikke Mette F har gjort de to år hun p.t har ledet landet i stor krise og tak vor herre for det ikke var Løkkes lod, så var vi fortsat i 3 bølge.

Plus at han solgte den fornemste plads i Folketinget til Pia K og DF, for at få magten. Løkke er til salg for den højstbydende hvis det kan give ham magt igen.

Løkke og Lykketoft er vidt forskellige, eneste fælles nævner er de begge brænder for politik, men absolut ikke med de samme motiver eller ideologier.
Løkke er sin egen Løkkes smed, mig mig mig og så mig selv igen, at han har overlevet så meget politisk, kan han takke de dengang loyale venner for, som dækkede over ham gang på gang på gang. Og hvad gjorde han, stak knive i ryggen på dem en efter en, for så at kulminere med sin bog og ny politik midt under en svær valgkamp, kan godt forstå de ikke tilgiver ham. Det er muligt han har et politisk netværk som deler hans ideer, men pas på, det er som manden, der slår sin kone, første gang, gør han det een gang sker det igen, sådan er det også med Løkke spørger de politikere, der har arbejdet sammen med ham. Mærket successen og være inde i varmen for så at blive sparket til hjørne i det næste sæson. Håber aldrig dybt inde i mit hjerte han får nogen som helst betydning i dansk politik igen.

Karaktermord, nej det klarer han fint selv.

Nemlig, det kan aldrig være karaktermord at give en sandfærdig beskrivelse af et menneskes karakter.

Annonce