Annonce

Hummelgaard: Højere ydelser skal gå hånd i hånd med arbejdspligt

“Formålet er at skabe en arbejdslogik i systemet,” siger beskæftigelsesministeren om Ydelseskommissionens anbefalinger.
Hvis regeringen skal være med til at hæve ydelserne, så skal det ledsages af en arbejdspligt på 37 timer for nyankomne udlændinge og andre med et fortsat integrationsbehov.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), efter at Ydelseskommissionen har foreslået at fjerne kontanthjælpsloftet og den omstridte 225-timersregel.

Ifølge Peter Hummelgaard har regeringen "tre pejlemærker" under de kommende forhandlinger.

“For det første skal der være en økonomisk gevinst ved at være i arbejde. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og det skal ydelserne afspejle," siger beskæftigelsesministeren.

“For det andet skal børn i Danmark vokse op under rimelige forhold og have mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

Politik er den samme som før valget

“Og for det tredje må ydelserne ikke øge tilstrømningen til Danmark. Regeringens politik er den samme som før valget – vi ønsker ikke at hæve ydelserne til udlændinge. Og der bør fortsat være et optjeningsprincip, så man ikke kan få høje ydelser fra dag et i Danmark.”

I stedet for kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og altså at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde mindst 225 timer om året for ikke at blive trukket i deres ydelser, foreslår Ydelseskommissionen, at der kun skal være to satser for ydelser: En grundsats på 6600 kroner og forhøjet sats på 10.450, som afhænger af et krav om beskæftigelse eller uddannelse.

Arbejdspligt

Peter Hummelgaard kalder det “helt afgørende”, at et nyt kontanthjælpssystem spiller sammen med - og understøtter - regeringens kommende forslag om en 37 timers arbejdspligt for nytilkomne udlændinge og andre med et fortsat integrationsbehov.

En arbejdslogik i systemet

“Formålet er at skabe en arbejdslogik i systemet,” siger beskæftigelsesministeren.

“Man skal mødes med et krav om 37 timers arbejdspligt og kun honoreres for den indsats, man yder – på samme måde som på arbejdsmarkedet.”

Regeringen ventes efter sommerferien fremlægge sit bud på et nyt kontanthjælpssystem. Efter det vil der bliver indbudt til politiske forhandlinger med henblik på at lave en aftale med de øvrige partier på Christiansborg.

Presses fra begge sider

Peter Hummelgaard har sagt, at han “helt klart helst vil have et bredt forlig”, som altså inkluderer de borgerlige partier og ikke kun regeringens støttepartier.

En opgave som på forhånd ser svært ud, fordi Venstre afviser at stemme for højere sociale ydelser, mens Enhedslisten truer med at bringe regeringen til fald, hvis den laver en aftale om ydelserne med de borgerlige partier. Eller hvis der slet ikke bliver nogen aftale, som mindsker ulighed og børnefattigdom.

I dag kalder Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Victoria Velasquez, Ydelseskommissionens forslag om at afskaffe kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen for  “et godt afsæt" for de kommende forhandlinger.

“For os i Enhedslisten er det vigtigste, at vi får en aftale, som flytter børn ud af fattigdom,” siger Victoria Velasquez.

“Der findes lige nu tusindvis af børn i Danmark, som ikke får varmt vintertøj, som ikke kommer til fodbold eller spejder, fordi der ikke er penge til klubkontingentet, og som ikke har råd til at holde børnefødselsdag med vennerne. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund. Enhedslisten går til forhandlingerne for at arbejde for, at ingen børn skal være så fattige, at de ikke har råd til at være en del af fællesskabet.”

SF's valgløfte

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, hæfter sig ved Ydelseskommissionens forslag om at afskaffe kontanthjælpsloftet. Personer, der omfattes af kontanthjælpsloftet, er modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse samt overgangsydelse. De berørte oplever en reduktion i enten boligstøtte eller særlig støtte eller begge dele som følge af kontanthjælpsloftet.

SF havde to ultimative krav Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, forud for folketingsvalget i 2019: Dels skulle der indføres minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Og dels skulle kontanthjælpsloftet afskaffes senest i forbindelse med næste finanslov, lød det dengang. Hvilket som bekendt ikke skete.  

“Endelig bliver kontanthjælpsloftet afskaffet!,” skriver Pia Olsen Dyhr i dag på Twitter.

Helt afgørende for SF!

“Det har været helt afgørende for SF! Vigtigt skridt! Men der skal mere til hvis vi skal afskaffe børnefattigdom."

placeholder
 

FH vil have udredningsgaranti

Næstformanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Majbrit Berlau, er tilfreds med, at Ydelseskommissionen har fokus på guleroden frem for pisken i forsøget på at få folk i arbejde.

“Men deres anbefalinger har ikke tilstrækkeligt fokus på de mange, der bliver fastholdt i systemet”, siger Majbrit Berlau.

”Rigtig mange oplever at blive fastholdt i stedet for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi indføre en udredningsgaranti, hvor alle udredes hurtigst muligt og senest efter 12 måneder, så de langt hurtigere end i dag kan få den rette hjælp.

Den skal de have langt hurtigere

"Nogle skal hjælpes i gang med en uddannelse eller direkte i arbejde, andre med sociale og helbredsmæssige problemer, har brug for en helhedsorienteret og tværgående indsats – og den skal de have langt hurtigere end i dag.”

Kontanthjælp er tænkt som et midlertidigt økonomiske sikkerhedsnet, men FH’s hvidbog om kontanthjælpssystemet har vist, at virkeligheden er en anden. Alt for mange hænger fast i systemet i årevis, hver femte kontanthjælpsmodtager har været i systemet i mere end fem år.

En udredningsgaranti skal forpligte kommunerne til at udrede borgerne hurtigst muligt og senest efter 12 måneder.

Målet er, at mennesker i kontanthjælpssystemet hurtigst muligt, og gerne inden 12 måneder skal hjælpes i arbejde. Men der kan for eksempel også være mennesker, der skal have et ressourceforløb, hvor de kan få afklaret og udviklet arbejdsevnen med henblik på at komme i uddannelse, job eller fleksjob.

Støtter at fjerne loft

FH er enig i, at afskaffe 225-timersreglen og gøre op med kontanthjælpsloftet og i stedet øge motivationen til at tage de såkaldte ”småjobs” ved at få en større økonomisk gevinst ved ordinære, ustøttede timer.

Gør ulykken værre for de familier

”Vores undersøgelser viser det samme som Finansministeriet, nemlig at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen ikke i nævneværdig grad får folk i arbejde, men kun gør ulykken værre for de familier, der allerede har svært ved at få enderne til at mødes,” siger FH’s næstformand.

“Omvendt viser erfaringerne, at ”rigtigt arbejde med rigtig løn og rigtige kollegaer” er vejen frem. Derfor bør der gøres op med det nuværende kontanthjælpsloft og derfor bør 225-timersreglen afskaffes og erstattes af tiltag, som rent faktisk virker.”

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvis Jobcenteret i sidste ende ikke kan henvise til et almindeligt/ikke tilskudsberettiget arbejde, skal ledige på dagpenge eller kontanthjælp IKKE kunne sanktioneres...

Kan jobcenteret ikke det findes jobbene jo ikke, så hvordan skal ledige kunne finde noget, der ikke er der...
Alternativt skal der tilbydes uddannelse...eller nyttejob...

Det er en bevidst "strategi" at nogen i ethvert samfund skal agere "syndebukke" og leve det meste af livet mere eller mindre som fattigrøve/afsatte.AFSAT på en eller anden "overførselsindkomst", eller fastlåst i et eller andet "jobafklaringsforløb", der aldrig ender med andet end ingenting for den enkelte. Hovedformålet i verden er PROFIT. Kun det.
HVORNÅR SKAL ÆLDRE, FØRTIDSPENSIONISTER OG FOLKEPENSIONISTER have MERE i indkomst,end til en fedtemad ?