Socialdemokratiet er de eneste, der kæmper for folkeskolen

Partierne til venstre for midten bryster sig af at være fællessskabsorienterede. Der er ikke meget fællesskab ved at tildele privatskolerne flere penge
Mandag meldte Socialdemokratiet ud, at de dropper deres forslag om at sænke tilskuddet til de private skoler. Pengene sparet skulle ellers være regnet ned over den fælles skole, folkeskolen. EL, SF og RV har blokeret for det. Det undrer mig gevaldigt.

Privatskolerne har fået en stor bid af kagen

Partierne til venstre for midten bryster sig af at være fællessskabsorienterede. Der er ikke meget fællesskab ved år for år at tildele privatskolerne flere penge, mens folkeskolen får lov at stå.

Der er ikke meget fællesskab ved år for år at tildele privatskolerne flere penge, mens folkeskolen får lov at stå

Privatskolerne har et overskud på 300 mio. kroner. Det er en hån mod folkeskolen, der godt kunne bruge en økonomisk saltvandsindsprøjtning til inklusion, renovering af gamle bygninger og flere lærere og pædagoger i klasserne. Det mærker jeg som lærerstuderende. Det lugter af, at privatskolerne nogle steder drives som forretninger, der skal generere overskud. Det var aldrig meningen.

Socialdemokratiets forslag var at gå tilbage til 2014-niveuaet med en koblingsprocent på 71 procent. Den nuværende procent er 76, som VLAK-regeringen med en LA-uddannelsesminister i sin tid fik igennem. Der er altså ikke tale om, at levegrundlaget bliver trukket væk under de private skoler – slet ikke, når S samtidig ville lave en pulje med midler til private skoler på landet og privatskoler, der tager et socialt ansvar.

Folkeskolen er kernen i velfærdssamfundet

Folkeskolen er midtpunkt for sociale og kulturelle møder i vores samfund. Dér, hvor vi mødes på tværs af baggrunde. Det styrker børnenes forståelse for hinanden – en fuldstændig afgørende kompetence at besidde i et velfærdssamfund.

Jeg elsker mine børn for højt til at sætte dem på privatskole”

“Jeg elsker mine børn for højt til at sætte dem på privatskole”, sagde Lise Egholm, tidligere skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro. Man vælger nemlig socialklasse 5 og indvandrerne fra, siger hun. Selvom mange har råd til at sætte deres børn på privatskole, er der også mange hvis pengepung ikke slår til. Derfor får vi et splittet samfund, et A- og et B-hold, hvis politikerne bliver ved med at holde hånden under privatskolerne til fordel for folkeskolen.  

S er de eneste, der reelt kæmper for folkeskolen. Hvor ville jeg dog ønske, at RV, SF og EL kom ind i kampen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Signe Kaulberg er forbundssekretær i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) og uddannet folkeskolelærer.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Igen en god kommentar fra en DSU’er. Venstrefløjen rummer i vid udstrækning den uddannelsesmæssige og kulturelle overklasse/elite og de Radikale er en del heraf. De varetager ensidigt egeninteresser knyttet til deres eget arbejde og deres eget afkom. Også tak til DSU for at rejse en tiltrængt debat om brugen af karakterer og SU. Venlig hilsen Lars Runo Johansen.

Godt skrevet, Signe.

At de radikale er pro-privatskoler er ikke overraskende, men hvad pokker laver SF og EL på den galej ?
Burde de ikke arbejde for at afskaffe privatskoler, eller i det mindste afskaffe statstilskuddet ?
Det smager af, at lidt for mange af deres kerne-vælgere har børn gående der. Salon socialister ?
Hvis de fastholder den linie bør vi nok kalde dem SSF og UEL i fremtiden.

Det at søgningen til privatskoler er så stor, som den rent faktisk er, er udtryk for en efterspørgsel efter den delte skole, som specielt Socialdemokratiet ikke har villet høre tale om. Det drejer sig om deling på alle leder og kanter, Det efterspørges, at de i en klasse værende elever for det første opfører sig ordentligt og at de er gode kammerater. Men også friheden fra muslimsk indflydelse gør sig naturligvis gældende – selvom ingen, klog af skade, nævner dette. Men det er realiteten. Socialdemokratiet har en fuldstændig forblindet idéologisk tilgang til denne problematik; vi skal alle sammen rystes sammen, så vi kan blive én homogeniseret masse. Samme argumentation er gennem tiderne blevet anvendt i forhold til værnepligten, specielt af stupide officerer, men argumentet er i dag faldet bort, fordi der dels er adgang til at nægte, dels opfyldes behovet af frivillige. Socialdemokratiet skulle hellere indse meningsløsheden i at korrellere psykologiske parametre med økonomiske og sociale parametre, og som følge deraf indse hensigtsmæssigheden af at sætte folk sammen, der passer sammen, ikke mindst efter folks eget ønske. Og at denne indsigt er til stede i fuldt omfang i Socialdemokratiets ledelse, ses af, at denne jo efter noder sætter deres egne børn i privatskoler. Men på den anden side ved de, at der i vide, socialdemokratiske kernevælgerkredse er en idé om, at alle skal tvinges til at blive ligesom dem. Og det er denne opinion, Socialdemokratiet appellerer til, når de bliver ved med at fable om deres udelte folkeskole – som ender med at blive en skraldespand for alle de dårlige elever – hvilket yderligere forstærker motivationen for mange til at sætte deres børn i privatskole. Desværre er der en del forældre, som aldrig er nået til en erkendelse af disse faktiske forhold, hvis børn så døjer med deres forældres valg af folkeskolen, hvilket valg de ikke har mulighed for at gøre noget ved. Det er et problem, man fra politisk hold aldrig har haft den ringeste vilje til at ændre på: At ingen lytter til, hvad børnene har at sige.

Annonce