Hvor er forargelsen henne, når det er rengøringsassistenten der rammes?

Landets aviser har skrevet spalte på spalte med forargelse over lukningen af radio 24 Syv. Men når rengøringsassistenten rammes, så er der tavshed.
Foto: Colourbox
Landets meningsdannere har krævet annullering af udbuddet og beskyldt politikere for at lavee smagsdommeri. Om det er sandt eller ej, det ved jeg ikke.

Tvært imod har der været tavst

Men det er tankevækkende at et enkelt udbud fra staten, som der er hundrede af hvert år har fået alle øjne til at lyne. For de mange tusinder af tidligere offentligt ansatte, der er har oplevet udbud, ofte med forringende arbejdsvilkår til følge har ikke fyldt meget i overskrifterne de sidste år. Tvært imod har der været tavst.

Måske fordi det ikke er en nyhed. For offentlige udbud – og gentagelses udbud efter få år efter privatisering - er dagligdag for mange.

Højere arbejdstempo og lavere løn

Men til forskel for de ansatte på Radio 24Syv, som har min fulde sympati, så betyder udbud af f.eks. rengøringsarbejde ofte for kraftig tempoopskruning og et i en branche hvor nedslidning grundet arbejdstempoet er særdeles udbredt.

Som om det ikke er nok, så udsættes de berørte ansatte ofte for flere udbud de følgende år hvor lønnen hver gang presses og tempoet skrues i vejret. Deres arbejde overtages måske af virksomheder, der ikke er omfattet af overenskomst hvilket kan betyde tab af pension, den 6. ferieuge, rettigheder under barsel og meget mere.

Jeg er imod udbud hvis eneste formål det er at presse de ansatte til højere arbejdstempo og lavere løn

Lad det være sagt. Jeg er ikke modstander af udbud af ideologiske årsager. Men jeg er imod udbud hvis eneste formål det er at presse de ansatte til højere arbejdstempo og lavere løn. De sidste mange års udbud viser desværre også, at kvaliteten er blevet ringere med utallige følgeskader som resultat.

Snavs på landets hospitaler, der er til skade for hospitalets patienter, har været dokumenteret ved flere lejligheder. Det er jo helt uacceptabelt og burde ikke finde sted.

Menningsdannerne ignorerer rengøringsassistenterne

Jeg har mødt mange rengøringsassistenter og fælles for dem alle er, at de har et håb om at de kan gøre deres arbejde ordentligt. Deres faglige stolthed er ikke mindre end de udbudsramte journalister på Radio 24Syv.

Deres faglige stolthed er ikke mindre end de udbudsramte journalister på Radio 24Syv

Men der stopper ligheden mellem de to grupper måske. For rengøringsassistenternes arbejdsforhold får ikke landets meningsdannerstand til at råbe op. Nogle få råber op men det store flertal er tavst.

Og det er jo trist.

rengøringsassistenternes arbejdsforhold får ikke landets meningsdannerstand til at råbe op

For jeg er sikker på, at hvis menningsdanner-vældet for alvor kendte til arbejdsforholdene i rengøringsbranchen og andre brancher, som gennem mange år er blevet undergravet så ville de måske råbe op. Råbe op og sige, at de står side om side og vise fællesskab og sammenhold.

Et godt sted at vise dette fællesskab er ved de kommende overenskomstforhandlinger, der bestemmer de næste års løn for mange af dem som har været udbudsramte.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Fin kommentar til et medie der er totalt overvurderet, og som troede"den var hjemme", det var den ikke. Giv nu de nye chancen for at bevise hvad de kan og vil. Så tag en tudekiks 25/7 og kom videre.

24/7 :))

Jeg er forarget over al uretfærdighed og ulighed på arbejdsmarkedet. Men - radioudbud er noget andet - som æbler i en dansk model af pærer - de to ting kan dårligt sammenlignes. Hovedaftalen - den danske model - betyder at vi accepterer at ejerne hyrer og fyrer.