Minister: "Disse gymnasier går ind i en ganske alvorlig og risikabel tid"

26 gymnasier i provinsen kan tabe stort på de små årgange. Pernille Rosenkrantz-Theil råber vagt i gevær over for affolkningen af provinsgymnasierne.
Selv om en række provinsgymnasier får ekstrabevillinger for at sikre, at der også er uddannelsesmuligheder uden for de store byer, så fortsætter elevantallet med at falde. Årgangene bliver nemlig ikke bare mindre. Nogle søger ind på uddannelserne i de store byer i stedet for de lokale gymnasier.

Hvilket kan ramme en lang række institutioner i tyndere befolkede områder, viser et nyt notat, "Gymnasier i tyndtbefolkede områder udfordres på elevgrundlaget", fra Børne- og Undervisningsministeriet.

"Disse gymnasier går ind i en ganske alvorlig og risikabel tid," skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på Twitter.

"Elevtallet daler drastisk. Der skal, efter regeringens mening, gøres noget nu. At have en ungdomsuddannelse liggende i sin by er afgørende for et helt lokalsamfund, og selvfølgelig for de unge, der går der."

placeholder

Kun to melder om fremgang

I alt modtager 26 gymnasier i 2021 et såkaldt udkantstilskud. Men gruppen, der i overvejende grad er karakteriseret ved faldende søgning, tilgang og forventet aktivitet, har foreløbig ikke vendt denne udvikling. Således har kun to af disse gymnasier oplevet en stigning i tilgangen siden 2012.

Samlet set har de 26 gymnasier oplevet et fald i tilgangen på 25 procent. Ses der på søgningen har de 26 gymnasier samlet et fald på 30 procent i 1. prioritetsansøgninger fra 2012 til 2021.

Vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang

"Det skønnes, at disse gymnasier frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent ift. 2018," hedder det i notatet.

"Skønnet er baseret på en statistisk fremskrivning af den demografiske udvikling, og tager ikke højde for ændrede søgemønstre, poltiske tiltag og andre faktorer, der kan påvirke adfærd og dermed taxametertilskuddet."

Økonomien trues

Særligt uden for de store byer står ungdomsuddannelserne til at få færre elever i de kommende år. Og fordi elevtallet er tæt forbundet med skolernes økonomi i taxametersystemet, risikerer udviklingen at presse en række uddannelsessteders økonomi. Værst ser det ud for Ringkjøbing og Odsherreds Gymnasium. Begge gymnasier står til at miste 25 procent i taxamtertilskud.

Ifølge Danske Regioner svarer billedet til organisationens egen opfattelse af tingenes tilstand.

"Det er vigtigt, at vi fortsat sikrer lokale gymnasier til unge i hele landet," skriver Danske Regioner på Twitter.

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Problemerne kan løses ved at lade gymnasierne styre adgangen, enten med karakterer for optagelse eller andet, efter hvert enkelt gymnasiums eget frie valg.

I den sidste ende er det den unge og vedkommendes forældre der træffer afgørelsen.

Derfor bliver en gulerod i form af højere SU til de små gymnasiers elever vejen fremad.

Det giver det nødvendige elevtal. Det giver den nødvendige økonomi for det enkelte gymnasium.

Storbygymnasierne behøver ikke at udvide og køre med alt for høje klassekvotienter.

Med flere uddannelsessteder placeret i lokalområdet, vil elevgrundlaget til disse ligeledes kunne opfyldes.

Især hvis de længerevarende studier på tilsvarende vis tilgodeses med en højere SU for også disse uddannelser.

Det man sparer på nye bygninger og uddannelsespladserne der ikke udnyttes, kan passende betale det forhøjede SU til elever og studerende i yderområder.

Ved at behandle de studerende ulige rent økonomisk, altså differentieret SU får man lighed i søgningen til uddannelsesstederne.

Søgningen til erhvervsuddannelser kunne ligeledes optimeres ved at tilbyde SU i hele læretiden og størrelsen burde være afhængig af erhvervslivet eller samfundets behov for netop disse studerende.

En metode hvorved hele Jylland og Vestsjælland ej stod i situationen med manglende læger eller jordemødre.

Styr de unges uddannelsesvalg såvel uddannelsesmæssige som geografisk ved at tilbyde en gulerod - differentieret SU - som ville blive en væsentlig parameter i unges valg fremover.

Det samfundet har brug for og det erhvervslivet behøver, kan i høj grad styres rent økonomisk.

Et nyt parameter som erhvervslivet sikkert gerne vil bidrage til rent økonomisk.

Lad pengene komme fra en fælles SU-fond, som erhvervsliv og samfund bidrager til.

Støt de unge til at vælge det nære, det lokale, det grønne.

At flytte til storbyerne er en forfærdelig belastning for klimaet.

Der bygges og bygges og bygges. Ti gange være end CO2 udslippet fra landbrug, industri, turisme.

Men det har ingen hidtil turdet fortælle de unge.

Og slet ikke de radikale, Enhedslisten og SF.

Differentieret SU så den eksisterende bygningsmasse fortsat bruges er grøn uddannelsespolitik.

En grøn differentieret SU til fordel for det lokale, det nære, det grønne.

Klimaet bliver en kæmpe vinder. Men de unge får det måske kedeligere.

Klimakampen koster. Ikke blot for de gamle. Og deres vaner!

Ligeså meget for de unge og deres hidtil højt besungne vaner.

Til storbyen. Feste. Være sammen med gud og hver mand/kvinde!

“How dare you?”

Bolden er spillet tilbage til de unge! Hvad vil I gøre for klimaet? I jeres uddannelsesvalg?

Regering, folketing, erhvervsliv, og forældre kan gøre en fælles indsats og gøre de unges beslutning lettere.

Differentieret SU.

I den sidste ende er det den unge og vedkommendes forældre der træffer afgørelsen.

Derfor bliver en gulerod i form af højere SU til de små gymnasiers elever vejen fremad.

Det giver det nødvendige elevtal. Det giver den nødvendige økonomi for det enkelte gymnasium.

Storbygymnasierne behøver ikke at udvide og køre med alt for høje klassekvotienter.

Med flere uddannelsessteder placeret i lokalområdet, vil elevgrundlaget til disse ligeledes kunne opfyldes.

Især hvis de længerevarende studier på tilsvarende vis tilgodeses med en højere SU for også disse uddannelser.

Det man sparer på nye bygninger og uddannelsespladserne der ikke udnyttes, kan passende betale det forhøjede SU til elever og studerende i yderområder.

Ved at behandle de studerende ulige rent økonomisk, altså differentieret SU får man lighed i søgningen til uddannelsesstederne.

Søgningen til erhvervsuddannelser kunne ligeledes optimeres ved at tilbyde SU i hele læretiden og størrelsen burde være afhængig af erhvervslivet eller samfundets behov for netop disse studerende.

En metode hvorved hele Jylland og Vestsjælland ej stod i situationen med manglende læger eller jordemødre.

Styr de unges uddannelsesvalg såvel uddannelsesmæssige som geografisk ved at tilbyde en gulerod - differentieret SU - som ville blive en væsentlig parameter i unges valg fremover.

Det samfundet har brug for og det erhvervslivet behøver, kan i høj grad styres rent økonomisk.

Et nyt parameter som erhvervslivet sikkert gerne vil bidrage til rent økonomisk.

Lad pengene komme fra en fælles SU-fond, som erhvervsliv og samfund bidrager til.

Støt de unge til at vælge det nære, det lokale, det grønne.

At flytte til storbyerne er en forfærdelig belastning for klimaet.

Der bygges og bygges og bygges. Ti gange være end CO2 udslippet fra landbrug, industri, turisme.

Men det har ingen hidtil turdet fortælle de unge.

Og slet ikke de radikale, Enhedslisten og SF.

Differentieret SU så den eksisterende bygningsmasse fortsat bruges er grøn uddannelsespolitik.

En grøn differentieret SU til fordel for det lokale, det nære, det grønne.

Klimaet bliver en kæmpe vinder. Men de unge får det måske kedeligere.

Klimakampen koster. Ikke blot for de gamle. Og deres vaner!

Ligeså meget for de unge og deres hidtil højt besungne vaner.

Til storbyen. Feste. Være sammen med gud og hver mand/kvinde!

“How dare you?”

Bolden er spillet tilbage til de unge! Hvad vil I gøre for klimaet? I jeres uddannelsesvalg?

Regering, folketing, erhvervsliv, og forældre kan gøre en fælles indsats og gøre de unges beslutning lettere.

Differentieret SU.

Der blev aldrig svaret på, hvem det var, der i sin tid kastede rød maling på Anders Fogh,i folketinget.

Annonce