Fint med fokus på børnefattigdom, men problemet er større

Danmark har et fattigdomsproblem og det kræver flere ressourcer at få det løst, mener debattør.

Tak til Ydelseskommisionen for at tiltrængt fokus på børnefattigdom, det er vigtigt både for børnene selv og for sammenhængskraften i vores samfund.

Men problemet kan ikke løses alene af disse anbefalinger.

Dels er det udgiftsneutralt, og det betyder at det ikke kan dække behovet.

For området er udsultet, og fattigdommen stiger blandt de udsatte børnefamilier, og i dag lever dobbelt så mange børn i fattigdom som de gjorde for blot 20 år siden.

Ydelseskommissionen peger selv på at 6000-8000 børn løftes ud af fattigdom. Det er glædeligt, men hvad med de resterende 52.000-54.000, dem må der være en plan for.

Andre problemer end fattige børn

Jeg er bekymret for vilkårene for enlige uden børn og for familier med indvandrebaggrund, der nu får endnu sværere ved at optjene retten til det samme sikkerhedsnet som andre.

Afskaffelsen af tillægget for psykisk sårbarhed vil også få en massiv social slagside.

For det koster, menneskeligt som økonomisk, når vi sender mennesker ud i fattigdom.   

Mad til mig selv eller mit barn?

Det dilemma oplever en række udsatte kvinder at stå i.

Fattigdomsydelserne og ikke mindst kontanthjælpsloftet har betydet at råderummet kan være ganske lille for enlige forsørgere, der derfor bliver tvunget til at prioritere benhårdt - i visse tilfælde med den konsekvens at antallet af daglige måltider.

Det fremgår blandt andet af Ydelseskommisionens rapport.

Det er også den oplevelse vi har i Liva -  forening mod skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb. Her er det mere end halvdelen af alle, der får støtte hos Liva, der har problemer med dårlig økonomi eller gæld.

Fattigdom sætter spor

Det har betydning for såvel forsørgere som børns trivsel, samt for deres muligheder for at ændre deres situation.

For eksempel falder et skolebarns karaktergennemsnit en hel karakter efter bare et enkelt år i fattigdom, så forælderens økonomiske situation kan trække dybe sport ind i barnets livsbane og fremtidsmuligheder.

Det er nedslående, og heller formålstjenligt for arbejdet for rehabilitering.

For det er svært at komme tættere på arbejdsmarkedet hvis fokus ligger på at skaffe penge til det næste måltid, den næste størrelse flyverdragt eller den næste regning.

En sten om benet

De lave ydelser er med andre ord den sten om benet, der gør det vanskeligt at svømme i land, hvis man går ned med sit skib.

Derfor er vi i Liva glade for at der nu lægges op til et opgør med ydelserne, men der skal mere til.

Vi har et fattigdomsproblem og det kræver flere ressourcer at få det løst. Det er ikke nok at omfordele utilstrækkelige midler, og at gøre visse udsatte grupper endnu mere udsatte.  

Derfor stiller Liva sammen med det øvrige netværk mod børnefattigdom følgende krav til et nyt system:

  • Alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at børnene ikke lever i fattigdom.
  • Medicin- og behandlingsudgifter skal dækkes, så sygdom eller behandling ikke medfører fattigdom.
  • Familierne skal kunne bo i almindelige lejeboliger og må ikke presses ud af de store byer.
  • Ydelserne skal indrettes, så familierne også kan bo i de store byer.
  • Børnene skal kunne deltage i et normalt børneliv med fritids- og kulturtilbud.
  • Indførelse af en fattigdomsgrænse skal understøtte en politik mod fattigdom.

Flora Ghosh er stifter af organisationen Liva – forening mod skadevirkninger af prostitution


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg ved godt at jeg bare er en alm. dansker fra provinsen, men jeg fatter ikke, hvis man kan adskille børnenes fattigdom fra forældrenes fattigdom. Så at børnefattigdom skal afskaffes, må vel betyde at børnefamilier ikke må være fattige. Det lyder da fint og godt, men rent praktisk uladsiggørligt, alene af den grund at nogle mennesker altid vil bruge flere penge end de tjener. Og hvis tanken skal gennemføres, så gælder det jo om at få nogle børn, hvis man er fattig.

"Ydelserne skal indrettes, så familierne også kan bo i de store byer."

Hvornår er det egentlig blevet en menneskeret at bo i en stor by?

"Alle børnefamilier i Danmark skal have et økonomisk råderum, som sikrer, at børnene ikke lever i fattigdom."

Det har man også når man får 15.000 pr. måned + tillæg = Ca. 20.000.

Annonce