SF-profil i hårdt angreb på "gule nasserøve": Okay at droppe frokost med dem

Ytringsfrihed gælder også retten til at fortælle kolleger, hvad man mener om deres fagforeningsvalg, mener Karsten Hønge. Rablende vanvittigt, siger V-politiker
Foto: William Vest-Lillesøe
Karsten Hønge, folketingsmedlem for SF
Nasserøve, mosegrise og borebiller.

SF's bramfrie politiske ordfører, Karsten Hønge, lægger ikke fingre imellem, når han fortæller, hvad han mener om såkaldte gule fagforeninger.

Og han har fuld forståelse for kolleger, der for eksempel ikke vil dele frokostbord med kolleger, der er medlemmer af for eksempel Krifa eller Det Faglige Hus.

Det siger han til Berlingske.

"Hvis jeg nu sidder over for en person, der i min optik beviseligt nasser på den overenskomst, jeg betaler til, så vil jeg have lov til at sige til dem, at de skal melde sig ind, for det er os, der holder hånden under arbejdsmarkedet. Vil han opfatte det som mobning? Tjah. Men vi har altså ytringsfrihed i Danmark," siger siger Karsten Hønge, der inden han blev valgt til Folketinget i 2014 var fagforeningsformand for først tømrernes fagforening, TIB, på Fyn, og siden 3F.

Den ytringsfrihed gælder ifølge Karsten Hønge også retten til at sige, hvad man mener om folks fagforeningsmedlemsskaber eller manglen på samme.

Karsten Hønge mener, at det er på sin plads - for eksempel på en arbejdsplads - at folk, der vælger at stå uden for det faglige fællesskab, må være parate til at få kritik for deres valg.

Han mener desuden, at de gule fagforeninger er både "mosegrise" og "borebiller":

Mosegrise, fordi de undergraver det fundament, som vores arbejdsmarked står på. Og de er borebiller i det bærende træværk, der holder arbejdsmarkedet flydende, mener han.

Tusinder bliver mobbet

Udmeldingen fra Karsten Hønge kommer efter, at Krifas nytiltrådte formand, den tidligere Venstre-borgmester i Dragør, Eik Dahl Bidstrup, grundlovsdag pegede på, at en undersøgelse fra Vive - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at 0,3 procent af danske lønmodtagere har oplevet mobning på grund af deres fagforeningsvalg.

"Selvom procenttallet måske er lille, handler det om flere tusinde helt almindelige danskere, som oplever at blive mobbet på deres egen arbejdsplads for deres valg af fagforening," sagde Eik Dahl Bidstrup, der indtog formandsstolen i Krifa 1. juni.

De 0,3 procent svarer i runde tal til 8500 personer. Undersøgelsen blev lavet på foranledning af en række borgerlige politikere efter en sag, hvor en ansat i Københavns Lufthavn følte sig mobbet af kolleger fra 3F.

Den pågældende undersøgelse siger ikke noget om, hvorvidt det alene er medlemmer af gule fagforeninger, der oplever mobning på baggrund af fagforeningsvalg.

Tænk hvis han havde sagt sådan om en muslim

Venstres Morten Dahlin kalder Karsten Hønges udfald mod de gule fagforeninger "rablende vanvittigt".

"Man får jo nærmest ondt i hovedet over denne her historie: Karsten Hønge fra SF vil aktivt mobbe folk på sin arbejdsplads, hvis de ikke er medlem af hans favorit-fagforening," skriver han og sammenligner Karsten Hønges argumenter med mobning af minoriteter.

"Tænk hvis han havde sagt sådan om en muslim. Eller en jøde. Eller en homoseksuel. At han ville forsøge at fryse dem ude fra deres arbejdsplads. At mobbe dem. Der havde lydt et ramaskrig og det havde været helt berettiget," mener han.

"Men nu handler det om fagforeninger og så mener SF åbenbart, at man gerne må diskriminere, mobbe og fryse folk ude. Det er - undskyld udtrykket - rablende vanvittigt at et folketingsmedlem kan gøre sig til talsmand for sådan noget."

placeholder

Vil tage fradrag fra de gule

I Folketinget har Karsten Hønge flere gange foreslået, at man fjerner fradraget for faglige kontingenter til gule fagforeninger - senest 1. maj 2021.

I en kronik i Netavisen Pio skrev Karsten Hønge blandt andet:

"Retten til at trække kontingent fra i skat handler altså ikke om ”røde fagforeninger” eller ”gule forretninger”, men om evnen og viljen til at udføre samfundsnyttigt arbejde.

Når nasserne ikke længere kan få skatterabatten, kan de sparede penge derefter bruges til at give fuld fradragsret til de overenskomstbærende fagforbund.

Men hvad bruger disse forretninger, for de har intet med egentlige foreninger at gøre, så deres mange millioner af skattefradragsberettigede kontingentkroner på? En meget stor post på budgettet er, at reklamere for sig selv: Hele 65 procent af kontingentet til Det Faglige Hus bruges til at betale for radiospots og lignende," lød det på Arbejdernes Internationale Kampdag fra Karsten Hønge.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Morten Dahlin, hvad hvis nu jeg eller flertallet føler sig mobbet fordi en “snylter” dig til de gode den forening Jeg betaler til har forhandlet dig til? Mobningen kunne føles/opstå hvis netop snylterne vælger ikke at bidrage til fællesskabet og fortsætte i sin ansættelse, ville det være okay med dig?

Karsten Hønge er for viderekomne. Hvis jeg synes en kollega burde melde sig ind i Folkekirken, eller i det mindste ud af sin muslimske forening, synes han så også det er i orden?

Karsten Hønge er en utroværdig gadedreng.
Opstiller til EU parlamentet, vælges hertil, men vil så ikke alligevel.
Med en svag formand, der heldigvis ikke fik en ministerpost, så bliver han ikke sat på plads.

Nu var det så lige fagforeninger der var på tale - hold dig til emnet...
Karsten Hønge har helt ret...
Hvorfor skal jeg finansiere goder for gule nasserøve, som ikke vil betale for varen...

Bjarne, nu er Karsten Hønge som person/politiker en væsentlig del af artiklen. Han er faktisk årsag til den. Derfor.

Ja, og han har ret...

Du blander tingene sammen. Religion og fagforeninger er 2 helt forskellige ting. Medlemmer af gule 'fagforeninger" lever højt på de fordele, de rigtige fagforeninger har forhandlet sig til, altså på nas. En jøde, en muslim, en kristen og en ateist kan sagtens være medlemmer af den samme fagforening

Jeg er enig, syntes ikke man skal have fradrag hvis man er medlem af en gul fagforetning.
Det gør ondt når jeg hære folks grunde til deres valg eller fravalg, det emmer langt væk af uvidenhed, alså st vi fejle den almene dannelse i folkeskolen.
Jeg græmmes når jeg høre argumenterne som at fagforeningerne aldrig har gjort noget for MIG ok spørger jeg dem så hvad med vores overenskomst, vores uddannelse osv. må bare sige blikkene er helt tomme, de tror vores løn er lov bestemt.
så når han mu brøler så syntes jeg måske han skal brøle den danskemodel ind i folkeskolens pensum for det er her det går galt. Lige så arbejderbevægelsen historie, historien om hvordan der blev kæmpet for de helt basale rettigheder og de omkostninger det var. Og sådan kunne man jo blive ved.
Dernæst kan jeg jo undre mig over de gules reklamespots, jeg troede ikke man måtte lave falskreklame, når de nu siger man for det samme for meget mindre.

Karsten Hønge har jo aldeles ret. Det bemærkelsesværdige er egentlig, at Venstres politikere har svært ved at forstå mandens budskab. Mig bekendt er man ikke i det liberale parti tilhænger af Staten som fastsætter af minimalløn og regler på arbejdsmarkedet. Omvendt har man i Venstre tidligere udtrykt forståelse for ‘den danske model’, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler sig frem til regler og aftaler begge parter er forpligtiget på og nyder godt af. De gule er jo kopi-forretninger der sælger skæg og blå briller i stedet for at bidrage til de aftaler der skaber stabilitet og tryghed til udvikling på det danske arbejdsmarked.

Annonce